Side:De uden Fædreland 1906.djvu/172

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

158

lader os ikke i Ro. Men det er hvad jeg siger saa tit, man skulde aldrig have begyndt at dirigere …

Prinsessen, der ikke ret vidste, hvad hun skulde sige, svarede:

— Desværre har Rumænien endnu aldrig haft Æren af et Besøg af Hr. Bizot.

— Nej, sagde Fru Bizot, og hun gjorde en Bevægelse med sin bitte Overkrop som trak hun sin Søndagssnøre til sig paa Seinen: Det har vi ikke. Men vi har hørt saa meget, begge, om Deres skønne Land.

— Det dejlige Rumænien, sagde Fru Bizot.

Jean Roy vendte tilbage med alle sine Skitsebøger og rakte en af dem til Prinsessen.

Hun aabnede den:

— Oh, sagde hun: det er fra Rumænien og da hun havde slaaet et Par Blade frem, begyndte hun at le:

— Hr. Roy, det er udmærket, det er brillant. Just det Udtryk har Hendes Majestæt, naar hun læser en af sine Operatekster højt for sine Hofdamer.

Fru von Benckendorf vilde sé med og de lo begge, bøjede over Billedet, hvor Carmen