Side:De uden Fædreland 1906.djvu/173

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

159

Sylva, bag Gitret midt i den kongelige Slotsgaard, siddende paa en Trefod og i Toga, laurbærkranset, spillede paa Harmonika for Rumæniens Adel, der, henrykt og i Nationaldragter, svang sine Ben, saa den viste Bunden af de saaleløse Støvler.

— Hr. Roy, De burde udstille i Bukarest, sagde Prinsessen og lo endnu højere. Men da hun løftede Hovedet og saa sine to Smoking-Landsmænd, der vendte det lange Øre til — den ene kendte hun: han var Søn af en Brændevinsbrænder i Konstanza — sagde hun:

— De har ganske Ret, Hr. Roy, Hendes Majestæt er ualmindelig musikalsk.

Og hun og Fru von Benckendorf fik i samme Nu nøjagtigt samme Udtryk i deres Ansigt.

Skitsebøgerne blev spredte over Bordene og alle lo ad alle Nationers Latterligheder.

— Aa ja, aa ja, raabte Collyett og slog sig af Latter paa sine Sportsben: om det Billede har jeg hørt … Sé, Grev Ujházy, sé …

Det var Mr. Schürmanns Karussel, hvor Hr. Schürmann var Janitschar og Hr. Strakosch blæste Trompet, mens Englændere og Yankeer