254
Joán hørte ikke mer:
— Jeg skal klædes om, sagde han: Vil De søge efter min Tjener.
Hr. Jensen var pludselig holdt inde med sin Ordstrøm — ved en Idé: han vilde prøve de Klæder paa sig, hvordan de klædte, i Aften, naar her ingen var.
— Saa gerne, sagde han og nejede sig i Døren, lige ind i Maven paa Berlineren, som fortørnet saa hen over Kufferterne:
— Hvorfor har Greven pakket ud? sagde han.
— Fordi jeg skulde klædes paa.
— Nu?
— Ja. Jeg vil ha’e Sættet fra London.
Berlineren trak sine fyldige Næseboer sammen:
— Her? sagde han.
— Ja.
— Vel, sagde Berlineren som den, der nu én Gang vidste, at han parerede Ordrer af en Idiot, der var tilstrækkelig idiotisk til at betale ham med halvanden hundrede Mark om Maaneden.
Joán gik frem og tilbage, mens han klædte
