299
Han havde spurgt Gerda. Men det var Fru Jespersen, der svarede:
— Sløjd, det er saadan Husflid.
— Hvor meget Folket lærer her, sagde Joán.
— Ja, sagde Forstanderen og bøjede Hovedet: vi vilde gerne naa saa vidt, vi kan — der groer jo Vækst for Fædrelandet paa saa mange Maader.
— Men vigtigst er det at aabne Hjerterne.
Fru Raabel spurgte Forstanderen om noget fra Væveskolen og Forstanderen svarede bredt og sindigt, til han sluttede:
— Men Væveskolen er endnu kun en Sti, en lille Sti. De unge Piger har godt af at væve. De væver deres Udstyr, de væver deres Brudelin — de væver deres Hjem. Vævestolen kunde genrejse Arnen ….
Joán havde i Tanker støttet Hovedet i sin Haand, da det gav et Ryk i ham: det var Bestyreren, der havde sagt hviskende men skarpt ned over Bordet:
— Frøken, Deres Fa’er.
— Ja, sagde Frøken Gerda med et Sæt og
