351
med ranke Rygge, saa ranke næsten som stemmede de imod, hvad der var uden om dem.
— Ja, sagde Joán: dér sidder de.
Og lidt efter:
— De har Fiskeransigter.
— Fiskeransigter?
— Det tænkte jeg paa ved Bordet. Jeg saá en Gang nogle Fiskere ved Adriaterhavet. De havde saadan et Blik i Øjnene og saadan magre Ansigter …
Han tav et Øjeblik. Saa sagde han, med et Par Øjne, som saa han det dejlige Hav:
— Der er saa skønt ved Adriaterhavet.
— Er der?
I deres Stemmer var den samme Klang og han sagde:
— Der var saa mange dejlige Steder, De skulde sé.
Gerda tav lidt. Saa sagde hun med et Smil, der ikke rigtig vilde komme:
— Men jeg har mange Billeder fra Venedig.
— De holder saa meget af Billeder, sagde Joán.
— For ikke sandt? sagde hun og vendte sit Ansigt imod ham: Billeder er saa stille.
