Side:De uden Fædreland 1906.djvu/374

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

360

— Jo, De kan, sagde Fru Jespersen.

Joán begyndte at aftale: De begyndte med den og saa tog de den.

Joán slog Akkorder an og Erik havde sat sig.

— Hva’ si’er Formanden, sagde han ynkeligt.

Men Gerda stod ved Flygelet og lo:

— Hun takker Hofjægermesteren.

— Aa, Gud hjælpe mig.

— Men saa maa vi ta’e det alvorligt, sagde han og svedte over den hele Krop og vilde dog saa gerne.

— Kom saa, sagde han, og han og Joán aftalte og fik i Orden Rækkefølgen og Gangen.

De andre snakkede.

— Hold Deres Mund, raabte Erik.

— Ja, sagde Fru Jespersen.

Akkorderne lød:

— Men hvem skal si’e det, sagde Erik midt i det.

— Si’e? Det var Fru Jespersen.

— Ja, til Publikum, snerrede Erik: det maa da si’es.

— Ja, det er rigtigt, sagde Købmanden.