Side:De uden Fædreland 1906.djvu/459

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

445

— Nej, svarede Joán, bestandig med det samme Udtryk i sit Ansigt:

— Jeg forstaar det ikke.

— Heller ikke jeg, sagde Fru Raabel og saá op imod ham: Virkeligheden flygter vi for — vi af vor Art.

Man hørte stadig Forstanderens jævne Strøm af Ord om Skyttebevægelse og Skytteforbund, hvortil jo nu, sagde han, Drengeforbundene synes at ville slutte sig, hvad der vel kunde blive til Velsignelse, hvis de kunde holdes fri for en usund Indflydelse,

mens Raabel raabte ovre i Hjørnet og tilsidst havde vendt sig til Tobakshandleren og sagde:

— Det glade Vanvid kan dog ikke sejre! og pludselig snoede sig om og sagde til Joán:

— Hvorom taler Madame?

— Vi taler om, sagde Fruen: at alt dette er noget som vi ikke forstaar.

— Nej, sagde Doktoren: det vil jeg tro.

— En Fremmed, kære Greve, og han lo: der slipper ind her i Landet, maa tro, han er sluppet ind i et Galehus …