46
Freden.
Trygæos.
Ja, ved Zeus, derfor er Hakken atter skuret deilig blank, 570
og tregrenet Fork, nei see, hvor blinker den i Solens Skin!
ja man kunde stille op dem ligesom en Lystallee!
derfor ønsker jeg at drage lystig nu paa Landet ud
og engang igjen at grave ordentlig min lille Jord!
Men nu drager Jer i Minde 575
hiin vor gamle Levemaade,
som engang hun os forundte!
husk de tørre Syltefrugter,
og de Figen og de Myrter,
og den lifligsøde Drue, 580
og den Flor af blaa Fioler
hist ved Brønden, og Oliven,
Hjertets Glæde!
Nu saa bringer for alt dette
vor Gudinde Lov og Tak! 585
Chor.
Hil dig, o høielskte, hil!
hvor vi frydes ved dit Komme!
svart jeg længtes efter dig,
da jeg ret af Hjertens Grund
ønsker mig paa Landet ud! 590
Ja du var vor bedste Skat;
dig vi stedse længtes efter;
du kun skaber os Vort Held,
alle os, som offrer har
al vor Tid til Jordens Drivt. 595
