157
Social Pessimisme.
Vor Modstander vil svare os: »Selv om Alt, hvad her er fremført, er rigtigt, selv om der f. Eks. stadigt sker Nydannelser i Retning af umiddelbart socialt og aandeligt Liv, — den modsatte Tendens, der gaar i Retning af Mekanisering, Isolation og Intellektualisering, virker i stedse større Omfang; maa den da ikke tilsidst løbe Linen ud, saa at Livet opløses?«
Nu ja, det gælder en Prøve. Ingen alvorligt Tænkende kan være blind for Faren. Livet er en stadig Kamp, og dennes Resultat kunne vi ikke paa Forhaand kende. Pessimismen har den store Fortjeneste at indskærpe, at vi ikke over en Fremgang paa Overfladen glemme og miste det, der dog tilsidst er Livets Kærne og Kraft. Deri har Tönnies Ret, at hvis »Væsensvillie« og alt »Fællesskab« opløstes, vilde Livet med det Samme blive et Skinliv, en tom Form. Den udtrykkelige Bevidsthed om, hvad det gælder, vil kunne skærpe Sansen for de virkelige Værdier og Viljen til at bevare dem. Tilbage kunne vi ikke komme, og staa stille kunne vi heller ikke; vi maa fremad og ville fremad, men en af de vigtigste Betingelser for den virkelige Fremgang er, at vi ikke miste hvad der én Gang er naat, og hvad der er en stadig Fornødenhed for et sundt Liv.
