„HEDENSKE SANDHEDSSØGERE“.
F. W. Farrar: Hedenske Sandhedssøgere. (Seneca — Epiktet — Marcus Aurelius). Oversat af Louise Hoffmeyer. Med et Forord af Rektor Dahlenborg. København. 1891.
I
Gennem denne Bog ville danske Læsere kunne stifte Bekendtskab med nogle af de mærkeligste Aander fra Oldtidens Slutning. Den skildrer Tanke- og Følelseslivet hos Mænd, der levede paa den Tid, da Kristendommen var i Færd med at udbrede sig i Romerriget, men hvis hele Livsanskuelse dog var aldeles uberørt af den, — Mænd, som netop repræsentere en af de Hovedformer, i hvilke den antike Livsanskuelse fremtræder ved Oldtidens slutning. Og da der i deres Maade at tænke og føle paa viser sig en Inderlighed, en Renhed og en Alvor, som Mange ikke vente at finde hos Forfattere, der have udviklet sig uden for al Berøring med Kristendommen, have deres Skrifter Betydning af et Eksperiment, ved hvis Hjælp man kan prøve, hvor langt det aandelige Liv kunde naa i Udvikling paa Oldtidens Vilkaar. Hvad enten man betragter Kristendommen som overnaturlig Aabenbaring eller som uvilkaarligt Udtryk for hvad der har rørt sig i Menneskeaanden, har det dog sin store Interesse, at det er muligt at anstille en saadan Sammenligning.
De Forfattere, med hvilke Bogen beskæftiger sig, tilhøre Filosofiens Historie. Men de ere ikke rent teoretiske Tænkere. Skøndt de ere udgaaede af en bestemt filosofisk Skole, den stoiske, og hævde dennes Grundtanker, er det Karakteristiske for dem deres Tænknings personlige Karakter. De frembyde netop et interessant Eksempel paa, hvorledes en og samme almindelige Tankeretning former sig forskelligt hos de for-
