83
Frederik Christian Sibbern.
at komme frem for Bevidstheden; og der er et stadigt Vekselforhold mellem det Ubevidste og det klart Bevidste. Det er sikkert en fuldstændigt rigtig Bemærkning, Sibbern gør om Angeren (hvilken han i det Hele skildrer godt og uden den indeterministiske Dogmatisme, som den ældre Psykologi var tilbøjelig til), — at dens psykologiske og etiske Betydning overvejende beror paa dens Indflydelse paa hele det ubevidste Sjæleliv; Menneskets Karakter kan gennem Angerfølelsen og ved dens lutrende Kraft blive en anden. Man mindes her Gabrielis's Ytring om, at Smerten var det Eneste, der holdt hans Bevidsthed sammen. Saaledes kan Angeren være et uundgaaeligt Mellemled, uden hvilket Karakterudviklingen ikke kan gaa for sig.
Hvad der nu fra dette ubevidste Grundlag paavirker og bestemmer Bevidsthedslivet, melder sig ofte spredt ud fra flere isolerede Punkter og i meget forskellig Retning paa én Gang. Og ligeledes faar Bevidstheden fra Omverdenen en Mængde forskellige, indbyrdes usammenhængende Iagttagelser og Forestillinger. Der vækkes endeligt ved Erfaringerne en Mængde forskellige Drifter, Ønsker og Forsætter. Alt dette kan nu i broget Forvirring kæmpe i Bevidstheden, og det netop, jo rigere Individets Natur er. »Det vil da komme til »et vist Livets Røre, en Livets Gæring, en Livets Debat, en Livets Kamp«, inden der kan danne sig et bestemt Centrum og en harmonisk Orden i Sindet. »Skønt stærkest i Livets ungdommelige Periode (Ynglingsalderen), der for Resten hos forskellige Individer kan falde i forskellige Tidspunkter, vedvarer den dog, mer eller mindre, hele Livet igennem. Der gives ogsaa Individer, som i denne Henseende blive som bestandigen unge, ja nogle gives der, som endog hele Livet igennem blive saa hildede i den med denne Livets Kamp naturligen i Ungdommen forbundne Gæring, at det er, som om hele Livet for dem var en aandelig Fødselskamp.«
Dette er Læren om den sporadiske Udvikling, som i Sibberns Verdensanskuelse spiller en ikke mindre Rolle end hans Tro paa Livets Enhed og Helhed, og som han ikke mindst finder klart bekræftet paa det psykologiske Omraade. Han gør rigtigt opmærksom paa, at dersom Udviklingen ikke foregik
