177
Høgsbro. — Højmark.
Ven af Kunst og Videnskab, og han, Levebrødsmanden, er ikke den betrængte Embedsstands varme Talsmand. Tvært imod. Høgsbro er en dygtig Mand og muligvis en agtværdig Mand, men han er af de Rigsdagsmænd, man aldrig faar Sympati for, og som man altid helst ønsker fjærnet, aldeles bortset fra, at han er en politisk Modstander. Han skal en Gang have staaet paa Venstres Ministerliste, men det kan vistnok med afgjort Sikkerhed siges, at Minister bliver han aldrig, og det bør han heller aldrig være.
Højmark.
Skolelærer i Stavtrup. Født den 7. September 1832.
I Stavtrup, Koldt Sogn ved Aarhus er Højmark Skolelærer og har alt været det i mange Aar. Han indrangeredes tidlig blandt de politiserende Skolelærere, dem vort lille Land efterhaanden har faaet alt for mange af, og da han hyldede meget frisindede Anskuelser, førtes han snart i Berøring med Lars Bjørnbak, i hvis Domæne han boede, og hvis Indflydelse i Slutningen af Tredserne var i stadig Stigen blandt Østjyllands Venstremænd. I Begyndelsen hyldede vistnok ogsaa Højmark den vibyske Profet, men dennes herskesyge Temperament, der maatte støde selvstændige Mænd fra sig, gjorde snart Højmark kølig, og da saa Bjørnbaks Politik fik en mer og mer nedbrydende Tendents, vendte Højmark sig helt fra ham og blev hans Modstander. Sligt fandt Bjørnbak sig ikke rolig i. Allerede da Højmark ikke vilde lade sig spænde for Triumfvognen, blev Bjørnbak ham gram, men da han endog dristede sig til ligefrem at gjøre Front imod den mægtige, fnysede Bjørnbak imod ham og rettede det ene Angreb paa, ham voldsommere end det andet. Højmark er imidlertid en sejg, slidsindet Jyde, der med stor Ro og Sindighed tog Kampen op, og da han var rolig og besindig i samme Forhold som Bjørnbak var
