149
❧ SAMARITANEN
„Og nu?“
„Nu beder jeg dig gøre mig spedalsk igen“.
„Du taler i Vildelse — vil du den Forbandelse igen?“
„Ja, Herre, jeg vil den velsignelse.“
„Velsignelse?“
„Ja, den Forblindelsens Velsignelse, den bedrageriske Drøm, at det er naturligt, jeg er ene, fordi jeg er spedalsk, at jeg er afmægtig i Livet, fordi jeg er spedalsk — det søde Bedrag, at Verden derude var mig åben og god, var jeg blot ej spedalsk. Herre, giv mig min Sot tilbage, jeg forgår i Helbredelsens Smærte.“
❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧
MARIA MAGDALENE
I
erre — jeg elsker dig.“
„Sig det ikke, Maria Magdalene.”
„Herre jeg elsker dig.”
„Ti stille, Maria Magdalene — du véd ikke, hvad du siger.”
„Herre, husk jødernes Had!”
„Maria Magdalene, jeg husker Menneskenes Savn.”
„Jesus, se min Barm! — Jesus, jeg kan favne, jeg kan kysse — —“
„Jeg véd det — det har mange sandet.”
„Herre, jeg elsker dig.”
„Du elsker mig i Sommer — men til Vinter?“
„Herre, jeg elsker, elsker dig!”
„Maria Magdalene, jeg kender dig — det bliver Kors
