Side:Luftslotte.djvu/153

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

MARIA MAGDALENE ❧

150

på Golgata, og det bliver Kors hos dig — men det stumme Golgatatræ, det har aldrig elsket mig.”

II

„Maria, jeg elsker din Søn.“

„Magdalene, Magdalene — agter du ham i sådan Fare!“

„Maria, hvad mener du?“

„At du lokker mig, hans Moder, med at du, Maria Magdalene, elsker ham!“

„O du stolte Kvinde!”

„Magdalene — stolt — O ja — og — og angst — O, hvorfor er jeg hans Moder!“

III

„Judas, vi er Venner.“

„Venner?“

„Judas, jeg véd, du vil forråde ham.“

„Kvinde! — — — og du?“

„Jeg vil elske ham.“

„Jeg forstår dig ikke.”

„Judas, tru ham med Golgata — og han er min!”

„Tåbe!“

„Hvad siger du?“

„Tåbe!“

„Du mener, han bliver tro?“

„Kvinde, hvorfor skulde jeg ellers hævne mig?“