Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/44

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst

34

Menneskeløget Kzradock


uden at vi lagde Mærke til det, drejet Hovedet og nu springer den paa maa og faa, midt ud paa Gulvet; den lander, sprøjtende, midt i Blodsøen, ved Alices Lig. Med alle fire Lemmer i Blod til Haserne standser den et Øjeblik. Den synes at lytte efter Skrigene dybt, dybt dernede fra … En vellystig Gysen gennemfarer den. Og pludselig sætter den i et nyt Spring. — — — Mod os … Betjentene … Doktoren … og mig.

For Himlens Barmhjertigheds Skyld … Frelse, Frelse …

Men Dyret ser os ikke … den løber lige mod os … mellem vore rystende Ben­ … ud paa Trappegangen … og i lange hidsige Spring ned ad Trapperne.

Og dybt dernede fra lyder det klagende … kaldende: Kom … til … Hjælp! Kom … til … Hjælp!

Da hører jeg det. Da forstaar jeg det …


Det er Lady Florences Stemme.


Og jeg … jeg … jeg … jeg …


… Kzradock udstødte her et vildt Skrig …