Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/315

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

305

Fru Kamp ilede ud i Køkkenet. Nogle Minutter efter kom hun tilbage. Pastor Brinckmann havde faaet en voldsom Blodstyrtning.

— Lad Landaueren hente Doktoren! raabte Apothekeren. Vi bliver her.

Dagen var ved at synke. I mat Lys stod de tre Skikkelser i Spisestuen med Resterne af det rigelige Maaltid paa Bordet. Fru Kamp stod med foldede Hænder ved Bordet, Kaptejn Frick med Albuerne støttede mod en Vindueskarm og stirrede ud over Landet. Kanccelliraad Pramman gik op og ned og trak sig i sit hvide Kindskjæg.

Fru Kamp ilede hen mod Døren til Dagligstuen. Kaptejn Frick fulgte hende.

— Nej, bliv hos mig, gaa ikke fra mig! bad den gamle Kancelliraad bønlig.

— Vil De ikke med ind og se til Pastoren? spurgte Kaptejn Frick.

— Nej, nej, nej! Jeg kan ikke taale at se Noget, som minder mig om Døden, raabte den gamle Mand og satte begge Haandfladerne frem foran sig, som om han vilde gjenne Benraden med Leen og Timeglasset langt, langt fra sine 70 Aar.

Fru Kamp og Kaptejn Frick gik alligevel. Trippende og halvgrædende fulgte den gamle Apotheker dem ind i Dagligstuen, men turde ikke følge dem til Sovekammerdøren. Den gik

S. Schandorph: Det gamle Apothek.

20