Almindelig Borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning






10. Februar 1866(Justitsministeriet)

Vi Christian den IX osv., G. V.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

Indholdsfortegnelse

Første Kapitel. Indledende Bestemmelser.[redigér]

§ 1. Ingen kan straffes efter denne Lov, medmindre han har gjort sig skyldig i et Forhold, der gaaer ind under en af de i Loven givne Straffebestemmelser, eller ganske maa sættes ved Siden af en i samme som Forbrydelse betegnet Handling.

§ 2. Loven er anvendelig paa alle i Kongeriget begaaede strafbare Handlinger uden Hensyn til, hvor Gjerningsmanden hører hjemme.

§ 3. Forbrydelser, der begaaes ombord i Fartøier, som ere hjemmehørende i Kongeriget, blive ligeledes at straffe efter nærværende Lov, forsaavidt Fartøiet ikke befinder sig paa et under en anden Straffelovgivning hørende Søterritorium.

§ 4. Dersom nogen her hjemmehørende Undersaat for at omgaae en her gjældende Forbudslov udenfor Kongerigets Grændser iværksætter den ved Loven under Straf forbudne Handling, skal han ansees, som om han havde begaaet den her i Landet.

§ 5. Det er ligeledes en Overtrædelse af Kongerigets Straffelove, naar en herhjemmehørende Undersaat i Udlandet forbryder sig mod den danske Stat ved Forræderi eller Majestætsforbrydelse, eftergjør eller forfalsker danske Penge, fornærmer nogen i fremmed Stat ansat dansk Embedsmand i hans Embede eller iandre Maader forbryder sig mod det Undersaatlige Troskabs- og Lydighedsforhold, - Det Samme gjælder og, naar en her ansat Embedsmand udenfor Kongeriget begaaer en Embedsforbrydelse, saa og naar nogen i den danske Stat hjemmehørende Undersaat ved Svig i Udførelsen af et betroet Hverv eller paa anden efter Kongerigets Love strafbar Maade under sit Ophold i Udlandet krænker nogen mod en i Kongeriget sig opholdende Person paadragen Forpligtelse.

§ 6. Naar lovligt nogen her hjemmehørende Undersaat i fremmed Stat har begaaet en Forbrydelse, skal Justitsministeriet være bemyndiget til her at lade ham tiltale, og den Skyldige bliver da at dømme efter denne Lov.

§ 7. Tiltales Nogen her for en Forbrydelse, og det oplyses, at han for samme har været straffet i fremmed Stat, ville Domstolene have at tage Hensyn til den ham i Udlandet overgaaede Straf og ere efter Omstændighederne berettigede til at nedsætte Straffen under den lovbestemte eller endog til ganske at lade samme bortfalde.

§ 8. Med Hensyn til fremmede Magters Gesandtskaber, fremmede Krigsskibe og Troppeafdelinger samt de af fremmede her ansatte Embedsmænd begaaede Embedsforbrydelser komme Folkerettens almindelige Regler til Anvendelse.

Andet Kapitel. Om Straffene.[redigér]

§ 9. De Straffe, som kunne idømmes efter denne Lov, ere: Livsstraf, Strafarbeide, Fængsel, Bøder og Fortabelse af Embede, Bestilling eller Valgret samt for Mandspersoner mellem 15 og 18 Aar Rottingslag, og for Børn Riis.

§ 10. Livsstraf fuldbyrdes offentlig med Øxe, hvorefter den Henrettedes Legeme begraves i Stilhed. Skulle Flere udstaae Livsstraf, bør Ingen af dem overvære de andres Henrettelse.

§ 11. Strafarbeide er enten Tugthuusarbeide eller Forbedringshuusarbeide. Tugthuusarbeide idømmes enten for Livstid eller paa visse Aar, ikke under 2 og ikke over 16 Aar; Forbedringshuusarbeide idømmes kun paa Tid, ikke under 8 Maaneder og ikke over 6 Aar; (jfr. dog §§ 63 og 84). Begge Arter af Strafarbeide blive, forsaavidt Straffetiden er den samme, at ansee som svarende til hinanden.

§ 12. I Tilfælde, hvor den for en Forbrydelse bestemte Straf skal nedsættes i et vist Forhold, bliver Livsstraf at regne lige med 24 Aars og livsvarigt Strafarbeide ligemed 18 Aars Strafarbeide.

§ 13. Strafarbeide udholdes i de dertil indrettede Strafanstalter overeensstemmende med de om disse givne Forskrifter. - Ordenligviis ville Personer, der dømmes til Forbedringshuusarbeide, have at udstaae Straffen ved Arbeide i Enkeltcelle og ved Ophold i samme Dag og Nat med en saadan Forkortelse af Straffetiden, at denne, naar Nogen er dømt til 8 Maaneders Arbeide, nedsættes til 6 Maaneder, og naar Nogen er dømt til Arbeide i længere Tid, nedsættes med en Trediedeel for de første 3 Aar og med Halvdelen for den paafølgende Tid. Dog skal Bestyrelsen for Strafanstalten med Justitsministeriets Billigelse være bemyndiget til at bestemme, at en til Forbedringshuusarbeide dømt Person skal udstaae Straffen i det Hele eller for en Deel ved Arbeide paa Fællesarbeidsstuer uden Forkortelse i Straffetiden, naar Cellefængselsstraffen af særegne Grunde ansees som skadelig for Ham eller øvrigt som uhensigtsmæssig. Hensættes den Paagjældende ikkun i en Deel af den ham Idømte Straffetid til Arbeide i Enkeltcelle, indtræder Forkortelse af Straffetiden kun i Forhold til den Tid, hvori han uafbrudt har hensiddet i Enkeltcelle i 60 Dage eller derover, og beregnes særligt for hvert sammenhængende Tidsrum, hvori dette har været Tilfældet, overeensstemmende med ovenstaaende Regel. Den Tid, hvori Nogen har været hensat i Enkeltcelle som disciplinair Straf for Forseelser, begaaede i Strafanstalten, kommer ikke i Betragtning til Nedsættelse i Straffetiden.

§ 14. Hvor en Straffebestemmelse giver Domstolene Valget imellem Tugthuusarbeide og Forbedringshuusarbeide, bør den sidste Straf anvendes, naar det ifølge den Skyldiges Alder, foregaaende Levnet og den af ham forøvede Forbrydelses Beskaffenhed findes antageligt, at Eensomheden og Afsondringen fra andre Straffanger vil kunne have en gavnlig Indflydelse paa ham, hvorimod Tugthuusstraf bliver at idømme de ældre eller mere forhærdede Forbrydere og navnlig dem, der tidligere have været straffede med saadan Straf eller med fleeraarigt eller gjentaget Forbedringshuusarbeide.

§ 15. Skal Nogen uden Afbrydelse udstaae flere ham ved forskjellige Domme ikjendte Straffe af Forbedringshuusarbeide, blive disse med Hensyn til Straffetidens Forkortelse ved Straffens Udstaaelse i Enkeltcelle at betragte som en Eenhed. Længere end 3½ Aar maa i Reglen Ingen hensættes i Cellefængsel, og bliver saaledes den Deel af den samlede Straffetid, der overskrider 6 Aar, at udstaae uden Forkortelse, ved Arbeide paa Fællesarbeidsstue. Dog kan Bestyrelsen for Strafanstalten med Justitsministeriets Billigelse, naar den Paagjældende ønsker Saadant, og det ved Lægeerklæring oplyses, at Hensyn til hans Helbred ikke derfor er til Hinder, tillade, at han ogsaa udstaaer den tilbageværende Deel af Straffen i Enkeltcelle med Straffetidens Forkortelse til det Halve.

§ 16. Naar en Udlænding, der ikke de 5 sidste Aar har havt stadigt Ophold i den Danske Stat, har gjort sig skyldig til Strafarbeide, bliver han tillige at dømme til efter udstaaet Straffetid at bringes ud af Riget. Det Samme skal efter Omstændighederne, og navnlig efter Beskaffenheden af den begaaede Forbrydelse, kunne finde Sted, naar den Paagjældende findes at have gjort sigskyldig til Straf af Fængsel paa Vand og Brød, og han tidligere, i eller udenfor Kongeriget, er straffet for Forbrydelser. - Udlændinge, som efter at være ifølge Dom udviste af Riget uden Tilladelse igjen begive sig ind i Landet, straffes med Fængsel eller med Forbedringshuusarbeide indtil 1 Aar, hvorefter de igjen blive at udvise af Riget. - Ved Udviisningen bliver den Paagjældende til Retsprotocollen at advare om Virkningerne af hans ulovlige Tilbagevenden.

§ 17. Som Fængselsstraffe anvendes: simpelt Fængsel, Fængsel paa sædvanlig Fangekost, Fængsel paa Vand og Brød, Statsfængsel. - Al Fængselsstraf udstaaes i offentligt Fængsel overeensstemmende med Forskrifterne om Arrestvæsenet.

§ 18. Simpelt Fængsel tilkiendes ikke i kortere Tid end 2 Dage og ikke i længere Tid end 2 Aar (jfr, dog § 63). Den Fængslede er i dette Tilfælde ikke indskrænket til sædvanlig Fangekost.

§ 19. Fængsel paa sædvanlig Fangekost tilkiendes ikke under 2 Dage og ikke over 6 Maaneder. Den Fængslede er i dette Tilfælde indskrænket til den Kost, han overeensstemmende med Forskrifterne om Arrestvæsenet erholder.

§ 20. Fængsel paa Vand og Brød tilkiendes ikke under 2 Dage og ikke over 30 Dage. Den Fængslede maa ikke nyde Andet end Vand og Brød og dertil Salt. Brugen af Røgtobak tilstedes ikke.

§ 21. Personer under 18 Aar maae ei hendømmes i Fængsel paa Vand og Brød, men straffes istedet derfor, forsaavidt de ere under 15 Aar, med simpelt Fængsel, ikke over 60 Dage, eller med Riis, og, forsaavidt de ere imellem 15 og 18 Aar, enten med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i dobbelt saa lang Tid eller med Rottingslag.

§ 22. Er Nogen dømt til Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage eller kortere Tid, bør Straffen fuldbyrdes uden Afbrydelse, men hvor Straffetiden er 2 eller flere Gange5 Dage, gives der 2 Dages Mellemfrist efter den femte og den tiende, 3 Dages Mellemfrist efter den femtende og den tyvende og 4 Dages Mellemfrist efter den femogtyvende Dag. Er Straffetiden 6 Dage, bør Straffen efter de 3 Dages Forløb afbrydes 1 Dag, men hvor den er 7, 8 eller 12 Dage, faaer den Skyldige, efter i 4 Dage at have udstaaet samme, den femte Dag fri. - Mellemfristerne kunne dog efter den Domfældtes Ønske, og naar Lægen finder, at hans Sundhed ikke derved udsættes for Fare, forkortes, eller, hvor Straffetiden ei er over 8 Dage, aldeles bortfalde; saa kunne de og, naar Straffetiden er 3 eller flere Gange 5 Dage, efter den Domfældtes Begiering, hvis Lægen finder, at dertil er Grund, forlænges indtil 5 Dage. - I de Dage, hvori Straffen afbrydes, holdes den Paagjældende i Varetægtsfængsel, medmindre der haves Sikkerhed for hans Tilstedeblivelse, da han i saa Fald sættes paa fri Fod.

§ 23. Personer, der paa den Tid, Straffens Fuldbyrdelse begynder, ere over 60 Aar, skulle istedet for i Fængsel paa Vand og Brød hensættes i Fængsel paa sædvanlig Fangekost i fiirdobbelt saa lang Tid som den, hvori de skulde have udstaaet hiin Straf, Dog hvis de selv foretrække at underkaste sig den dem idømte Straf af Fængsel paa Vand og Brød, skal dette være dem tilladt, naar Lægen finder, at deres Sundhed ikke derved udsættes for Fare. - Ogsaa i andre Tilfælde, hvor Nogen efter sin særegne Legemsbeskaffenhed enten aldeles ikke kan udholde Straf af Fængsel paa Vand og Brød eller dog ikke i den hele Tid, bliver Straffenat forvandle til Fængsel paa sædvanlig Fangekost i fiirdobbelt saa lang Tid, hvilket ligeledes finder Anvendelse paa Fruentimmer, der ere frugtsommelige eller give Die, dog at disse i Tillæg til den sædvanlige Forpleining erholde det Halve af samme saavel i Brød som i Penge.

§ 24. Skal Nogen paa samme Tid formedelst flere ham overgaaede Domme udstaae Fængsel paa Vand og Brød i længere Tid end 30 Dage, hensættes han for den øvrige Tid i Fængsel paa sædvanlig Fangekost efter det i § 25 bestemte Forhold. - Naar Nogen, der har hensiddet i Fængsel paa Vand og Brød, kort efter ifølge en ny Dom skal hensættes i lige Fængsel, bør Lægens Erklæring indhentes, om Straffen strax eller først efter et vist Mellemrum kan bringes til Anvendelse paa ham. Ærklærer Lægen, at den Paagjældende først efter længere Tids Forløb kan udstaae ny Straf af Fængsel paa Vand og Brød, bliver Straffen at forandre til Fængsel paa sædvanlig Fangekost.

§ 25. Naar der i denne Lov forekommer Straf af Fængsel uden nærmere Betegnelse, have Domstolene Valget imellem de i §§ 18-24 omhandlede Arter af denne Straf. Er en Bestemmelse tilføiet om den laveste Grad, hvori Straf af simpelt Fængsel kan anvendes, gjælder en tilsvarende Begrændsning med Hensyn til de andre Arter af Fængselsstraf. - Til 1 Dags Fængsel paa Vand og Brød svarer 4 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost og 6 Dages simpelt Fængsel.

§ 26. Ved Anvendelsen af Fængselsstraf forstaaes ved en Dag et Døgn eller 24 Timer og ved en Maaned en Kalendermaaned. Det bliver derhos at iagttage, at Løsladelsen af Fængslet skeer til en til Indsættelsen svarende Tid.

§ 27. Statsfængsel er enten paa en vis Tid, ikke under 6 Maaneder og ikke over 10 Aar, eller for Livstid. Denne Straf udstaaes i særligt dertil indrettede Fængsler.

§ 28. Statsfængsel og simpelt Fængsel i lige Tid ansees som svarende til hinanden. Een Maaneds Strafarbeide regnes lige med 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.

§ 29. Legemlige Straffe ere to Slags: Rottingstraf og Riis. - Rottingstraf, som bestaaer i Slag af et Spanskrør, 1½ Tomme i Omkreds og ikke længere end 1½ Alen, anvendes paa Mandspersoner mellem 12 og 18 Aar, forsaavidt de efter indhentet Lægeerklæring maae antages at kunne taale saadan Straf. Slagenes Antal, der ikke maa være under 10 og ikke over 25, bestemmes i Dommen. - Riis tildeles under Fogdens Opsyn Drenge mellem 10 og 15 Aar og Piger mellem 10 og 12 Aar, og bestemmes Slagenes Antal, der ikke maa være under 10 og ikke over 25, ligeledes i Dommen. For særdeles vanartige Børn kan Straffen fastsættes til 2 Gange 25 Slag Riis, fordeelte paa 2 Dage. - Paa Straffanger anvendes de i Lovene om Strafanstalterne fastsatte legemlige Straffe.

§ 30. Bøder idømmes fra 1 indtil 2.000 Rd. og tilfalde Statskassen. Ere Flere medskyldige i det samme Forhold, hvorfor Bødestraf skal anvendes, idømmes Bøden hver især af dem. - For det Tilfælde, at en Person, hvem en Bøde efter nærværende Lov er idømt, ikke fuldt betaler samme inden den foreskrevne Frist, træder istedetfor Bøden en i Dommen fastsat, efter den Skyldiges personlige Forhold og Sagens øvrige Omstændigheder nærmede bestemt Straf af simpelt Fængsel, dog ikke over 30 Dages Fængsel for. hver 100 Rd.s Bøde, Naar den Dømte fremsætter Begjæring derom for Fogden, og hans Helbredstilstand ikke er til Hinder derfor, bliver det simple Fængsel at forandre til Fængsel paa Vand og Brød i tilsvarende Tid. - Forsaavidt saadant Fængsel er idømt for kortere Tid end 12 Dage, kan det dog ikke ombyttes med Fængsel paa Vand og Brød i kortere Tid end 2 Døgn. Naar simpelt Fængsel er idømt for længere Tid end 12 Dage i et Dageantal, hvori Tallet 6 ei gaaer op, bortfalder den overskydende Deel, forsaavidt den er mindre end 3 Dage, men regnes lige med 1 Dags Fængsel paa Vand og Brød, forsaavidt den udgjør 3 Dage eller derover.

§ 31. Den Orden, hvori de almindelige Straffe følge efter hverandre, er: Livsstraf, Strafarbeide, Fængsel paa Vand og Brød, Fængsel paa sædvanlig Fangekost, simpelt Fængsel og Bøder.

§ 32. Hvor den i Loven foreskrevne Forhøielse eller Nedsættelse af en Straf ikke kan finde Sted indenfor de for den paagjældende Strafart fastsatte Grændser, bliver i første Tilfælde den nærmest høiere og i sidste Tilfælde den nærmest lavere Strafart at anvende (jvfr. § 63).

§ 33. Er den, som har gjort sig skyldig i en Forbrydelse, hvorfor Embeds- eller Bestillings-Fortabelse er foreskrevet som Straf, paa den Tid, Dommen falder, ikke længere i Besiddelse af det Embede eller den Bestilling, hvori han forbrød sig, bliver han at straffe med Fængsel ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel, eller med Forbedringshusarbeide, eller, hvis han senere har faaet andet Embede eller Bestilling, efter Omstændighederne med Fortabelse af samme. - Skal den i Loven bestemte Straf af Embeds- eller Bestillings-Fortabelse nedsættes, blive ligeledes disse Straffe at ansee lige med Straf af Fængsel, ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel, eller Forbedringshuusarbeide.

§ 34. Gjenstande, der ere frembragte ved en Forbrydelse eller have været brugte eller bestemte til dennes Udførelse, kunne, naar det i det Offenliges Interesse findes nødvendigt, ved Dom konfiskeres. Ligeledes kan det ved Dom bestemmes, at det ved en Forbrydelse erhvervede Udbytte, hvorpaa Ingen kan gjøre retligt Krav, skal være forbrudt.

Tredie Kapitel. Om Tilregnelighed, Nødværge og Nødstilfælde.[redigér]

§ 35. Handlinger, foretagne af Børn, som endnu ikke have opnaaet det 10de Aar, straffes ikke. Dog kan der, naar det findes fornødent, af det Offentlige anvendes Forbedrings- eller Sikkerhedsmidler mod saadanne Børn.

§ 36. Den, som efter at have fyldt 10, men endnu ikke 15 Aar, begaaer en Forbrydelse, bliver ikkun at straffe, naar det efter Forbrydelsens Beskaffenhed, saasom naar det er Drab, betydelig Beskadigelse paa Legeme eller Helbred, Tyveri, Røveri eller Ildspaasættelse, eller i følge den Paagjældendes Forstandsudvikling og Opdragelse maa antages, at han har indseet Handlingens Strafbarhed, og der hos høiere Straf end Bøder eller simpelt Fængsel vilde have ramt ham, hvis han havde fyldt det 18de Aar, Straffen for Personer i den nævnte Alder maae ikke overstige Forbedringshuusarbeide i 2 Aar. Hvis iøvrigt Forholdene og Omstændighederne gjøre det antageligt, at det paagjældende Barn ved andre Foranstaltninger kan rettes og forbedres, skal Justitsministeriet være bemyndiget til at frafalde Paatale, forsaavidt den laveste Grad af Straffen for samme Forbrydelse, begaaet af en Voxen, ikke er høiere end Forbedringshuusarbeide.

§ 37. Begaaes en Forbrydelse af en Person imellem 15 og 18 Aars Alderen, bliver den lovbestemte Straf at nedsætte efter Omstændighederne indtil det Halve; dog kan for Personer i den nævnte Alder i intet Tilfælde høiere Straf anvendes end Strafarbeide i 8 Aar.

§ 38. Straffrie ere Handlinger, som foretages af Personer, der ere afsindige, eller hvis Forstandsevner ere enten saa mangelfuldt udviklede eller saa svækkede og forstyrrede, at de ikke kunne antages at være sig Handlingens Strafbarhedsbevidst, eller som i Gierningens Øieblik manglede deres Bevidsthed. - Forsaavidt der i saadan Anledning anlægges Sag, kan det i Dommen bestemmes, at der mod den Paagjældende skal træffes Sikkerhedsforanstaltninger, hvilke dog igjen ad Øvrighedsveien kunne ophæves, naar de efter indhentet Lægeerklæring ikke længer findes nødvendige.

§ 39. En ringere Straf end den lovbestemte bliver at anvende paa Taaber eller andre Personer, der, om de end ikke mangle al Bevidsthed, dog paa Grund af særegne Tilstande, som have Indflydelse paa Villiens Frihed, ikke kunne antages i Gjerningens Øieblik at have været i Besiddelse af den Tilregnelighed, der findes hos voxne og sjælssunde Personer.

§ 40. Handlinger, foretagne af Nødværge, ere straffrie, naar og forsaavidt de have været nødvendige for at modstaae eller afværge et paabegyndt eller overhængende uretmæssigt Angreb paa egen eller Andens Person, Ære eller Gods. Dog skal det kun til Forsvar for Liv, Helbred eller Velfærd være tilladt at anvende saadanne Forsvarsmidler, ved hvilke Angriberens Liv udsættes for øiensynlig Fare. - Har Nogen overskredet Grændserne for det tilladte Nødværge, bliver det at afgøre, om Gjerningen efter Omstændighederne kan tilregnes ham, eller om den paa Grund af den ved Skræk og Bestyrtelse fremkaldte Mangel paa. Besindelse ikke kan tilregnes ham som strafbar. Kan Overskridelsen tilregnes ham, bliver Lovens almindelige Straf for den Angriberen tilføiede Skade dog ikke ubetinget at anvende, hvorimod en mindre efter Overskridelsens Gradlempet Straf kan idømmes.

§ 41. Den, som for at redde sig eller Andre fra en overhængende Fare for Liv eller Helbred bemægtiger sig fremmed Eiendom eller derpaa gjør Skade, skal ikke straffes for denne Handling, forsaavidt ingen anden Redningsmaade stod til hans Raadighed.

§ 42. Ukyndighed om Straffeloven, den urigtige Formening, at den ved Loven forbudne Handling efter Samvittighedens eller Religionens Bud er tilladt eller endog befalet, eller omvendt at en lovbefalet Virksomhed af samme Grund er utilstedelig, saavel som Beskaffenheden af Gerningsmandens Bevæggrund og Øiemed udelukker ikke Anvendelsen af Straf.

§ 43. Uagtsomme Handlinger straffes ikke uden udtrykkelig Hjemmel i Straffeloven.

Fjerde Kapitel. Forsøg paa Forbrydelser.[redigér]

§ 44. En Forbrydelse er ikke at ansee som fuldbyrdet, førend alt det er indtraadt, som ifølge Loven udkræves til samme, om end Gerningsmanden har gjort Alt, hvad det var hans Hensigt at foretage til Udførelse af det forbryderiske Forsæt.

§ 45. Den, som foretager nogen Handling, der sigter til at fremme eller bevirke Fuldbyrdelsen af en Forbrydelse, bliver, naar denne ikke er fuldbyrdet, at straffe for Forsøg paa Forbrydelsen. - Straffen bortfalder imidlertid, hvis han af egen fri Villie og ikke paa Grund af Hindringer eller andre tilfældige Omstændigheder har opgivet sit forbryderiske Forsæt og derhos, forsaavidt han allerede havde iværksat Handlinger, som kunde bevirke Fuldbyrdelsen, har forhindret denne, eller, forsaavidt han troede at have iværksat saadanne Handlinger, har truffet Foranstaltninger, som han antog for skikkede til at forhindre Fuldbyrdelsen. - den for disse forskyldte Straf.

§ 46. Naar ikke anderledes med Hensyn til enkelte Forbrydelser er bestemt, bliver Forsøg paa en Forbrydelse at straffe med en forholdsviis mildere Straf end den, Gerningsmanden vilde have forskyldt, hvis Forbrydelsen var bleven fuldbyrdet. Ved Bestemmelsen af Straffen, der ingensinde maa overstige tre Fjerdedele af den i Loven for Forbrydelsen foreskrevne Straf, bliver navnlig at tage Hensyn til,om Forsøget meer eller mindre nærmer sig Forbrydelsens Fuldbyrdelse.

Femte Kapitel. Om Deelagtighed i Forbrydelser.[redigér]

§ 47. Naar To eller Flere have deeltaget i Udførelsen af en Forbrydelse, bliver Enhver især at straffe som Gjerningsmand. En forholdsmæssig ringere Straf, ikke under Halvdelen af den laveste og ikke over tre Fjerdedele af den høieste for Forbrydelsen i Loven bestemte Straf, bliver dog at anvende, naar en Deeltager kun har ydet Hovedmanden en mindre væsentlig Bistand ved Iværksættelsen af dennes Forbrydelse.

§ 48. En lignende mindre Straf kommer til Anvendelse paa Enhver, som for Udførelsen ved Raad eller Daad har ydet Gjerningsmanden Bistand til Forbrydelsen. Dog kan en saadan Medhjælpers Straf nedsættes til en Trediedeel af den ringeste Grad af den Straf, der i Loven er foreskreven for den af Medhjælperen tilsigtede Forbrydelse.

§ 49. Er Forbrydelsen ikke fuldbyrdet, komme de i §§ 47 og 48 foreskrevne Regler til Anvendelse saaledes, at Straffen bestemmes i Forhold til den ved Forsøg paa Forbrydelsen forskyldte Straf.

§ 50. Har Nogen, efter allerede at have ydet Hjælp til en Forbrydelse, af egen Drift forebygget Udførelsen ved at bevæge Hovedmanden til at opgive den eller paa anden Maade, bliver han straffri. Har han forgjæves bestræbt sig for at hindre Forbrydelsen, kan Straffen nedsattes under den i § 48 foreskrevne Grændse.

§ 51. Har Nogen, uden at have gjort sig skyldig til høiere Straf efter næste Paragraf, ved Løfter, Opmuntringer eller andre Forestillinger søgt at virke til Iværksættelsen af en Forbrydelse, t. Ex. ved at bestyrke et allerede fattet Forsæt eller fraraade dets Opgivelse, bliver hans Straf at bestemme efter de i §§ 48 - 60 givne Regler.

§ 52. Den, der ved Løfter, Trusler eller andre Forestillinger har bestemt en Anden til at begaae en Forbrydelse, skal, dersom denne bliver fuldbyrdet, straffes, som om han selv var Gjerningsmand. Bliver Forbrydelsen ikke fuldbyrdet, straffes han, som om han havde gjort sig skyldig i et Forsøg paa Forbrydelsen. En forholdsmæssig mildere Straf indtræder, naar det ikke er lykkedes Anstifteren at bevæge den Anden til at beslutte Forbrydelsen.

§ 53. Naar den, som har bestemt en Anden til at begaae en Forbrydelse, bevæger ham til at opgive den, bliver han straffri og det Samme gjælder, naar Anstifteren vel ikke har kunnet bevæge den Anden til at opgive Iværksættelsen, men dog paa anden Maade har forhindret Forbrydelsen. Har han ikke gjort dette Sidste, straffes han saaledes som i § 48 foreskrevet, dog at Straffen kan nedsættes, naar han har bestræbt sig for at forebygge Forbrydelsen. - Den, som har givet en Anden Tilsagn om at iværksætte en Forbrydelse, men endnu ikke har foretaget nogen dertil sigtende Handling, straffes efter Reglerne i § 49, jfr. § 48. Tager han sit Tilsagn tilbage, førend han har foretaget nogen til dens Iværksættelse sigtende Handling, bliver han straffri, naar han forhindrer Forbrydelsen, i modsat Fald kan Straffen nedsattes eller efter Omstændighederne endog ganske bortfalde.

§ 54. Have To eller Flere i Samraad besluttet en Forbrydelses Udførelse ved fælles Bistand (Komplot), da skulle de, dersom Forbrydelsen er bleven fuldbyrdet eller begyndt, Alle straffes som Gjerningsmænd, om de endog kun have medvirket tilden ved at deeltage i Beslutningen. Er Forbrydelsen ikke kommen til Udførelse, straffes Deeltagelsen i Beslutningen som Forsøg paa Forbrydelsen. - Have samtlige Deeltagere af egen Drift opløst Komplottet, førend nogen Forbrydelseer begaaet, ere de straffrie. Udtræder en enkelt Deeltager, bliver han ligeledes fri for Straf, dersom han forebygger Forbrydelsen; i modsat Fald straffes han efter Bestemmelsen i § 48, dog at Straffen kan nedsættes, naar han har bestræbt sig for at hindre Forbrydelsen.

§ 55. Den, som efter at en Forbrydelse er bleven fuldstændig iværksat, uden noget derom forud udtrykkelig eller stiltiende givet Tilsagn har gjort sig medskyldig i den ved Handlinger, der gaae ud paa at sikkre Gjerningsmanden den ulovligerhvervede Fordeel, selv at deeltage i denne eller paa anden Maade at fortsætteden ved Forbrydelsen tilveiebragte retsstridige Tilstand, belægges med en Straf,der ikke overskrider Halvdelen af den høieste og ikke er mindre end Fjerdedelenaf den laveste for Forbrydelsen i Loven foreskrevne Straf.

§ 56. Har den med sin Ægtefælle samlevende Hustru ved sit Afhængighedsforhold til ham ladet sig bevæge til med ham at deeltage i en Forbrydelse, kan den almindelige for den udviste Meddeelagtighed i Loven foreskrevne Straf nedsættes, og dersom det maa antages, at hun ved at afslaae hans Begjæring vildehave udsat sig for Mishandling eller være bleven nødsaget til at drage fra ham, kan hun endog efter Omstændighederne forskaanes for al Straf. - Det Samme skal gjælde om Andre, der paa Grund af deres Afhængighedsforhold til de Personer, i hvis Huus de leve og have deres Underhold uden derfor at yde Vederlag, have ladet sig forlede til med dem at deeltage i en Forbrydelse, saavel som om Børn under 15 Aar, der af ældre Personer, som ifølge deres Forhold til dem maae antages at have en særegen Indflydelse over dem, ere blevne bevægede til at yde dem Bistand til en Forbrydelse. - For den i § 55 omhandlede Medskyld i Forbrydelser blive Børn under 15 Aar ikke at straffe.

Sjette Kapitel. Om Straffens Udmaaling og Nedsættelse i visse Tilfælde samt om Forbrydelsens Gjentagelse.[redigér]

§ 57. Ved Straffens Udmaaling indenfor de i Loven fastsatte Grændser skal fornemmelig tages Hensyn deels til Gerningens større eller mindre Farlighed med særligt Hensyn til Tid, Sted og Udførelsesmaade, Gjenstandens Vigtighed og Skadens Omfang og Størrelse, deels til den større eller mindre Styrke og Fasthed i Gjerningsmandens Villie, Bevæggrundene til Handlingen, hans Opdragelse, Alder og foregaaende Vandel, hans særegne Stilling til den Forurettede og hans efter Gjerningens Udførelse udviste Forhold.

§ 58. Har den Skyldige været underkastet en langvarig Varetægtsarrest, uden at denne maa tilskrives hans eget Forhold under Sagen, skal dette ved Straffens Udmaaling komme i Betragtning som en formildende Omstændighed, Befindes hans Forhold kun at egne sig til Straf af en kortere Tids simpelt Fængsel eller Fængsel paa sædvanlig Fangekost, kan endog efter Domstolenes Bestemmelse den lidte Varetægtsarrest træde i stedet for Straf.

§ 59. Ved Fastsættelsen af Bøders Størrelse bliver særligt at tage Hensyn til den Skyldiges Formues forfatning.

§ 60. Har den Skyldige efter Forbrydelsens Udførelse viist virksom Bestræbelse for at fjerne eller dog saavidt muligt at formindske de skadelige Følger af samme, skulle Domstolene under iøvrigt formildende Omstændigheder være bemydigede til at nedsætte Straffen under dens lovbestemte laveste Grad, dog ikke under det Halve. Det Samme gjælder, naar Nogen frivillig har angivet sig selv som skyldig eller medskyldig i en Forbrydelse og des angaaende afgivet fuldstændig Forklaring.

§ 61. Naar der for Gjentagelsen af en Forbrydelse er i Loven fastsat en høiere Straf endden i Almindelighed foreskrevne, kan denne høiere Straf dog ikke idømmes Gjerningsmanden, medmindre han for den tidligere Forbrydelse i den danske Stater kjendt skyldig, forinden han igjen forbrød sig, og hiin Forbrydelse derhos er forøvet, efter at han har opnaaet sit 18de Aar. - Naar der, efterat den tidligere Straf er udstaaet, er forløbet en Tid af 10 Aar, førend den nye Handling er begaaet, komme i stedet for Bestemmelserne om Gjentagelse de almindelige Regler om Straffens Udmaaling i § 57 til Anvendelse.

Syvende Kapitel. Om Sammenstød af Forbrydelser og Straffens Forandring i visse Tilfælde.[redigér]

§ 62. Findes Nogen under samme Sag skyldig i flere Forbrydelser, bliver Straffen for disse at fastsætte under Eet, saaledes at de alle medvirke til at bestemme dens Størrelse; dog bortfalder Spørgsmaalet om yderligere Straf for de øvrige Forbrydelser, naar den største af de begaaede Forbrydelser medfører Livsstraf eller Strafarbeide paa Livstid. - Dersom Forbrydelserne alle staae under den samme Straffebestemmelse, kan dennes høieste Grad ikke overskrides; staae de under forskjellige Straffebestemmelser, bør Straffen ligeledes ordenligviis holde sig indenfor Grændserne af den Bestemmelse, som hjemler den største Straf, men denne kan dog, naar der ved flere Handlinger er begaaet Forbrydelser af forskjelligt Slags, efter Omstændighederne forhøies med indtil det Halve. - Undtagelsesvis skulle Domstolene, naar den Skyldige paa samme Tid skal dømmes for en større og for en forholdsmæssig kun ubetydelig Forbrydelse, værebemyndigede til at anvende endog den ringeste Grad af den for hiin foreskrevne Straf, naar denne efter Omstændighederne i det Hele maa ansees tilstrækkelig.

§ 63. Naar en Forhøielse af den for den paagjældende Forbrydelse lovbestemte Straf i Medfør af forrige Paragraf ikke vilde kunne finde Sted uden Overskridelse af de for de enkelte Strafarter fastsatte Begrændsninger, bliver Straffen i det Hele at forandre til en Straf af den nærmest paafølgende strengere Art efter det i Kap. 2 bestemte Forhold. - Den i Kap. 2 § 11 fastsatte Grændse for tidsbestemt Tugthuusarbeide skal dog ikke være til Hinder for i det her omhandlede Tilfælde at idømme saadant Strafarbeide for en Tid af indtil 24 Aar, ligesom ogsaa Grændsen for simpelt Fængsel kan forhøies til 3 Aar.

§ 64. Oplyses det, efter at Nogen er dømt for en eller flere Forbrydelser, at han da tillige havde begaaet andre Forbrydelser, bliver der under en ny Sag at idømme ham en Tillægsstraf svarende til den Strafforhøielse, som de saaledes senere oplyste Forbrydelser vilde have medført, hvis de vare blevne inddragne under den ældre Sag. For saavidt den Skyldige paa den Tid, Dommen falder i den nye Sag, endnu ikke har udstaaet den ham tidligere idømte Straf, og denne bestod i Strafarbeide, kan saadant idømmes ham som Tillægsstraf i kortere Tid end den i Kap. 2 § 11 i Almindelighed for de forskiellige Arter Strafarbeide foreskrevne korteste Tid.

§ 65. Med Hensyn til de af Straffanger i Strafanstalterne begaaede Forbrydelser blive Lovene om Strafanstalterne at anvende, ligesom ogsaa de i bemeldte Love givne Straffebestemmelser komme til Anvendelse, naar den, som er dømt til Tugthuusarbeide paa Livstid og ikke er benaadet, udenfor Strafanstalten begaaeren ny Forbrydelse, for hvilken ikke er bestemt Livsstraf.

Ottende Kapitel. Om Strafskyldens Forældelse.[redigér]

§ 66. Dersom det under en Straffesag findes, at der efter Forbrydelsens Udøvelse er forløbet 2 Aar, inden den blev paatalt ved Retten, eller at Paatale vel har fundet Sted, men at Sagen er bleven afviist og ikke gjenoptagen inden Udløbet af fornævnte Frist, skal den forskyldte Straf bortfalde, saafremt den ei vilde blive høiere end Bøder, simpelt Fængsel eller Riis. - Som Følge heraf bør Paatale til Strafs Lidelse ikke finde Sted, naar 2 Aar ere forløbne efter Udøvelsen af en Forbrydelse, der staaer under en Straffebestemmelse, i hvilken ei høiere Straf end Bøder, simpelt Fængsel eller Riis er foreskreven. - De i denne Paragraf indeholdte Bestemmelser skulle dog ikke komme til Anvendelse med Hensyn tilde Forbrydelser, der omhandles i Kap. 13.

§ 67. Straffen for en Forbrydelse, der er undergiven offentlig Paatale eller kun efter den Fornærmedes Begjæring skal forfølges af det Offentlige, bortfalder ikke blot i Henhold til den i § 66 foreskrevne almindelige Regel, men derhos ogsaa, naar den Forurettede i en Tid af 1 Aar, efter at han beviislig er kommen til Kundskab om Gjerningsmanden, undlader at paatale Forbrydelsen eller at begjære den paatalt. Har den Forurettede vel betimelig begyndt Paatalen, men Sagen afvises eller hæves, kan han, naar 3 Maaneder ere forløbne efter Sagens Afviisning eller Ophævelse, ikke begynde ny Paatale, dersom fornævnte Frist af 1 Aar imidlertid ere udløben.

§ 68. Forbrydelser, begaaede af Børn under 15 Aar, blive, om end Straffen vilde blive større end den i § 66 nævnte, ikke at paatale, forsaavidt Saadant ikke er skeet, inden den Paagjældende opnaaede 18 Aars Alderen. Findes det under en Sag, der ere anlagt mod Nogen, efter at han har opnaaet denne Alder, at han har forøvet den Forbrydelse, hvorom der ere Spørgsmaal, inden han fyldte 15 Aar, bortfalder Straffen.

§ 69. Paatales Forbrydelser, begaaede af unge Mennesker mellem 15 og 18 Aar, først efter at den Paagjældende har opnaaet 25 Aars Alderen, bortfalder den forskyldte Straf, naar det under Sagen findes, at Straffen, hvis Dommen skulde have været afsagt, inden den Paagældende havde fyldt sit 18de Aar, ikke vilde have oversteget Rottingslag eller Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Falder Gierningen ind under en Straffebestemmelse, som, hvis Dommen skulde afsiges, inden den Paagjældende fyldte 18 Aars Alderen, vilde udelukke høiere Straf end Rottingslag eller Fængsel paa sædvanlig Fangekost, bør Paatale til Strafs Lidelse ikke finde Sted, dersom den ei er iværksat, før Gjerningsmanden fyldte sit 22de Aar.

§ 70. Udenfor de i §§ 88 - 89 omhandlede Tilfælde forældes Strafansvaret ikke. Imidlertid skal Justitsministeriet være bemyndiget til at frafalde offentlig Paatale af en Forbrydelse, naar der er forløbet 10 Aar, siden den blev begaaet. Har der i et saadant Tilfælde været optaget Undersøgelsesforhør, bliver dette som Følge deraf at indsende til Ministeriet, der afgjør, om Tiltale skal finde Sted; men oplyses det først under den mod en Mistænkt anlagte Sag, at der ere hengaaet 10 Aar efter Forbrydelsens Udøvelse, forinden Stævningen blev forkyndt, skal Retten om Sagen gjøre Indberetning til Justitsministeriet, der bestemmer, om Sagen skal paakjendes, ere der efter Afsigelsen af en Straffedom hengaaet 10 Aar, kan den kun efter Justitsministeriets Befaling fuldbyrdes.

Niende Kapitel. Forbrydelser mod Statens udvortes Sikkerhed og Selvstændighed.[redigér]

§ 71. Naar Nogen, i den Hensigt at bringe den danske Stat eller nogen Deel der af under fremmed Herredømme eller at løsrive nogen Deel af samme fra den danske Krone, opvækker Oprør eller sætter sig i Forbindelse med fremmede Magter, straffes han paa Livet. - Den, som deeltager i et saadant Oprør, ansees med Strafarbeide mindst i 3 Aar.

§ 72. Den, der i en anden Hensigt end den i § 71 omhandlede sætter sig i Forbindelse med en fremmed Regjering for at fremkalde fjendtlige Forholdsregler eller endog Krig mod den danske Stat, straffes, naar fjendtlige Forholdsregler ere paabegyndte eller Krigen udbrudt, paa Livet eller med Tugthuusarbeide paa Livstid, men i modsat Fald med Strafarbeide mindst i 4 Aar. - Naar Nogen ellers til Fornærmelse eller Skade for den danske Stat træder i Forbindelse med en fremmed Regjering for at formaae denne til at indblande sig i Statens Anliggender eller optræde med Fordringer paa samme, bliver Strafarbeide eller under formildende Omstændigheder Statsfængsel indtil 10 Aar at anvende.

§ 73. Den, som offentlig i Tale eller Skrift udtaler sig for, eller paa andre Maader end i §§ 71 og 72 omhandlet virker for at fremkalde fjendtlige Forholdsregler imod den danske Stat eller uberettiget Indblanding i dens Anliggender fra fremmede Magters Side, bliver at ansee med Strafarbeide eller Statsfængsel indtil 6 Aar eller under særdeles formildende Omstændigheder med andet Fængsel, dog ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel, forsaavidt høiere Straf ikke maatte være forskyldt efter de i Kap. 4 og 5 givne Regler.

§ 74. Den, der under en udbrudt Krig til Fjenden forraader Fæstninger eller andre Forsvarsposter, Krigsskibe eller Tropper, offentlige Kasser, Tøihuse, Magasiner eller Forraad af Vaaben eller andre Krigsfornødenheder, eller som giver Fjenden Underretning om Operationsplaner eller Fæstningers eller andre Forsvarsposters Beskaffenhed eller Tilstand eller til Fjenden aabenbarer Løsen eller Signaler, saavelsom den, der forleder det tjenstgørende Mandskab til Oprør, Overgang til Fjenden eller til at forlade en betroet Post, hverver Mandskab til Fjenden eller spionerer for samme - straffes paa Livet eller med Tugthuusarbeide paa Livstid eller under formildende Omstændigheder paa visse Aar, dog ikke under 10 Aar. - Naar Nogen i Krigstid paa anden Maade med Raad eller Daad bistaaer Fjenden, bliver Strafarbeide, mindst i 3 Aar, at anvende.

§ 75. En dansk Undersaat, som under en udbrudt Krig bærer Vaaben imod Staten eller dennes Forbundsfæller, bliver under særdeles skærpende Omstændigheder at straffe paa Livet, men ellers med Strafarbeide eller under formildende Omstændigheder Statsfængsel mindst i 3 Aar.

§ 76. Den, som, uden at Tilfældet gaaer ind under § 74, uden Kongens Tilladelse foretager Hverving til fremmed Krigstjeneste, straffes, naar Landet er i Krig, med Strafarbeide indtil 6 Aar, og ellers med Fængsel, ikke under 2 Maaneders simpelt Fængsel, eller med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar. - Den Undersaat, der uden Kongens Tilladelse i Krigstid lader sig hverve til fremmed men dog ikke fjendtlig Krigstjeneste, straffes med Fængsel eller efter Omstændighederne med Forbedringshuusarbeide indtil 1 Aar. - Hvervingen er fuldbyrdet, saa snart Nogen ere antagen til fremmed Krigstjeneste.

§ 77. Den, som, ligeledes uden at Tilfældet gaaer ind under § 74, forleder nogen af det tjenstgørende Mandskab i Hæren eller paa Flaaden til at rømme eller understøtte saadan Rømning, straffes, naar Landet er i Krig, med Strafarbeide indtil 8 Aar og ellers med Fængsel, ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel, eller med Forbedringshuusarbeide indtil 3 Aar.

§ 78. Findes nogen Værnepligtig med Forsæt at have lemlæstet sig eller paa anden Maade at have gjort sig uskikket til Krigstjeneste, bliver han at straffe med Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder, navnlig naar Landet ere indviklet i eller trues af Krig, med Forbedringshuusarbeide indtil 1 Aar.

§ 79. Handler Nogen, hvem det ere overdraget i Statens Anliggender at forhandle eller afgjøre Noget med en fremmed Magt, under Udførelsen af dette Hverv forsætlig mod Statens Tarv, bliver Strafarbeide fra 3 indtil 16 Aar at anvende.

§ 80. Hvis Nogen, som ifølge sin offentlige Stilling har Adgang til at kjende Statens hemmelige Underhandlinger, Raadslagninger eller Beslutninger i Sager, hvorpaa Statens Sikkerhed eller Rettigheder i Forhold til fremmede Magter beroer, aabenbarer samme eller bekjendtgjør eller meddeler Uvedkommende de Dokumenter, som han burde holde hemmelige eller bevare, bliver Strafarbeide eller under formildende Omstændigheder Statsfængsel, dog ikke under 3 Aar, at anvende. - Faaer nogen anden Person Kundskab om saadanne Underhandlinger, Raadslagninger eller Beslutninger, eller kommer han i Besiddelse af de slige Dokumenter og aabenbarer dem, uagtet han ikke kunde være uvidende om, at de burde holdes hemmelige, ansees han med Statsfængsel eller under skjærpende Omstændigheder med Strafarbeide indtil 8 Aar.

§ 81. Den, som forfalsker, tilintetgjør eller paa anden Maade forvansker Beviislighedereller andre Dokumenter, hvorpaa Statens Sikkerhed eller Rettigheder i Forhold tilfremmede Magter beroe, ansees, dersom han ifølge sin offentlige Stilling har Adgang til samme, med Strafarbeide fra 3 indtil 16 Aar, og dersom han paa anden Maade er kommen i Besiddelse af samme, med Statsfængsel eller under skjærpende Omstændigheder Strafarbeide, indtil 8 Aar.

§ 82. Den, som foretager nogen Handling, der sigter til at berøve en fremmed i Venskab med Kongen levende Regent Livet, straffes paa Livet eller med Strafarbeide paa Livstid eller under formildende Omstændigheder i visse Aar, dog ikke under 3 Aar. - Forgriber Nogen sig ellers paa en saadan fremmed Regents Person, straffes han efter Forbrydelsens Beskaffenhed med Strafarbeide eller Statsfængsel i eet eller flere Aar. - Den, der truer en fremmed i Venskab med Kongen levende Regent med personligt Angreb, overfalder ham med Skjældsord eller paa anden fornærmelig Maade tiltaler ham, straffes med Forbedringshuusarbeide, Statsfængsel eller andet Fængsel, dog ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel. - Naar Nogen ellers ved Ord, Tegn eller billedlig Fremstilling fornærmer fremmede i Venskab med Kongen staaende Magter, navnlig ved i trykte Skrifter at laste og forhaane de regjerende Personer eller ved uden at nævne sin Hjemmel at tillægge dem uretfærdige og skammelige Handlinger, straffes han med Fængsel eller under formildende Omstændighedermed Bøder fra 50 til 500 Rd.

§ 83. Den, som personlig angriber en fremmed Magts Gesandt ved Kongens Hof, straffes, forsaavidt Lovens almindelige Bestemmelser ikke medføre høiere Straf, med Forbedringshuusarbeide eller Statsfængsel indtil 2 Aar eller med andet Fængsel. - Den, som truer en saadan Gesandt med personligt Angreb, overfalder ham med Skjældsord eller paa anden fornærmelig Maade tiltaler ham, straffes med Fængsel, - Naar Nogen ellers ved Ord, Tegn eller billedlig Fremstilling fornærmer ham, straffes han med simpelt Fængsel eller under formildende Omstændigheder med Bøder fra 50 til 500 Rd.

§ 84. I de i §§ 82 og 83 nævnte Tilfælde, med Undtagelse af de i § 82 1ste og 2det Stykke omhandlede, finder offentlig Paatale kun Sted, naar det af vedkommende fremmede Regjering eller Gesandt forlanges, og da efter Justitsministerens Befaling.

Tiende Kapitel. Forbrydelser mod Statsforfatningen.[redigér]

§ 85. Den, som foretager nogen Handling, der sigter til at berøve Kongen Livet, Friheden eller Thronen, straffes paa Livet. - Den, som i den Hensigt at forandre Statsforfatningen eller den bestaaende Thronfølgeorden, opvækker Oprør, eller paa andre Maader fremkalder eller leder Voldsgjerninger, der tilsigte at bevirke en saadan Forandring, straffes paa Livet eller med Tugthuusarbeide paa Livstid. - Den, som deeltager i Oprør eller Vold af den omhandlede Beskaffenhed, ansees med Strafarbeide mindst i 3 Aar.

§ 86. Den, som paa anden ulovlig Maade søger at bevirke en Forandring i Statsforfatningen eller Thronfølgeordenen, ansees med Strafarbeide eller under formildende Omstændigheder med Statsfængsel.

§ 87. Samme Straf, dog ikke over 8 Aar, ifalder den, der ved Vold, Trussel om Vold eller paa anden ulovlig Maade søger at forhindre Foretagelsen af de forfatningsmæssige Valg eller de lovgivende Forsamlingers Sammentræden og Virksomhed til en given Tid, uden at en Kuldkastelse af Forfatningen tilsigtes.

Ellevte Kapitel. Forbrydelser mod Kongen og Kongehuset saavelsom imod de lovgivende Forsamlinger m. m.[redigér]

§ 88. Forgriber Nogen sig paa Kongens Person, ansees han, forsaavidt ikke Lovens almindelige Bestemmelser medføre høiere Straf, med Tugthuusarbeide.

§ 89. Den, som overfalder Kongen med Trusler, Skjældsord eller anden Forhaanelse, eller paa anden fornærmelig Maade tiltaler ham, ansees med Strafarbeide eller Statsfængsel fra 1 indtil 8 Aar.

§ 90. Naar Nogen ellers ved Trusler, Forhaanelser eller anden fornærmelig Adfærd krænker den Ærbødighed, der skyldes Kongen, straffes han med Fængsel, dog ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel, eller med Forbedringshuusarbeide.

§ 91. Den, som foretager nogen Handling, der sigter til at berøve Dronningen, Thronfølgeren eller Enkedronningen Livet eller Friheden, straffes paa Livet eller med Tugthuusarbeide.

§ 92. Forgriber Nogen sig ellers paa Dronningens, Thronfølgerens eller Enkedronningens Person, ansees han, forsaavidt Lovens almindelige Bestemmelser ikke medføre høiere Straf, med Strafarbeide.

§ 93. Udøves nogen af de i §§ 89 og 90 omhandlede Forbrydelser mod Dronningen, Thronfølgeren eller Enkedronningen, blive de der i foreskrevne Straffe at nedsætte, efter Omstændighederne indtil det Halve.

§ 94. Begaaes nogen af de i §§ 88 - 90 omhandlede Forbrydelser mod nogen anden af de efter Thronfølgeloven arveberettigede Prindser eller mod nogen her i Riget boende Prindsesse, der hører til det danske Kongehuus, blive Lovens almindelige Straffe at forhøie efter Omstændighederne indtil det Dobbelte.

§ 95. Den, som antaster nogen af de lovgivende Forsamlingers Sikkerhed eller Frihed, udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, ansees, forsaavidt Forbrydelsen ikke gaaer ind under § 85, med Strafarbeide eller Statsfængsel.

§ 96. Samme Straf kommer til Anvendelse paa den, der paa lige Maade forgriber sig paa Statsraadet, naar dette ifølge Grundloven fører Regjeringen, Rigsretten eller Høisteret.

§ 97. Der i §§ 88-94 omhandlede Forbrydelser paatales kun efter Befaling, af Justitsministeriet.

Tolvte Kapitel. Forbrydelser mod den offentlige Myndighed og Orden.[redigér]

§ 98. Den, som med Vold eller Trusel om Vold overfalder en Embedsmand under Udførelsen af hans Embedsgjerning eller i Anledning af samme, saavelsom den,der paa lige Maade søger at tvinge en Embedsmand til at foretage enEmbedshandling eller at afholde ham fra dens Udførelse, ansees, forsaavidt Forbrydelsen ikke efter sin Beskaffenhed medfører høiere Straf, med Strafarbeide indtil 6 Aar eller under formildende Omstændigheder med Fængsel, dog ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel. - Lægger ellers Nogen en Embedsmand Hindringer iveien for Udførelsen af hans Embedsforretninger,straffes han med Fængsel eller Bøder, - Lige med Embedsmænd ansees i denomhandlede Henseende Amtsraadsmedlemmer, Sogneforstandere eller andrelignende valgte Ihændehavere af offentlig Myndighed med Hensyn til Udøvelsenaf samme.

§ 99. Den, som gjør sig skyldig i Vold eller Trusel om Vold mod Skildvagter, Militairpatrouille eller andre udkommanderede Militairpersoner eller lægge dem Hindringer iveien for Udførelsen af deres Hverv, straffes efter Forskrifterne i §98, dog at Straffen i de under sammes 1ste Stykke hørende Tilfælde efteromstændighederne kan nedsættes indtil 1 Maaneds simpelt Fængsel.

§ 100. Foretager Nogen de i § 98 betegnede Handlinger mod under ordnede Rets- eller Politibetjente, Toldassistenter, Sognefogder, Stævningsmænd eller andrelignende offentlige Bestillingsmænd, straffes han med Forbedringshuusarbeideindtil 2 Aar, Fængsel eller under formildende Omstændigheder med Bøder. -Lige med de nævnte Bestillingsmænd ansees de Personer, som af Retten ellerøvrigheden i Embedsmedfør ere kaldte til Bistand ved Udførelsen af offentligeForretninger.

§ 101. Den, som med Haan, Skjældsord eller anden fornærmelig Tiltale overfalder enEmbedsmand eller nogen anden af de i §§ 98-100 omhandlede Personer underUdførelsen af deres Embede eller Bestilling eller i Anledning af samme, straffesmed Fængsel eller Bøder.

§ 102. Ved Udmaalingen af de i §§ 98-101 fastsatte Straffe bliver den Omstændighed,at vedkommende Embedsmand eller Bestillingsmand selv ved sin urigtigeAdfærd har givet Anledning til Gjerningen, at tage i Betragtning som enFormildelsesgrund, og kan endog under denne Forudsætning Straf af Fængselnedsættes til Bøder.

§ 103. Har en samlet Mængde offentlig ved Ord eller Handlinger tilkjendegivet den Hensigt i Forening at tvinge øvrigheden til at foretage eller undlade en Handlingeller i Forening at vise voldsom Modstand imod Udførelsen af en af Øvrighedentruffen Bestemmelse, blive Hovedmændene, forsaavidt der øves Vold modPerson eller Gods, at ansee med Strafarbeide indtil 6 Aar, og de øvrigeDeeltagere med Fængsel, ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel, eller med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar. - Øves ingen Vold mod Person eller Gods,men den forsamlede Mængde dog ikke har villet efterkomme øvrighedensOpfordring til at gaae fra hinanden (§ 104), straffes Hovedmændene med Fængsel, ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel, eller med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar, og de øvrige Deeltagere med Fængsel. Saafremt derimod den forsamlede Mængde, uden at have forøvet Vold modPerson eller Gods, enten af egen Tilskyndelse eller paa Opfordring af øvrighedenigjen er gaaet fra hinanden, blive kun Hovedmændene at straffe med Fængseleller med Forbedringshuusarbeide indtil 1 Aar.

§ 104. Naar en paa offentligt Sted forsamlet Mængde tre Gange af øvrigheden i Kongens og Lovens Navn er opfordret til at skilles ad, straffes de, der ikke efterkomme denne Befaling, med Bøder eller Fængsel. - Øver Nogen derhos Vold mod Person eller Gods, uden at Forholdet dog falder ind under § 103,ansees han med Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder medForbedringshuusarbeide indtil 1 Aar.

§ 105. Den, som ulovlig borttager eller beskadiger en efter øvrighedens Foranstaltning opstaaet Bekjendtgjørelse, straffes med Bøder eller Fængsel.

§ 106. Paa samme Maade straffes den, som uden Beføielse forsætlig aftager ellerbeskadiger de af en offentlig Myndighed i Embedsmedfør anbragte Segl ellerMærker, forsaavidt Handlingen ikke udgjør en anden selvstændig Forbrydelse.

§ 107. Den, som tilegner sig en ham ikke tilkommende offentlig Myndighed, der kunkan udøves i Kraft af et offentligt Embede, Bestilling eller Ombud, straffes,forsaavidt Handlingen ikke efter sin Beskaffenhed medfører større Straf, medBøder eller med simpelt Fængsel indtil 1 Aar.

§ 108. Den, som befrier en Fange ud af øvrighedens eller Rettens Magt eller skafferham Midler og Leilighed til hans Undvigelse, straffes med Fængsel eller medForbedringshuusarbeide, som, forsaavidt der er anvendt Vold eller Trusel om Vold mod Bevogterne, eller Befrieren har forsynet Fangen med Redskaber til paasaadan voldelig Maade at iværksætte Undvigelsen, kan stige til 4 Aar. - BefrierNogen en paagreben eller anholdt Person eller skaffer ham Midler og Leilighedtil Undvigelse, straffes han med Bøder eller Fængsel, og, forsaavidt Vold eranvendt, kan Straffen stige til Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar.

§ 109. Den, som har erholdt sikker Kundskab om nogen af de i denne Lovs §§ 71, 72,74 og 85 omhandlede Forbrydelser imod Kongen, Fædrelandet eller Statsforfatningen, og som ikke derom underretter øvrigheden, skjøndt Saadant kunde skee uden Fare for hans eget eller hans Nærmestes Liv eller Velfærd, skal, dersom Forbrydelsen kommer til Udførelse, straffes med Fængsel eller Statsfængsel eller Forbedringshuusarbeide. - Under de nævnte Betingelser skal og den, som har erholdt sikker Kundskab om noget paatænkt Mord, Røveri eller anden Forbrydelse, hvorved Menneskers Liv udsættes for Fare, straffes med Fængsel eller Forbedringshuusarbeide, naar han ikke gjør, hvad der staaer i hans Magt, for at forebygge Forbrydelsen ved at advare den Person, der er udsat for Fare, eller paa anden efter Omstændighederne hensigtsmæssig Maade, omfornødent ved Anmeldelse til øvrigheden. - De ovenstaaende Bestemmelserkomme dog ikke til Anvendelse paa Børn under 15 Aar, og ei heller blive denSkyldiges Ægtefælle, Sødskende, Slægtninge eller Besvogrede i op- ognedstigende Linie, hans Fosterforældre eller hans Fosterbørn at straffe forundladt Angivelse til Øvrigheden.

§ 110. Den, som skjuler en Person, om hvem han veed, at han er en undvegen Fange,eller at han paa Grund af Forbrydelser forfølges af det Offentlige, eller somunderstøtter hans Flugt, straffes med Bøder eller Fængsel. Sidstnævnte Straf,eller under formildende Omstændigheder Bøder, bliver at anvende paa den, derumiddelbart efterat en Forbrydelse er begaaet, eller naar den forfølges af detOffentlige, tilintetgjør eller skjuler Forbrydelsens Spor. - Ægtefæller, Sødskende,Slægtninge eller Besvogrede i op- og nedstigende Linie samt Fosterforældre ogFosterbørn blive dog ikke at straffe for saadanne Handlinger.

§ 111. Undvigelser og Sammenrottelser af de til Strafarbeide hensatte Fanger saavelsomForbrydelser af dem mod de ved Strafanstalten ansatte Embedsmænd ellerBetjente straffes efter de derom i Lovene om Strafanstalterne indeholdte:Bestemmelser. - Have andre Fanger indgaaet Forening om fælles Undvigelse,straffes de med simpelt Fængsel indtil 2 Maaneder eller andet Fængsel itilsvarende Tid.

§ 112. Forhindrer Nogen ved Vold eller Trusel om Vold Retsmøder, Samling afkommunale Myndigheder eller anden lovbefalet Samling i offentligt Anliggende,bliver han at straffe med Fængsel eller Forbedringshuusarbeide indtil 1 Aar. -Samme Straf eller efter Omstændighederne Bøder ifalder den, som ved Voldeller paa anden lignende Maade afbryder eller forstyrrer Forretningerne ellerForhandlingerne i saadant Møde eller Forsamling.

§ 113. Den, som ved Vold eller Trusel om Vold antaster Valgfriheden enten ved atforhindre Nogen i at udøve sin Valgret til nogen af de lovgivende Forsamlingereller ved at tvinge ham til at stemme paa en vis Maade, straffes medForbedringshuusarbeide eller Fængsel. - Den sidstnævnte Straf er ogsaaanvendelig paa den, der ved Foretagelsen af de forfatningsmæssige Valg gjør sigskyldig i forsætlige Forvanskninger, eller som kjøber en Andens Stemme. § 114.Hvo som sælger sin Stemme ved Valg til de lovgivende Forsamlinger, anseesmed Bøder og forbryder sin Valgret, første Gang for et Tidsrum af 5 Aar, anden Gang for bestandig.

§ 115. Begaaes nogen af de i § 113 nævnte Handlinger ved Kommunalvalg, bliver Straf af Fængsel eller under formildende Omstændigheder af Bøder at anvende. - Den,som sælger sin Stemme ved Kommunalvalg, ansees med Bøder og forbryder sinkommunale Valgret, første Gang for et Tidsrum af 5 Aar, anden Gang forbestandig. § 116.Tager Nogen ulovligt sig selv til Rette, ansees han, forsaavidt Gjerningen ikke efter den øvrige Lovgivning maatte medføre strengere Straf, med Bøder. SaadanSelvtægt er ikke Gjenstand for offentlig Paatale.

Trettende Kapitel. Om Forbrydelser i Embedsforhold.[redigér]

§ 117. Den Embedsmand, som fordrer, modtager eller lader sig tilsige Gaver eller andre Fordele, til hvilke han er uberettiget, for sine Embedshandlinger, dog udeniøvrigt derved at krænke nogen Embedspligt, straffes med Bøder, ikke under 50Rd., simpelt Fængsel eller Embedsfortabelse.

§ 118. Naar en Embedsmand fordrer, modtager eller lader sig tilsige Gaver eller andre Fordele for Krænkelse af en Embedspligt, straffes han med Embedsfortabelse ogmed Fængsel, ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel, eller Forbedringshuusarbeide.

§ 119. Den, som yder, lover eller tilbyder en Embedsmand Gaver eller andre Fordele forat formaae ham til at foretage eller undlade Noget, hvorved han gjør sig skyldig iKrænkelse af sin Embedspligt, straffes med Fængsel eller Bøder.

§ 120. Den Dommer, som i sin Dommervirksomhed fordrer, modtager eller lader sig tilsige Gaver eller andre Fordele, til hvilke han er uberettiget, straffes medEmbedsfortabelse og under skjærpende Omstændigheder tillige med Fængselikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel, eller Forbedringshuusarbeide. - Gjør en Nævning sig i sin Virksomhed som saadan skyldig i lige Brøde, straffes hanmed Forbedringshuusarbeide eller Fængsel.

§ 121. Den, som bestikker eller søger at bestikke en Dommer eller en Nævning, straffesmed Fængsel eller under særdeles skjærpende Omstændigheder medForbedringshuusarbeide indtil 2 Aar, forsaavidt Gjerningen ikke efter andreBestemmelser maatte medføre høiere Straf.

§ 122. I de i §§ 117-121 omhandlede Tilfælde blive de ydede Gaver eller Fordele eller sammes Værdi at tilkjende Statskassen.

§ 123. Gjør en Dommer sig i sin Dommervirksomhed forsætlig skyldig i nogen Uretfærdighed, straffes han med Embedsfortabelse og med Strafarbeide indtil 10 Aar eller under formildende Omstændigheder Fængsel, ikke under 1 Aar.

§ 124. En Embedsmand, som misbruger sin Embedsmyndighed til retsstridig at tvingeNogen til at foretage, taale eller undlade Noget, straffes, forsaavidt Gjerningenikke efter sin øvrige Beskaffenhed medfører større Straf, med simpelt Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder med Embedsfortabelse.

§ 125. En Embedsmand, som under Udførelsen af sit Embede ulovlig anvender Hug og Slag eller anden Vold, straffes, forsaavidt Gjerningen ikke efter sin øvrigeBeskaffenhed medfører større Straf, med Bøder eller simpelt Fængsel ellerEmbedsfortabelse.

§ 126. Naar en Undersøgelsesdommer i en Strafferetssag anvender ulovlige Tvangsmidler for at udpresse Tilstaaelse eller Forklaring, straffes han medsimpelt Fængsel eller Embedsfortabelse eller under formildendeOmstændigheder med Bøder.

§ 127. Den Dommer, som foretager eller lader foretage en lovstridig Fængsling ellerlovstridig forlænger en Fængslings Varighed, straffes, forsaavidt Gjerningen ikkeefter sin øvrige Beskaffenhed medfører større Straf, med simpelt Fængsel, ikkeunder 1 Maaned, eller med Embedsfortabelse.

§ 128. Den Embedsmand, som foretager eller lader foretage en ulovlig Anholdelse,Huusundersøgelse eller Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andrePapirer, straffes med Bøder, simpelt Fængsel eller under skjærpendeOmstændigheder med Embedsfortabelse.

§ 129. For Overtrædelse af de i Grundlovens §§ 85 og 86 indeholdte Bestemmelser, atEnhver, der anholdes, inden 24 Timer skal stilles for en Dommer, at en af Grunde ledsaget Kjendelse skal afsiges snarest muligt og senest inden 3 Dage, atIngen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel, og at der til Huusundersøgelse eller Beslaglæggelse samt Undersøgelse af Breve og andre Papirer udfordres enRetskjendelse, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, straffes Vedkommende, forsaavidt Handlingen ikke efter sin øvrige Beskaffenhedmedfører større Straf, med Bøder.

§ 130. En Embedsmand, som foranlediger, beslutter eller fortsætter en kriminel Undersøgelse mod Nogen, hvis Uskyldighed er ham bekjendt, straffes med Embedsfortabelse og Fængsel, ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel, eller under skjærpende Omstændigheder Forbedringshuusarbeide. - Samme Straf rammer den Embedsmand, der forsætlig lader en ikjendt Straf fuldbyrde medTilsidesættelse af de med Hensyn til Dommens Prøvelse ved høiere Ret eller Benaadning gjældende Bestemmelser. - Begaaes Handlingen i sidstnævnte Tilfælde af Uagtsomhed, straffes han med Bøder eller simpelt Fængsel.

§ 131. Naar en Embedsmand, som ifølge sit Embede skal virke til Straffemagtens Haandhævelse, med Forsæt undlader at forfølge en strafbar Handling ellerforetager eller efterlader Noget for at bevirke enten Frifindelse eller en mindreStrafs Idømmelse eller for at forskaane Nogen for at udstaae den ham paalagteStraf, straffes han, forsaavidt Gjerningen ikke efter sin øvrige Beskaffenhedmedfører større Straf, med simpelt Fængsel, Embedsfortabelse eller underformildende Omstændigheder med Bøder.

§ 132. Har en Embedsmand, hvem en Fanges Bevogtning paaligger, forsætlig ladet Fangen undvige eller befordret hans Undvigelse, straffes han medEmbedsfortabelse og under skjærpende Omstændigheder tillige med Fængseleller Forbedringshuusarbeide. - Er det skeet af Uagtsomhed eller Forsømmelse,straffes han med Bøder, simpelt Fængsel eller Embedsfortabelse.

§ 133. Hvis nogen Embedsmand, for at tilvende sig eller Andre en Fordeel eller for atskade Andre, i de til hans Embede hørende Protokoller anfører, hvad der ikke erforegaaet, eller anfører Noget anderledes, end det er foregaaet, udsteder Dokumenter, som han har at udfærdige efter sine Embedsbøger, af et falskIndhold, forfalsker, tilintetgjør eller paa anden Maade forvansker Dokumenter,som ifølge hans Embede ere ham betroede eller tilgængelige for ham, straffeshan, forsaavidt Gjerningen ikke efter sin øvrige Beskaffenhed medfører størreStraf, med Embedsfortabelse og med Strafarbeide indtil 6 Aar eller underformildende Omstændigheder Fængsel, ikke under 6 Maaneders simpelt Fængsel.

§ 134. Har Nogen foretaget nogen af de i § 133 ommeldte Handlinger, uden at Gjerningen kan henføres under Bestemmelserne i samme, eller iøvrigt i Embedsmedfør afgivet en falsk Attest eller Forklaring, eller forsætlig undladt iAttesten eller Forklaringen at oplyse Omstændigheder, der maae anseesvæsentlig at henhøre til den omhandlede Sag, straffes han med Embedsfortabelse, simpelt Fængsel, ikke under 1 Maaned, eller underformildende Omstændigheder med Bøder.

§ 135. Befindes nogen Embedsmand, der har offentlige Midler under Hænder og der forstaaer til Regnskab, at have Kassemangel, skal han have sit Embede forbrudt.Under skjærpende Omstændigheder bliver han derhos at straffe med Forbedringshuusarbeide, og er han undvegen med nogen Deel af de hambetroede Midler eller har forsøgt herpaa, kan Straffen stige indtil Strafarbeide i 8 Aar. - Sidstnævnte Straf er ogsaa anvendelig paa ham, naar han paa svigagtig Maade har søgt at skjule Kassemangelen, saasom naar de til Indførelse afIndtægterne eller Udgifterne eller til Kontrol med samme bestemte Bøger,Registre eller Regninger forsætlig ere urigtig førte, forfalskede eller skaffede til Side, eller naar falske Regnskaber eller Regnskabsuddrag eller andre Bilag tilsamme ere fremlagte, eller Indholdet falskelig er angivet paa Foustager, Posereller Pakker. - Hvad ovenfor er anført om Mangler med Hensyn til betroedePenge og Penge-Effekter, finder ogsaa Anvendelse i Henseende til Korn,Fourage, Materialier og andre lignende Gjenstande. - Dersom den forefundne Kassemangel dækkes inden 3 Gange 24 Timer, kan under iøvrigt formildende Omstændigheder Tiltale bortfalde, naar vedkommende Ministerium dertil giversit Samtykke.

§ 136. Den Bogholder, Revisor, Kassekontrolleur eller anden Embedsmand, der befindes at have seet igjennem Fingre med en Oppebørselsbetjent, med hvem haner sat til at føre Tilsyn, eller iøvrigt er meddeelagtig i hans Brøde, er undergiven Ansvar og Straf lige med denne.

§ 137. En Embedsmand, hvem det paaligger at hæve Skatter eller andre offentlige Afgifter, skal, naar han til egen Fordeel kræver eller oppebærer deslige Skattereller Afgifter, om hvilke han veed, at de enten aldeles ikke skyldes eller kun medet ringere Beløb, straffes med Embedsfortabelse og under skjærpendeOmstændigheder tillige med Fængsel eller Forbedringshuusarbeide.

§ 138. Hvis nogen ved Postvæsenet ansat Embedsmand ulovlig aabner, tilintetgjør ellerunderstaaer de til Forsendelse med Posten indleverede Breve eller Pakker ellervidende understøtter en Anden i saadan Færd, straffes han, forsaavidt Gjerningenikke efter sin øvrige Beskaffenhed medfører større Straf, med Embedsfortabelseog under skjærpende Omstændigheder tillige med Fængsel eller Forbedringshuusarbeide. § 139.Den Embedsmand, der aabenbarer, hvad der hans Embede vedkommende børholdes hemmeligt, straffes, forsaavidt Gjerningen ikke efter sin øvrige Beskaffenhed medfører større Straf, med Bøder, simpelt Fængsel eller Embedsfortabelse.

§ 140. En Embedsmand, som forsætlig forleder eller søger at forlede de ham underordnede Embedsmand til Embedsovertrædelser, ansees med den for disseOvertrædelser bestemte Straf, og kan derhos efter Omstændighederne dømmes tilat have sit Embede forbrudt, hvor ikke denne Straf efter selve ForbrydelsensBeskaffenhed er paabudt.

§ 141. Misbruger en Embedsmand i andre Tilfælde end de ovenfor nævnte sin Embedsstilling til egen Fordeel eller til at foretage Noget, hvorved Privates ellerdet Offentliges Rettigheder krænkes, straffes han, forsaavidt Gjerningen ikkeefter sin øvrige Beskaffenhed medfører større Straf, med Bøder, simpelt Fængsel eller Embedsfortabelse.

§ 142. Den Embedsmand, som nægter eller forsætlig undlader at opfylde, hvad der er ham lovlig befalet, straffes med Bøder, simpelt Fængsel eller Embedsfortabelse.

§ 143. Forsømmelse eller Skjødesløshed i Embedsførelse, hvorfor Straf ei særskilt i Lovgivningen er fastsat, straffes ligeledes, naar Nogen oftere deri gjør sigskyldig, eller naar grov Forsømmelse eller Skjødesløshed er udviist, med Bøder,simpelt Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder med Embedsfortabelse.

§ 144. Hvad ovenfor om Embedsmænd og Embeder er fastsat, gjælder tillige med Hensyn til Bestillingsmænd og de dem betroede Bestillinger, dog saaledes at Straffen forholdsviis kan nedsættes, og at istedetfor Embedsfortabelse efter Omstændighederne Fængsel eller Bøder kan anvendes paa Bestillingsmænd. - Deforegaaende Bestemmelser ere derhos ikke alene gjældende med Hensyn til dem,der ere fast ansatte i Embede eller Bestilling, men ogsaa med Hensyn til dem,hvem det er overdraget midlertidig at forestaae et Embede eller en Bestilling eller at udføre nogen dertil hørende Forretning, dog saaledes at hvor Embeds- eller Bestillingsmanden skulde fradømmes Embede eller Bestilling, vil Straf af Fængsel eller Bøder træde istedet.

Fjortende Kapitel. Meened og andre dermed beslægtede Forbrydelser.[redigér]

§ 145. Det Vidne, der for Retten edelig aflægger falsk Forklaring, hvad entenEdfæstelsen følger efter Forklaringen, eller denne afgives i Henhold til enforegaaende Edfæstelse, ansees med Strafarbeide fra 2 indtil 10 Aar, forsaavidtikke høiere Straf maatte være forskyldt ifølge Beskaffenheden af det ved denfalske Forklaring bevirkede eller tilsigtede Onde. Tilbagekalder Vidnet af egenDrift sin falske Forklaring, kan en ringere Grad af Strafarbeide anvendes, ogunder særdeles formildende Omstændigheder kan Straffen endog bestemmes tilFængsel paa Vand og Brød, dog ikke under 4 Gange 5 Dage.

§ 146. Naar Nogen uden at Være bleven taget i Ed har aflagt falsk Forklaring forRetten, straffes han med Fængsel paa Vand og Brød, ikke under 2 Gange 5 Dage,eller med Forbedringshuusarbeide; dog kan Straffen under særdeles for hamtalende Omstændigheder bestemmes til simpelt Fængsel, ikke under 2 Maaneder.Dersom han af egen Drift tilbagekaldet sin falske Forklaring, kan Straffennedsættes til simpelt Fængsel i 8 Dage eller endog under særegne formildendeOmstændigheder aldeles bortfalde.

§ 147. Har Nogen i offentlig Straffesag afgivet falsk Vidneforklaring, men det befindes, at Sagen gjaldt ham selv, eller at han havde Anledning til at antage dette, bliverhan ikke at straffe, hvis Forklaringen ikke er bleven bekræftet med Ed; har Edfæstelse fundet Sted, kan Straf af Fængsel anvendes. - Befindes det iøvrigt iTilfælde, hvor Nogen har aflagt falsk Forklaring for Retten, at Vidnesbyrd ikkeburde have varet affodret ham paa Grund af hans Forhold til Sagen eller Parterne,blive de i §§ 145 og 146 foreskrevne Straffe at nedsætte, og kan, naar Edfæstelseikke har fundet Sted, under formildende Omstændigheder endog Straf af Bøder anvendes.

§ 148. Har et Vidne alene af Ubetænksomhed undladt at meddele, hvad han vidste tilSagens Oplysning, straffes han med Fængsel eller under særdeles formildendeOmstændigheder med Bøder.

§ 149. Naar Mænd, som af Retten, øvrigheden eller anden offentlig Myndighed ereudnævnte til at afholde Syns-, Skjøns eller Taxationsforretninger, under Ed eller iudtrykkeligt Henhold til en forhen aflagt Ed afgive saadant Syn, Skjøn eller Taxation mod deres Overbeviisning, blive de at straffe som falske Vidner. -Gjøre deslige Mænd sig skyldige i mindre betydelige Misligheder, straffes demed, Fængsel eller under særdeles formildende Omstændigheder med Bøder.

§ 150. Har en Part for Retten bekræftet sit Udsagn med falsk Ed, bliver han at straffe lige med et falsk Vidne. Dersom han imidlertid kun har villet frie sig selv for Straf ved saadan falsk Ed, kan Straffen efter Omstændighederne nedsættes,endog til den laveste Grad af Forbedringshuusarbeide eller, forsaavidt Forudsætningen for § 145 2det Punktum er tilstede, til Fængsel paa Vand ogBrød i 2 Gange 5 Dage.

§ 151. Hvis Nogen, der udenfor de ovennævnte Tilfælde for en offentlig Myndighed harat bekræfte Noget med sin Ed, gjør sig skyldig i Meened, bliver han at straffemed Forbedringshuusarbeide. Tilbagekalder han af egen Drift sit falske Udsagn,kan Straffen under formildende Omstændigheder nedsættes til Fængsel paa Vandog Brød i 2 Gange 5 Dage.

§ 152. De ovenfor givne Bestemmelser gjælde ogsaa med Hensyn til falsk skriftlig Bekræftelse i Henhold til en tidligere aflagt Ed, saavelsom med Hensyn tilsaadan Bekræftelse under Ed, hvor Lovene, hjemle Anvendelse af skriftlig Ed.

§ 153. Ligeledes ere de ovenanførte Straffebestemmelser anvendelige paa dem, derenten aflægge Ed paa anden end den i Loven foreskrevne almindelige Maadeeller afgive en Forsikkring, der træder i Eds Sted.

§ 154. Den, som i de Tilfælde, hvor Loven paabyder eller tilsteder Saadant, afgiver enÆrklæring under Tilbud af Ed eller paa Tro og Love, straffes, naar Erklæringenbefindes at være falsk, med Fængsel eller under formildende Omstændigheder med Bøder, forsaavidt særlige Lovbestemmelser ikke maatte foreskrive nogen anden Straf.

§ 155. Naar Nogen ellers til Brug i Retsforhold, der vedkomme det Offentlige, afgiverfalsk skriftlig Ærklæring eller skriftlig bevidner Noget, hvorom han ingen Kundskab har, bliver han at straffe med Bøder eller Fængsel, forsaavidt Gjerningen ikke efter sin Beskaffenhed medfører høiere Straf.

Femtende Kapitel. Forbrydelser med Hensyn til Religionen.[redigér]

§ 156. Den, der driver Spot med eller forhaaner noget her i Landet bestaaendeReligionssamfunds Troeslærdomme eller Gudsdyrkelse, straffes med Fængsel,ikke under 1 Maaneds simpelt Fængsel, eller under særdeles formildendeOmstændigheder med Bøder.

§ 157. Forhindrer Nogen ved Vold eller Trusel om Vold Afholdelsen af Gudstjenesteeller anden offentlig kirkelig Handling, straffes han med Fængsel ellerForbedringshuusarbeide indtil 1 Aar. - Den, som ved at opvække Larm ogUorden forhindrer eller forstyrrer Gudstjenesten eller de enkelte religiøseHandlinger, straffes med Bøder eller Fængsel.

§ 158. Den, der gjør sig skyldig i Krænkelse af Gravfreden, straffes, forsaavidt Handlingen ikke efter sin øvrige Beskaffenhed medfører større Straf, med Fængsel.

Sextende Kapitel. Forbrydelser mod Sædeligheden.[redigér]

§ 159. Den, som gjør sig skyldig i Hoer, straffes med Fængsel eller i Tilfælde af, at detægteskabelige Samliv er hævet, og øvrigt under formildende Omstændighedermed Bøder. Offentlig Paatale finder kun Sted, naar den fornærmede Ægtefælleforlanger det.

§ 160. En gift Person, som indgaaer Ægteskab, ansees med Strafarbeide fra 2 indtil 6 Aar; dog kan Straffen under særdeles formildende Omstændigheder nedsættes tilden laveste Grad af Forbedringshuusarbeide eller endog, naar det ægteskabelige Samliv i længere Tid har været hævet ifølge Separationsbevilling, saavelsomnaar den Paagjældende havde Anledning til at antage, at den anden Ægtefælle var afgaaet ved Døden, til Fængsel paa Vand og Brød, dog ikke under 4 Gange 5 Dage. Ugift Person, som indgaaer Ægteskab med en gift Person, vidende, atdenne er en Andens Ægtefælle, straffes med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar eller under særdeles formildende Omstændigheder med Fængsel paa Vand og Brød, ikke under 2 Gange 5 Dage. Er den forhen ugifte Person ved Ægteskabets Indgaaelse herom uvidende, men fortsætter Samlivet efter at være kommen tilKundskab herom, bliver Straf af Fængsel at anvende.

§ 161. Finder legemlig Omgang Sted mellem Slægtninge i op- og nedstigende Linie,straffes Forældrene med Strafarbeide fra 4 indtil 10 Aar, og Børnene med Forbedringshuusarbeide eller under formildende Omstændigheder med Fængselpaa Vand og Brød, ikke under 4 Gange 5 Dage.

§ 162. Den, som har legemlig Omgang med sit Stifbarn eller med nogen af dets Afkom eller med sit Svigerbarn eller med sin i nedstigende Linie Beslægtedes Svigerbarn, ansees med Strafarbeide indtil 6 Aar, og skal den, som har legemlig Omgang med sin eller med nogen af sine Forældres Stiffader eller Stifmodereller med nogen af sin Ægtefælles Forældre eller Slægtninge i opstigende Linie, straffes med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar; dog kan Straffen, hvad Stifbørn eller disses Afkom angaaer, under formildende Omstændigheder nedsættes til Fængsel, ikke under 2 Maaneders simpelt Fængsel.

§ 163. Hvo som har legemlig Omgang med en Person, med hvem han eller hun staaer i en paa legemlig Omgængelse udenfor Ægteskab grundet Svogerskabsforbindelse af den i foregaaende Paragraf omhandlede Art, straffes med Fængsel, dog ikke under 1 Maaneds simpelt Fængsel.

§ 164. For legemlig Omgang mellem Heel- eller Halvsødskende bliver Strafarbeide indtil 6 Aar at idømme, dog at Straffen, hvis Slægtskabsforbindelsen ikke grunder sig paa, Ægteskab, kan nedsattes til Fængsel, ikke under 2 Maaneders simpelt Fængsel.

§ 165. Have de, som ere saaledes beslægtede eller besvogrede, at de ikke uden Bevilling maae indgaae Ægteskab sammen, legemlig Omgang med hinanden, straffes demed Fængsel eller Bøder. Lige finder Straf Anvendelse paa saadanne Beslægtedeeller Besvogrede, naar de indgaae Ægteskab med hinanden uden dertil forindenat have erhvervet den fornødne Tilladelse.

§ 166. Den, der misbruger sin Stilling til at forføre sit Fosterbarn, sin Myndling eller etham til Underviisning og Opdragelse betroet Fruentimmer til Samleie, anseesmed Strafarbeide indtil 6 Aar eller under formildende Omstændigheder med Fængsel paa Vand og Brød ikke under 2 Gange 5 Dage. Dog bortfalder al Straf, hvis de komme i Ægteskab sammen.

§ 167. Øves Utugt af Bestyrer, Forstander eller Opsynsmand ved Fængsel, Strafanstalt,Fattighuus, Opfostringshuus, Helbredelsesanstalt. eller anden saadan Indretningmed et under hans Opsyn staaende Fruentimmer, straffes han med Fængsel ellerunder skjærpende Omstændigheder med Strafarbeide indtil 2 Aar.

§ 168. Den, som ved Vold eller Trusler om øieblikkelig livsfarlig Vold tiltvinger sig Samleie med en uberygtet Kvinde, ansees med Strafarbeide, ikke under 4 Aar,eller under særdeles skjærpende Omstændigheder med Livsstraf. Øves saadan Færd mod berygtet Kvinde, bliver en forholdsmæssig ringere Straf at anvende,dog ikke under 2 Aars Forbedringshuusarbeide.

§ 169. Forskaffer Nogen sig Samleie med en Kvinde ved Trusler, der uden at kunnehenføres under de i § 168 ommeldte dog med Føie kunde antages at medføre Fare for hendes eget eller hendes Nærmestes Liv, Helbred, eller Velfærd, bliverStrafarbeide indtil 8 Aar at anvende.

§ 170. Den, som forskaffer sig legemlig Omgang med en Kvinde, der befinder sig i en Tilstand, hvori Brugen af hendes fri Villie er hende betagen eller hun er ude af Stand til at modsætte sig Gjerningen, straffes, hvis han selv i den nævnte Hensigthar fremkaldt saadan Tilstand, paa samme Maade som i § 168 bestemt; i andetFald bliver Strafarbeide indtil 8 Aar eller, naar det er en berygtet Kvinde, underformildende Omstændigheder Fængsel paa Vand og Brød at anvende.

§ 171. Bringer Nogen ved List eller Magt en Kvinde i sin Vold for at formaae hende til Utugt, ansees han med Strafarbeide indtil 8 Aar, hvilken Straf dog, forsaavidt Kvinden er berygtet, under formildende Omstændigheder kan nedsættes til Fængsel paa Vand og Brød ikke under 4 Gange 5 Dage. Skeer det for at formaae hende til Ægteskab, bliver en efter Omstændighederne indtil det Halve nedsat Straf at anvende.

§ 172. Den, som forleder et Fruentimmer til at tilstaae sig Samleie ved at faae hende tilat antage, at et gyldigt Ægteskab er indgaaet, eller ved at benytte sig af en andenVildfarelse hos hende, i hvis Følge hun anseer Samleiet som ægteskabeligt,ansees med Strafarbeide indtil 8 Aar.

§ 173. Bedriver Nogen Utugt med et Pigebarn under 12 Aar, ansees han med Strafarbeide indtil 8 Aar, forsaavidt Gjerningen ikke efter sin øvrigeBeskaffenhed medfører høiere Straf.

§ 174. Den, som til Utugt forfører et Pigebarn i en Alder af 12 indtil 16 Aar, straffesmed Fængsel, ikke under 2 Maaneders simpelt Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder med Strafarbeide indtil 4 Aar. Tiltale finder dog kun Sted paa Forældres eller Værges Forlangende.

§ 175. Den, som bortfører et ugift Fruentimmer under 18 Aar med hendes Samtykke,men uden hendes Forældres eller Værges Minde, for med hende at øve Utugteller for at indgaae Ægteskab med hende, straffes med Fængsel, ikke under 1Maaneds simpelt Fængsel, eller, hvor Hensigten har været at øve Utugt og underiøvrigt skjærpende Omstændigheder, med Forbedringshuusarbeide indtil 1 Aar.Tiltale finder dog kun Sted paa Forældres eller Værges Forlangende ogbortfalder, saafremt den Paagjældende med Forældres eller Værges Samtykkeægter Pigen.

§ 176. Gjør Nogen sig under de i §§ 161-170, 173 og 174 omhandlede Forudsætningerskyldig i uteerligt Forhold, uden at legemlig Omgang finder Sted, bliver enforholdsmæssig mindre Straf at anvende.

§ 177. Omgængelse mod Naturen straffes med Forbedringshuusarbeide.

§ 178. Naar Personer af forskjelligt Kjøn uagtet Øvrighedens Advarsel om at fjerne sigfra hinanden vedblive at føre et forargeligt Samliv, straffes de med Fængsel.

§ 179. Udlægger et Fruentimmer falskelig Nogen som Barnefader, bliver hun at straffe med Fængsel eller under formildende Omstændigheder med Bøder. Samme Straf er anvendelig paa den Mandsperson, der falskelig udgiver sig for Barnefader, saavelsom paa det Fruentimmer, der falskelig udgiver sig for Moder til en Andens Barn.

§ 180. Fruentimmer, som imod Politiets Advarsel søge Erhverv ved Utugt, straffes med Fængsel.

§ 181. Naar Nogen, som er vidende eller har Formodning om at være behæftet medvenerisk Smitte, øver Utugt med en Anden, bliver Straf af Fængsel eller underskjærpende Omstændigheder Forbedringshuusarbeide at anvende.

§ 182. De, som gjøre sig skyldige i Rufferi, saavelsom de, der for Betaling tilstedePersoner af forskjelligt Kjøn Adgang til deres Boliger for der at øve Utugt, ellersom imod Politiets Forbud have Fruentimmer tilhuse, der ernære sig vedLøsagtighed, straffes med Forbedringshuusarbeide eller Fængsel paa Vand ogBrød.

§ 183. Forældre, Værger, Lærere eller Andre, der forføre deres Børn, Myndlinge ellerde til deres Varetægt eller Opdragelse betroede Personer til Løsagtighed, anseesmed Strafarbeide indtil 6 Aar. - Den Ægtemand, der tvinger sin Hustru til utugtig Omgang med Andre eller uden hendes Vidende og Villie giver Andre Leilighed til at forskaffe sig legemlig Omgang med hende, straffes med Forbedringshuusarbeide. Tilskynder han for Vindings Skyld sin Hustru til utugtig Omgang med Andre, straffes han med Fængsel paa Vand og Brød.

§ 184. Den, som offentliggør et utugtigt Skrift, straffes med Fængsel eller Bøder. Densamme Straf er anvendelig paa den, som sælger, uddeler eller paa anden Maadeudbreder, eller som offentlig udstiller utugtige Afbildninger.

§ 185. Den, som ved uteerligt Forhold Krænker Blufærdigheden eller giver offentlig Forargelse, straffes med Fængsel paa Vand og Brød eller med Forbedringshuusarbeide.

Syttende Kapitel. Om Manddrab.[redigér]

§ 186. Den, som forsætlig skiller et andet Menneske ved Livet, straffes med Tugthuusarbeide fra 8 Aar indtil paa Livstid, eller under skjærpende Omstændigheder paa Livet.

§ 187. Har Drabsmanden udøvet Gjerningen i en ved Mishandling eller grov Fornærmelse mod ham selv eller hans Nærmeste af den Dræbte fremkaldt oprørtSindsstemning, kan Straffen nedsættes til 2 Aars Forbedringshuusarbeide ellerunder særdeles formildende Omstændigheder til Fængsel, dog ikke under 1 Aar.

§ 188. Har en forsætlig udøvet Legemsfornærmelse havt Døden til Følge, og den Skyldige, skjøndt han ikke har villet Døden, dog har maattet forudsee denne somen rimelig eller ikke usandsynlig Følge af Gjerningen, ansees han med Strafarbeide fra 2 til 12 Aar.

§ 189. Har den, der ved en forsætlig tilføiet Legemsfornærmelse foraarsager en Andens Død, udøvet Gjerningen i en ved Mishandling eller grov Fornærmelse mod ham selv eller hans Nærmeste af den Dræbte fremkaldt oprørt Sindsstemning, kan Straffen nedsættes, under iøvrigt formildende Omstændigheder endog til Fængsel, dog ikke under 6 Maaneders simpelt Fængsel.

§ 190. Den, som med Overlæg skiller et andet Menneske ved Livet, straffes paa Livet.

§ 191. Dræber Nogen forsætlig sin Slægtning i opstigende Linie eller Ægtefælle, medhvem han lever i Samliv, skal han have sit Liv forbrudt eller straffes med Tugthuusarbeide paa Livstid. Dog kan Straffen under særdeles formildende Omstændigheder gaae ned til 8 Aars Tugthuusarbeide og i det i § 187 nævnte Tilfælde endog til 2 Aars Strafarbeide.

§ 192. En Moder, som forsætlig dræber sit uægte Barn under eller strax efter Fødselen, ansees med Strafarbeide fra 2 indtil 12 Aar; er Gjerningen imidlertid udført efteren før Fødselen fattet Beslutning, bliver Strafarbeide fra 4 Aar indtil paa Livstidat anvende.

§ 193. Et frugtsommeligt Fruentimmer, der forsætlig fordriver sit Foster eller dræber det i Moders Liv, ansees med Strafarbeide indtil 8 Aar. - Samme Straf er anvendelig paa den, som med Moderens Samtykke i saadan Hensigt anvender Midler paa hende med den anførte Virkning. - Skeer det uden hendes Vidende og Villie, ansees Gjerningsmanden med Strafarbeide fra 4 indtil 16 Aar og under særdeles skjærpende Omstændigheder paa Livstid.

§ 194. Naar et udenfor Ægteskab besvangret Fruentimmer føder i Dølgsmaal, og Barnet derefter findes at være dødt, uden at det kan oplyses, at Døden er indtraadt før Fødselen, straffes hun, forsaavidt hendes Forhold iøvrigt ikke medfører høiere Straf, med Forbedringshuusarbeide eller under formildende Omstændigheder med Fængsel, dog ikke under 4 Maaneders simpelt Fængsel.

§ 195. Viser noget udenfor Ægteskab besvangret Fruentimmer ellers uforsvarlig Omgang ved sin Barnefødsel, og Barnet derefter findes at være dødt, uden at det kan oplyses, at Døden er indtraadt før Fødselen, straffes hun med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar eller under formildende Omstændigheder med Fængsel, dog ikke under 2 Maaneders simpelt Fængsel.

§ 196. Den, som dræber en Anden efter dennes bestemte Begjæring, straffes med Forbedringshuusarbeide eller under særdeles formildende Omstændigheder med Fængsel, dog ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel, - Hjælper Nogen en Anden til at begaae Selvmord, straffes han med Fængsel.

§ 197. Den, som udsætter et spædt Barn eller forlader en under hans Varetægt staaendePerson i hjælpeløs Tilstand, straffes med Forbedringshuusarbeide eller under formildende Omstændigheder navnlig hvis Gjerningen ikke har medført Fare for den Paagjældendes Liv eller Helbred, med Fængsel, ikke under 2 Maaneders simpelt Fængsel. Har Handlingen medført det udsatte Barns eller den forladte Persons Død eller en betydelig Legemsbeskadigelse (§ 204), uden at dette doghar været tilsigtet, kan Straffen stige til Tugthuusarbeide i 12 Aar.

§ 198. Den, som ved Uagtsomhed bliver Aarsag til en Andens Død, straffes, forsaavidt Handlingen ikke efter sin Beskaffenhed medfører større Straf, med Fængsel, dogikke under 14 Dages simpelt Fængsel, eller med Bøder, ikke under 20 Rd. Under særdeles skjærpende Omstændigheder kan Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar anvendes.

§ 199. Undlader Nogen at komme den, som er stedt i Livsfare, til Hjælp, naar det varham muligt uden Fare for Liv eller Helbred, straffes han, hvis den Anden omkommer, med Fængsel eller Bøder. Samme Straf rammer den, der ikke sørgerfor de efter Omstændighederne mulige Redningsmidlers Anvendelse paa Hængte, Druknede eller paa anden Maade tilsyneladende Omkomne.*)

*) Jvnf. L. 16 Febr. 1866.

Attende Kapitel. Om Vold paa Person og Legemsbeskadigelser.[redigér]

§ 200. Den, som overfalder en Anden med Hug og Slag eller anden personlig Vold uden dog at tilføie ham Saar eller anden Skade, bliver, naar den Fornærmede under enaf ham anlagt Sag derpaa gjør Paastand, at straffe med Bøder, dog at efter Omstændighederne Straf af Fængsel kan anvendes, navnlig naar Volden harværet overlagt.

§ 201. Øves saadan Vold imod Slægtninge i opstigende Linie, straffes den Skyldigemed Fængsel, ikke under 4 Maaneders simpelt Fængsel, eller medForbedringshuusarbeide indtil 2 Aar.

§ 202. Den, som mishandler sin Ægtefælle, med hvem han lever i Samliv, bliver, omMishandlingen end ikke efterlader Saar eller anden Skade, at straffe medFængsel eller under skjærpende Omstændigheder med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar. – Paa samme Maade straffes den, der mishandler sine egne ellerAndres til hans Omsorg betroede Børn.

§ 203. Tilføier Nogen en Anden Saar eller Skade paa Helbred, som dog ikke er af saastor Betydenhed som den nedenfor i S 204 ommeldte, straffes han med Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder med Strafarbeide, der i de i §§ 201 og202 omhandlede Tilfælde endog kan stige indtil 4 Aar. Er Voldshandlingen ikke udøvet med Overlæg, kan Straffen dog under iøvrigt formildende Omstændigheder nedsættes til Bøder, ikke under 20 Rd. - I de her omhandlede Tilfælde kan ifølge den Fornærmedes Begjæring Tiltale bortfalde, naar ingenbetydelig Skade er skeet.

§ 204. Lemlæster Nogen en Anden, berøver ham Synet eller Hørelsen eller tilføier hamsaadan Skade, at Haand, Fod, Øie eller andet Lem af lige Vigtighed bliverubrugbart, eller at hans Sjæls- eller Legemskræfter iøvrigt blive saaledessvækkede, at han er uskikket til at udføre sine Kaldspligter eller det daglige LivsSysler enten for bestandig eller for en længere ubestemt Tid, ansees denSkyldige, naar han enten har villet saadan Skade eller dog har maattet forudseeden som en rimelig eller ikke usandsynlig Følge af Gjerningen, med Strafarbeideindtil 12 Aar.

§ 205. Er en Voldsgjerning af den i § 204 ommeldte Beskaffenhed udøvet i en vedMishandling eller grov Fornærmelse mod Voldsmanden eller hans Nærmeste afden Overfaldne fremkaldt oprørt Sindsstemning, kan Straffen under iøvrigtformildende Omstændigheder nedsættes til Fængsel, dog ikke under 3 Maanederssimpelt Fængsel.

§ 206. Have to eller flere Personer tilføiet hinanden Hug, Slag eller anden Vold, dergaae ind under § 200, og Sag i den Anledning finder Sted, kan Strafansvaret for den ene eller begge Parter efter Omstændighederne bortfalde. - Tilføies de i §204 omhandlede Beskadigelser under Slagsmaal, kan Straffen nedsættes underøvrigt formildende Omstændigheder endog til 2 Maaneders simpelt Fængsel.

§ 207. Den, som ved Uagtsomhed bliver Aarsag til, at en Legemsbeskadigelse af den i §204 omhandlede Art tilføies en Anden, straffes med Fængsel eller Bøder.

Nittende Kapitel. Om Duel.[redigér]

§ 208. Den, som duellerer, straffes med simpelt Fængsel. Hvis Nogen i Duel dræber enAnden, eller tilføier ham betydelige Legemsbeskadigelser (§ 204), er Straffenmindst 3 Maaneders Fængsel, Var det mellem Parterne vedtaget, at Kampen skulde fortsættes, indtil den Enes Død indtraadte, kan Straffen stige indtil 5 AarsStatsfængsel. - Har Nogen under Duellen ved forsætlig Overtrædelse afVedtægt eller Aftale foraarsaget den Andens Død eller tilføiet ham enLegemsbeskadigelse, bliver den efter Tilfældets Beskaffenhed almindelig foreskrevne Straf at anvende.

§ 209. Sekundanter straffes med simpelt Fængsel, ikke under 2 Maaneder, naar de haveværet vidende om, at Duellen skulde fortsættes, indtil den Enes Død indtraadte,og dog ikke modsat sig Udførelsen af en saadan Overeenskomst, eller de forsætlig overtræde de Pligter, der ifølge Vedtægt eller Aftale paahvile dem.

Tyvende Kapitel. Om Krænkelse af Andres Frihed.[redigér]

§ 210. Den, som ved Vold eller Trusel om Vold tvinger en Anden til at gjøre, taale eller undlade Noget, straffes, forsaavidt hans Forhold ikke efter sin Beskaffenhed medfører høiere Straf, med Bøder eller Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder med Forbedringshuusarbeide indtil 1 Aar.

§ 211. Den, som uberettiget binder eller indespærrer Nogen eller paa anden Maade betager ham hans personlige Frihed, straffes med Fængsel eller under skjærpendeOmstændigheder med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar. Har Handlingenmedført længere Tids Frihedsberøvelse eller havt skadelig Indflydelse paa denFornærmedes Sjæls- eller Legemstilstand, eller er Nogen bortført til fremmedeLande, hensat paa et afsondret Sted, hvorfra han ikke ved egen Hjælp kankomme bort, eller bleven undergivet uberettigede Personers Magt, kan en høiereGrad af Strafarbeide anvendes, og Straffen under særdeles skjærpendeOmstændigheder endog stige til Tugthuusarbeide indtil 12 Aar.

§ 212. Offentlig Paatale finder i de i § 210 og § 211 1ste Stykke omhandlede Tilfældeikkun Sted, naar den Skyldiges Forhold antages at egne sig til større Straf endBøder eller simpelt Fængsel. Er offentlig Sag anlagt, og Domstolene ikke finde,

at den Skyldiges Forhold egner sig til høiere Straf, bliver Straf kun at anvende,naar den Forurettede begjærer den Tiltalte dømt.

§ 213. Hvis Nogen ved List eller Magt unddrager Forældre eller andre retteVedkommende et Barn under 15 Nar, straffes han med Fængsel, ikke under 2 Maaneders simpelt Fængsel, eller under skjærpende Omstændigheder, navnlig naar det er skeet i egennyttigt eller usædeligt Øiemed, med Strafarbeide indtil 8 Aar.

§ 214. Med Hensyn til Straffen for Negerhandel og Deelagtighed i denne Forbrydelse forbliver det ved Forskrifterne i Fdg. af 3 Juli 1835, sammenholdt med denne Lovs Kap. 2 §§ 11 - 16.

Et og tyvende Kapitel. Om Ærefornærmelser.[redigér]

§ 215. Krænker Nogen en Andens Ære ved ubeføiet at tillægge ham Handlinger, der vilde gjøre ham uværdig til Medborgeres Agtelse, eller om ham at bruge Benævnelser, som alene kunde hjemles, ved saadanne Handlinger, straffes hanmed Bøder fra 20 indtil 500 Rd. eller med simpelt Fængsel fra 14 Dage indtil 6 Maaneder.

§ 216. Skeer det i et trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved Ærefornærmelsen erholder en større Udbredelse, eller paa Steder eller til Tider, der i høi Grad forøge det Krænkende i Ytringen, straffes den Skyldige med simpelt Fængsel, ikke under 3 Maaneder, eller med Bøder, ikke under 100 Rd.

§ 217. For andre ubeføiede Sigtelser, der maae nedsætte den Angrebnes borgerligeAgtelse, samt for Ukvemsord eller Skjældsord saavelsom for enhver ved Lader eller Fagter eller anden Gjerning, der tilkjendegiver Ringeagt, udviist Fornærmelse anvendes Bøder indtil 500 Rd. eller simpelt Fængsel indtil 6 Maaneder.

§ 218. I de i §§ 215 - 217 omhandlede Tilfælde blive derhos de ubeføiede Udtalelserefter den Fornærmedes Paastand at kjende døde og magtesløse.

§ 219. Naar Fornærmelsen tilbagegives Fornærmeren, kunne Domstolene enten forbegge Personer eller for den ene af dem anvende ringere Straf eller efter Omstændighederne endog lade Straffen aldeles bortfalde.

§ 220. Den, der ved offentlige Meddelelser om personlige og huuslige Forhold krænker Privatlivets Fred, straffes med Bøder fra 10 til 200 Rd. eller med simpelt Fængsel indtil 2 Maaneder.

§ 221. Den, der krænker Huusfreden ved uberettiget at trænge sig ind i en Andens Bolig eller vægre sig ved paa Opfordring at forlade samme, straffes med Bøder indtil 200 Rd. eller simpelt Fængsel indtil 2 Maaneder.

§ 222. Med samme Straf ansees den, der gjør Brud paa Brevhemmeligheden.

§ 223. De i dette Kapitel nævnte Handlinger kunne alene paatales af den Fornærmedeeller af den, som ifølge Lovgivningen er berettiget til at handle paa hans Vegne. Er den, om hvem de fornærmende Udtryk ere brugte, afgaaet ved Døden, ere hans Ægtefælle, Forældre, Børn eller Sødskende berettigede til at paatale samme, hvad enten Fornærmelsen er fremført i hans levende Live eller efter hans Død.

To og tyvende Kapitel. Om falske Angivelser og Klagemaal.[redigér]

§ 224. Den, der ved falske Angivelser om en forøvet Lovovertrædelse bevirker, at denoffentlige Myndighed sætter sig i Virksomhed til sammes Opdagelse, straffes,forsaavidt intet andet Onde derved maatte være tilsigtet, med Fængsel eller Bøder.

§ 225. Hvo som imod bedre Vidende for øvrigheden angiver Nogen for en Forbrydelse, hvori han er uskyldig, straffes med Fængsel eller efter Omstændighederne, navnlig naar der i Loven er foreskrevet Livsstraf eller Strafarbeide for den Forbrydelse, hvorom der er skeet Angivelse, med Strafarbeide indtil 6 Aar.

§ 226. Hvo som til Kongen, nogen af de lovgivende Forsamlinger, Ministerierne eller Øvrigheden indgiver aabenbar falske Klagemaal, straffes med Fængsel eller Bøder eller under skjærpende Omstændigheder med Forbedringshuusarbeide indtil 1 Aar, forsaavidt ikke Slutningsbestemmelsen i § 225 maatte medføre høiere Straf. Er det en Sagfører eller anden Embedsmand, som gjør sig skyldig i en saadan Forbrydelse, dertil forleder Andre eller dermed er dem behjælpelig, bliver han efter Omstændighederne tillige at dømme til at have sit Embede forbrudt.

§ 227. Indklæder Nogen en Ansøgning eller Klage til Kongen, nogen af de lovgivende Forsamlinger, Ministerierne eller Øvrigheden i utilbørlige eller usømmelige Udtryk, bliver han at straffe med Bøder. - Samme Straf er anvendelig paa den, der paa en Ansøgning eller Klage urigtig angiver sig som Forfatter af samme.

Tre og tyvende Kapitel. Om Tyveri og Ran.[redigér]

§ 228. Den, som gjør sig skyldig i simpelt Tyveri, straffes første Gang med Fængsel paa Vand og Brød, ikke under 5 Dage; dog kan Straffen under skjærpende Omstændigheder, navnlig naar det Stjaalne er af betydelig Værdi, naar Segl erbrudt eller Gjemme aabner ved Vold, Diriker, falske eller tillistede Nøgler, naar Tyveriet er udøvet mod Skibbrudne, under Ildebrand eller lignende Ulykkestilfælde, eller naar den Skyldige stod i den Bestjaalnes Tjeneste, ellerhans Forhold til denne iøvrigt gav ham en særegen Leilighed til det begaaedeTyveri, stige indtil Forbedringshuusarbeide i 2 Aar.

§ 229. Følgende Tyverier betragtes som grove og medføre første Gang, de begaaes, Strafarbeide indtil 8 Aar:

  1. naar Nogen paa Marken stjæler Heste, Kvæg eller Faar;
  2. naar Nogen i Kirken stjæler Ting, som høre til Kirken eller ere bestemte til atbruges til en kirkelig Handling, saa og naar Nogen opbryder og stjæler af Kirkeklokken;
  3. naar Nogen stjæler, Noget, der forsendes med Posten, medens det er under,Postvæsenets Varetægt, hvortil ogsaa henregnes Borttagelse af Breve;
  4. naar Tyven ved Vold eller ved Diriker, falske eller tillistede Nøgler har skaffetsig Indgang i Huus, den dertil hørende Gaard, Værelser, aflukkede Lofts- ogKjælderrum eller i Skib, eller det er skeet ved at stige over Huus, Muur ellerandet saadant Lukke, eller ved at stige ind igjennem Vinduer, Skorstene ellerandre saadanne Aabninger, som ikke ere bestemte til Indgang. Har Tyven paaen af de her anførte Maader ved Nattetid skaffet sig Indgang i et beboet Sted ellerbeboede Leiligheder i samme, eller har han indsneget sig sammesteds for atkunne udøve Tyveri til hiin Tid, bliver hertil at tage Hensyn ved StraffensUdmaaling som en skjærpende Omstændighed;
  5. naar Tyven har været beredt paa til sit Forsvar at gjøre Brug af Vaaben ellerandet sligt farligt Redskab.

§ 230. Den, som efter een Gang at være dømt for Tyveri gjør sig skyldig i simpeltTyveri, straffes med Fængsel paa Vand og Brød, ikke under 3 Gange 5 Dage, eller med Forbedringshuusarbeide indtil 4 Aar. - Er det et grovt Tyveri, hvori hanfindes skyldig, bliver Strafarbeide fra 8 Maaneder til 10 Aar at anvende.

§ 231. Findes den, som tidligere 2 Gange er dømt for Tyveri, derefter at have giort sigskyldig i simpelt Tyveri, bliver han at ansee med Strafarbeide indtil 6 Aar. Er detet grovt Tyveri, hvori han findes skyldig, bliver Strafarbeide fra 1 til 12 Aar atanvende.

§ 232. Stjæler Nogen 4de Gang eller oftere, bliver, hvis det sidst begaaede Tyveri er simpelt, Strafarbeide fra 1 til 10 Aar og, hvis det er et grovt Tyveri, fra 2 til 16 Aar eller under særdeles skjærpende Omstændigheder indtil paa Livstid at anvende.

§ 233. Stjæler Barn mellem 10 og 15 Aar, straffes det med Riis eller med simpelt Fængsel eller med begge de nævnte Straffe i Forening.

§ 234. Borttagelsen af paa Roden staaende Træer eller Dele af samme ansees som andet Tyveri.

§ 235. Medfører den borttagne Gjenstands Ubetydelighed i Forbindelse med densøvrige Beskaffenhed og de særegne Omstændigheder, hvorunder Borttagelsen har fundet Sted, at Handlingen har en mærkelig ringere Grad af Strafværdighed end Tyveri i Almindelighed, saasom naar Frugter i anden Mands Have eller paa dennes Mark eller Føde- og Drikkevarer borttages til umiddelbar Foræring, uden at hermed er forbundet Omstændigheder, som udelukke Handlingen fra den mildere Bedømmelse, bliver Straf af Bøder indtil 50 Rd. eller simpelt Fængsel indtil 1 Maaned at anvende. Offentlig Paatale finder kun Sted, naar den Forurettede begjærer det.*)

*) Jfr. L. 16 Febr, 1866.

§ 236. Sætter Nogen sig paa ulovlig Maade i Besiddelse af anden Mands Gods udenHensigt til at tilegne sig det eller skille Eieren derved, men alene for at benyttesig af samme til et bestemt Brug, straffes han med Fængsel eller Bøder. Offentlig Paatale finder kun Sted efter den Forurettedes Begjæring.

§ 237. Den, som gjør sig skyldig i Ran, straffes som for Tyveri.

§ 238. Den, som gjør sig skyldig i Hæleri ved uden foregaaende derom truffen Aftale at tilforhandle sig eller paa anden Maade modtage eller fordølge stjaalne Koster, straffes 1ste Gang med Fængsel paa Vand og Brød, eller medForbedringshuusarbeide indtil 1 Aar, 2den Gang med Fængsel paa Vand og Brød, ikke under 5 Dage, eller med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar, 3die Gang med lige Fængsel, ikke under 2 Gange 5 Dage, eller med Forbedringshuusarbeide indtil 3 Aar, og, skeer det oftere, med Fængsel paa Vand og Brød, ikke under 4 Gange 5 Dage, eller med Strafarbeide indtil 6Aar.

§ 239. Gjør Nogen Vane eller Næringsvei af at tilforhandle sig eller paa anden lignende Maade at modtage stjaalne Koster, straffes han 1ste Gang med Fængsel paa Vand og Brød, ikke under 4 Gange 5 Dage, eller med Strafarbeide indtil 4 Aar, og kan Straffen, naar Forbrydelsen gjentages, stige til 8 Aar.

§ 240. Gjør Nogen sig ellers medskyldig i Tyveri, bliver han at straffe efter Reglerne idenne Lovs Kap. 5, saaledes at Straffen, naar den Skyldige tidligere een ellerflere Gange er dømt for Tyveri eller Meddeelagtighed heri, bliver at bestemme iForhold til de for 2den Gang eller oftere begaaet Tyveri foreskrevne Straffe. -Begaaes Tyveri af den, der tidligere er dømt for anden Medskyld deri end Hæleri, kan han ikke straffes ringere, end om han igjen havde gjort sig skyldig isaadan Meddeelagtighed.

§ 241. De Domme, som forhen ere Nogen overgaaede for Tyveri eller anden Meddeelagtighed deri end Hæleri, blive, naar han derefter gjør sig skyldig i sidstnævnte Forbrydelse, at tage i Betragtning til Straffens Skjærpelse paasamme Maade, som om han derved var befunden skyldig i Hæleri. - Er Nogen,som nu skal dømmes for Tyveri eller Meddeelagtighed deri, forhen dømt for Hæleri, kan han i intet Tilfælde dømmes mildere, end om den nye Forbrydelsebestod i Hæleri.

§ 242. Dersom Nogen, som redelig er kommen i Besiddelse af stjaalne Koster, lægger Dølgsmaal paa samme, naar de efterlyses, men det efter Omstændighederne maaantages, at han derved alene har ladet sig bestemme af øieblikkelig Forlegenhed eller Frygt, bliver han kun at straffe med Bøder eller simpelt Fængsel, og kan endog al Straf bortfalde, dersom han selv af egen Drift kommer frem med Kosterne.

Fire og tyvende Kapitel. Om Røveri og Trusler.[redigér]

§ 243. Den, som ved personlig Vold eller Trusel, om øieblikkelig Anvendelse af saadan fratager eller aftvinger en Anden Penge, Gods, Forskrivning eller andet Dokument, der begrunder Rettigheder, eller der kunde paadrage den Overfaldneeller Andre Forpligtelser eller skille ham eller Andre ved Rettigheder, saa og den, som bruger saadan Vold eller Trusel for at fuldbyrde Tilvendelsen af andenMands Eiendom eller bringe det Borttagne i Sikkerhed, ansees med Strafarbeide fra 1 til 10 Aar. Hvis betydelig Mishandling har fundet Sted, eller Gjerningeniøvrigt har havt en særdeles farlig Karakteer, saa og naar den Skyldige tilforn er dømt for Røveri, grovt eller oftere gjentaget Tyveri, kan Straffen stige til Tugthuusarbeide i 16 Aar og under særdeles skjærpende Omstændigheder endog til livsvarigt Tugthuusarbeide.

§ 244. Gjør Nogen sig skyldig i Sørøveri eller udruster Skib i saadant Øiemed, straffeshan med Tugthuusarbeide paa Livstid eller efter Omstændighederne, navnlig hvis Nogen er omkommen som Følge af det sørøveriske Overfald, paa Livet.

§ 245. Den, som, uden at Handlingen gaaer ind under § 243, for at forskaffe sig ellerAndre Fordeel truer Nogen med Skade paa Liv, Lemmer, Frihed, Ære eller Gods,straffes med Strafarbeide indtil 6 Aar eller under formildende Omstændighedermed Fængsel, dog ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel.

§ 246. Domme der ere overgaaede Nogen efter §§ 243 -245, skulle i Tilfælde af, at denPaagjældende senere findes skyldig i Tyveri, have samme Virkning, som om det havde været Tyvsdomme. - Fremdeles blive Straffedomme for Meddeelagtighedi Røveri og for Hæleri eller anden Meddeelagtighed i Tyveri at sætte i Klassemed hinanden i Henseende til den Forbrydelsers Gjentagelse efter §§ 238, 240 og241 tillagte Virkning.

Fem og tyvende Kapitel. Om ulovlig Omgang med Hittegods og nogle dermed beslægtede Forbrydelser.[redigér]

§ 247. Den, som ikke oplyser Hittegods, straffes med Fængsel, og kan Straffen undersærdeles skjærpende Omstændigheder, navnlig i Gjentagelsestilfælde, stige tilForbedringshuusarbeide i 2 Aar. Er den fundne Gjenstand af ubetydelig Værdi, og Omstændighederne iøvrigt tale til Fordeel for den Paagjældende, kan Straffen nedsættes til Bøder eller endog aldeles bortfalde.

§ 248. Bestemmelserne i foregaaende Paragraf komme ogsaa til Anvendelse paa den,der fordølger eller ulovlig tilegner sig anden Mands Gods, hvoraf han paa andenMaade tilfældig er kommen i Besiddelse.

§ 249. Naar Nogen understaaer eller paa anden Maade uredelig omgaaes med strandetGods, bliver han at straffe med Fængsel paa Vand og Brød eller under formildende Omstændigheder med simpelt Fængsel eller Bøder; dog kan Straffen under skjærpende Omstændigheder stige til Strafarbeide i 4 Aar.

§ 250. Den, som udplyndrer Lig, uden at Handlingen efter sin Beskaffenhed kan anseessom Tyveri, straffes med Fængsel eller under skærpende Omstændigheder med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar.

Sex og tyvende Kapitel. Om Bedrageri.[redigér]

§ 251. Den, som ved at udgive sig for en anden Person, end han er, eller ved at foregiveat være berettiget til at handle paa anden Mands Vegne, fravender Nogen Pengeeller Gods, eller som svigagtig modtager, hvad en Anden paa Grund af urigtigt Kjendskab til Omstændighederne troer sig pligtig til at betale eller afgive til ham,eller som ved falske Foregivender forleder Nogen til at kjøbe eller paa andenlignende Maade at modtage en Gjenstand for noget væsentlig Andet og Værdifuldere, end den er, eller som, uden Hensigt til at betale, tager Varer paa Kredit, straffes med Fængsel paa Vand og Brød, ikke under 5 Dage, eller medForbedringshuusarbeide indtil 2 Aar, og kan Straffen under særdeles skjærpende Omstændigheder, ligesom og naar Forbrydelsen gjentages, stige indtil 6 AarsStrafarbeide.

§ 252. Samme Straf kommer til Anvendelse paa den, som for at forholde en Anden,hvad der lovlig tilkommer denne, fragaaer Modtagelsen af, hvad der er betroetham til Laan, være sig Penge eller Andet, til Leie, Forvaring, Pant eller paaanden saadan Maade, saavelsom paa den, der svigagtig nægter den Tilbagegivelse eller Betaling, der har fundet Sted, saa og paa den, somunderstaaer noget et Dødsbo tilhørende Gods eller fordølger en sammetilkommende Fordring, hvilken han er pligtig at opgive, eller som fremføreropdigtede Fordringer i et Dødsbo eller ved anden Leilighed, hvor de paa Grundaf Vedkommendes Mangel paa Kundskab om Omstændighederne kunne ventesat sættes igiennem, eller som i bedragerisk Hensigt berøver en Anden Midlernetil at gjøre en lovlig Fordring gjældende eller til at værge sig imod en urigtig Fordring ved at fravende ham Dokumenter eller tilintetgjøre disse eller gjøre demubrugelige, eller som foretager Proformaafhændelser eller Proformapantsættelserfor at betage sine Kreditorer Midlerne til at beholde, hvad der tilkommer dem.

§ 253. Samme Straf anvendes fremdeles paa den, som i bedragerisk Hensigt afhændereller pantsætter eller paa anden svigagtig Maade, hvorved rette EiersEiendomsret kunde gaae tabt, tilegner sig Gods, der er ham betroet til Laan, Leie,Forvaring, Bestyrelse eller Pant, eller hvorover Trediemand har erhvervet enRettighed, med hvilken den, der ved hiin Handling skulde stiftes, er uforenelig,saa og paa den, der svigagtig bortflytter eller forskikker arresteret Gods.¨

§ 254. Er det fremmede i Penge, Nogen uberettiget anvender til eget Brug, skal det dog,dersom det ikke er ved at bryde Segl eller Laas for de fremmede Penge, at hanhar sat sig istand til at benytte dem, og han heller ikke svigagtig har fragaaetModtagelsen, beroe paa den Forurettede, om han vil have Sagen forfulgt, ligesomhan og, indtil Dom er afsagt, kan frafalde Sagens fortsatte Forfølgning, ogbortfalder alt Strafansvar, hvis den Skyldige, inden Dom i første Instantsovergaaer ham, erstatter, hvad han saaledes har forbrugt.

§ 255. Straffebestemmelsen i § 251 kommer ligeledes til Anvendelse paa den, derforøver Bedrageri i Spil, saa og paa den, der ved Signen, Maalen, Manen, Spaaeneller ved Hjælp af andre overtroiske Kunster fravender Nogen Penge eller Gods.

§ 256. Er et Bedrageri, der ellers vilde være at straffe efter § 251, udøvet i en saa lidetbetydende Grad, eller løvrigt under saadanne særegne Omstændigheder, atsamme har en mærkelig ringere Grad af Strafværdighed end Bedrageri iAlmindelighed, bliver Straf af simpelt Fængsel indtil 2 Maaneder eller under særdeles formildende Omstændigheder af Bøder indtil 50 Rd. at anvende. Offentlig Paatale kan bortfalde, naar den Forurettede heri samtykker.*)

*) Jfr, L. 16 Febr, 1866.

§ 257. Svigagtige Handlinger, der vel ere beslægtede med de i §§ 251 - 225omhandlede, men dog ikke ganske kunne sættes ved Siden af disse, straffes medBøder eller Fængsel. Offentlig Paatale kan bortfalde, naar den Forurettede derisamtykker*).

*) Jfr, L. 16 Febr, 1866.

§ 258. Den, som svigagtig tilvender sig Noget af det, der forsendes med Posten og er ihans Varetægt undergivet, ansees med Strafarbeide indtil 8 Aar.

§ 259. Den, som ved at benytte Sø-, Brand- eller anden Forsikkring gjør sig skyldig isvigagtig Omgang, ansees, hvad enten Forsikkringen er tegnet i Kongeriget ellerudenfor samme, med Strafarbeide indtil 6 Aar eller med Fængsel paa Vand og Brød, ikke under 2 Gange 5 Dage.

§ 260. Naar Nogen, efter at hans Bo er taget under Behandling som fallit, eller paa en Tid, da han maatte forudsee sin forestaaende Fallit, i egennyttig Hensigt foretager Noget, der gaaer ud paa, at Boets lovlige Eiendele eller Fordringer ikke komme samme tilgode, eller at urigtige Fordringer paa Boet gjøres gjældende, eller naar Nogen til den sidstnævnte Tid i lige Hensigt optager nye Forstrækninger, ansees han med Strafarbeide indtil 6 Aar eller med Fængsel paa Vand og Brød, ikke under 2 Gange 5 Dage.

§ 261. Den, som til et af de ovennævnte Tidspunkter foretager Handlinger, ved hvilke han, dog uden derved at søge egen Fordeel, retsstridig begunstiger enkelte Kreditorer paa andres Bekostning, saasom ved at foretage Afhændelser mod et uforholdsmæssigt ringe Vederlag, ved at benytte, hvad han har under Hænder, til fortrinsviis at betale enkelte Kreditorer, eller ved at udstede Dokumenter, somunder Fallitten skulde give enkelte Kreditorer Fortrin fremfor de øvrige, straffes med Fængsel paa Vand og Brød eller under formildende Omstændigheder med simpelt Fængsel, dog ikke under 1 Maaned.

§ 262. Befindes det, at Nogen, som er Pligtig til at føre Handelsbøger, og hvis Bo erkommen under Fallitbehandling, har forvansket, bortkastet eller tilintetgjort disseBøger eller har ført dem paa en uredelig Maade eller i svigagtig Hensigt undladtat føre dem, straffes han med Fængsel paa Vand og Brød eller medForbedringshuusarbeide indtil 2 Aar. - Har Fallenten gjort sig skyldig i groveUordener i Henseende til Førelsen af sine Handelsbøger, bliver han at straffemed simpelt Fængsel intil 6 Maaneder.

§ 263. Naar Nogen, hvis Bo er kommen under Fallitbehandling, befindes ved ødsel Levemaade, ved høit Spil, ved vovelige Foretagender, der ikke staae i Forhold tilhans Formue, eller ved anden saadan letsindig Adfærd at have paaført sine Kreditorer betydelige Tab; bliver han, naar nogen af Boets Kreditorer derpaa andrager, at straffe med Fængsel.

Syv og tyvende Kapitel. Om Falskmyntneri, Efterskriven og Forfalskning af Dokumenter og andet Falsk.[redigér]

§ 264. Den, som eftergjør dansk Mynt eller Nationalbankens Sedler, straffes med 2indtil 12 Aars, og den, som forfalsker samme, med 1 indtil 6 Aars Strafarbeide. -Forbrydelsen er fuldbyrdet, saasnart Mynten eller Seddelen er bleven forfærdigeteller forfalsket, om den end ikke er udgiven.

§ 265. Den, som eftergjør fremmed Mynt eller fremmede Pengesedler, skal, om de endei ere bestemte til Udgivelse her i Riget, ansees med Strafarbeide fra 1 indtil 8Aar, og den, som forfalsker dem, med Strafarbeide indtil 4 Aar.

§ 266. Deeltager Nogen i et Falskmyntneri, der er begaaet i Udlandet under saadanneOmstændigheder, at Hovedmanden ikke her i Riget kan drages til Ansvar, vedheri Landet at udgive de falske Penge, bliver han at straffe, som om han selv varGjerningsmanden.

§ 267. Udgiver Nogen Penge, om hvilke det er ham vitterligt eller han har Formodning,at de ere eftergjorte eller forfalskede, uden at hans Forhold dog kan betragtessom Deelagtighed i Falskmyntneriet selv, straffes han medForbedringshuusarbeide indtil 2 Aar eller med Fængsel. Har han selv modtagetPengene som ægte, straffes han med Fængsel eller Bøder.

§ 268. Den, som falskelig skriver anden Mands Navn under Testament, Kontrakt, Gældsbrev, Transport, Anviisning, Kaution, Fuldmagt, Kvittering eller nogetandet privat Dokument, som sigter til at stifte Rettigheder eller hæve Forpligtelser, ansees med Strafarbeide fra 1 til 8 Aar; dog kan Straffen, naarGjenstanden er af ubetydelig Værdi, eller iøvrigt under særdeles formildendeOmstændigheder, navnlig naar Gjerningsmanden hverken har paaført ellertilsigtet at paaføre Andre nogen Skade, nedsættes endog til Fængsel paa Vand og Brød, ikke under 4 Gange 5 Dage.

§ 269. Er det en Statsforskrivning, en Vexel eller et andet saadant til almindeligt Omløbbestemt Papir, med Hensyn til hvilket Forbrydelsen er begaaet, bliverStrafarbeide fra 1 til 12 Aar at idømme. - Samme Straf er anvendelig, naar Nogenpaa lige Maade falskelig udfærdiger en Ministerial- eller Øvrigheds-Resolution,en Retsakt eller noget andet offentligt Dokument, der skulde indeholde enbindende Regel eller Afgørelse eller og udgiøre et juridisk Beviis.

§ 270. Skriver Nogen falskelig anden Mands Navn under Andragender, Vidnesbyrd, Paseller andre Dokumenter, der ifølge deres Beskaffenhed ere af mindre Betydenhedend de i §§ 268 og 269 nævnte, bliver han at straffe med Fængsel paa Vand ogBrød, ikke under 2 Gange 5 Dage, eller med Strafarbeide indtil 4 Aar.

§ 271. De i §§ 268 - 270 foreskrevne Straffe skulle dog, naar det falske Dokument paa Grund af dets øiensynlige Mangler har været mindre farligt, kunne nedsættes, efter Omstændighederne indtil det Halve.

§ 272. Den, der efterskriver Kongens Navn, straffes med Strafarbeide, dog ikke under 2 Aar.

§ 273. Den, som falskelig udfylder et i en Andens Navn udstedt og af denneunderskrevet, men til Udgivelse endnu ikke bestemt Dokument eller forsyner detmed Segl, hvor dette udfordres til at give Dokumentet fuld Gyldighed, ansees,som om han falskelig havde underskrevet det.

§ 274. Med samme Straf, som om han havde forsynet det med falsk Underskrift, anseesfremdeles den, der forfalske Indholdet af et Dokument. Er Forfalskningen saa kjendelig, at Ingen uden aabenbar Uforsigtighed derved kunde skuffes, kan Straffen nedsættes, efter Omstændighederne til det Halve.

§ 275. Skriver Nogen opdigtede Navne under et Dokument, blive de for falsk Underskrift paa Dokumenter af samme Beskaffenhed givne Forskrifter at anvende med en forholdsmæssig Nedsættelse af Straffen, efter Omstændighederne til det Halve.

§ 276. De i §§ 268 - 275 nævnte Forbrydelser ansees som fuldbyrdede, saasnart Falskneren har gjort Brug af Dokumentet eller givet det fra sig til Benyttelse afen Anden, uden Hensyn til, om Nogen derved er bleven skuffet.

§ 277. Den, der i svigagtig Hensigt forfærdiger urigtige Maal eller Vægtredskaber eller forandrer rette Maal eller Vægtredskaber, saavel som den, der benytter saadanne falske eller forfalskede Redskaber til dermed at bedrage Andre, straffes med Fængsel paa Vand og Brød, ikke under 5 Dage, eller med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar. Under særdeles skjærpende Omstændigheder, ligesom og naar Forbrydelsen gjentages, kan Straffen stige indtil 6 Aars Strafarbeide. - Den, der i sin Næringsdrift benytter Vægt eller Maal,som ikke lovlig er justeret, eller som ved Tid eller Brug er bleven forandret, straffes første Gang med Bøder indtil 100 Rd. og i Gjentagelsestilfælde med høiere Bøder eller Fængsel*).

*) Jfr. L. 16 Febr. 1866.

§ 278. Med den i foregaaende Paragrafs 1ste Stykke foreskrevne Straf ansees fremdelesden, som forfalsker Varer, eller som falskelig forsyner Varer eller andreGjenstande med et offentligt Stempel eller Mærke, der skal afgive Borgen forsammes Ægthed eller Godhed, eller som svigagtig tilvender sig sligt Stempeleller Præg paa Gjenstande, der ikke egne sig dertil, saavelsom den, der uhjemletanbringer Andres Mærke eller Stempel paa Varer, der ere af væsentlig ringere Beskaffenhed end den, som Stemplet eller Mærket antyder. - Ere de Varer,hvorpaa Andres Mærke eller Stempel uhjemlet er anbragt, ikke af nogenvæsentlig ringere Beskaffenhed, bliver den i § 277 2det Stykke fastsatte Straf atanvende, hvorhos Paatale kun finder Sted, forsaavidt Nogen, som derved erforurettet, begjærer det. Saa kommer ogsaa den nysnævnte Straffebestemmelsetil Anvendelse med Hensyn til mindre, i Smaahandelen forefaldende,Vareforfalskninger, ved hvilke kun ubetydeligt Tab tilføies Nogen*).

*) Jfr. L. 16 Febr. 1866.

§ 279. Den, som i bedragerisk Hensigt flytter, sætter eller borttager Skjælsteen eller forvansker andet Mærke, der betegner de forskjellige Eiendommes Grændsereller de dermed forbundne Rettigheder, bliver ligeledes at straffe efter Bestemmelsen i § 277 1ste Stykke.

Otte og tyvende Kapitel. Om Brandstiftelse.[redigér]

§ 280. Sætter Nogen Ild paa Huus eller Skib, enten det er hans eget eller en Andens, under saadanne Omstændigheder at han maatte indsee, at Andres Liv dervedudsattes for aabenbar Fare, eller det skeer for at befordre Oprør, Plyndring elleranden saadan Forstyrrelse af Samfundsordenen eller for at forvolde en udstraktØdelæggelse, straffes den Skyldige med Tugthuusarbeide ikke under 8 Aar; dog kan Straffen, hvis Nogen ved Ildebranden omkommer, stige til Livsstraf.

§ 281. Sætter Nogen ellers Ild paa anden Mands Huus eller Skib, ansees han medStrafarbeide fra 2 til 12 Aar. - Lige Straf er den undergiven, som for at besvige Brandforsikringen eller i anden retsstridig Hensigt sætter Ild paa eget Huus ellerSkib eller paa anden Mands Huus eller Skib efter dennes Begjæring eller medhans Samtykke; dog kan Straffen i disse Tilfælde under formildendeOmstændigheder, navnlig hvor Huset er afsides beliggende og ikke beboet afAndre, nedsættes til Strafarbeide i 1 Aar. - Til Huus bliver at henføre ikke blot deganske eller tildeels beboede eller til Beboelse indrettede Bygninger med dedertil hørende Udhuse, men ogsaa Kirker, Møller, Fabriker, Magasinbygningerog alle andre Bygninger, som med dem kunne sættes i Klasse.

§ 282. Er det paa Skov, Tørvemose, Hede eller Ager, paa Tømmer- ellerBrændeforraad, Korn- eller Høstakke, paa Hytter eller Skure, eller andrelignende Gjenstande, at Ildspaasættelsen har fundet Sted, ansees den Skyldigemed Strafarbeide indtil 8 Aar, dog at Straffen, hvis Gjenstanden er af sær ringe Betydenhed, og iøvrigt under formildende Omstændigheder, kan nedsættes tilFængsel paa Vand og Brød, ikke under 2 Gange 5 Dage. - Har Ildspaasættelsen fundet Sted under saadanne Omstændigheder, at Gjerningsmanden maatte indsee,at Andres Liv derved udsattes for aabenbar Fare, eller er den skeet for at forvoldesaadan Ulykke eller Ødelæggelse, som i § 280 omhandlet, kommerStraffebestemmelsen i samme Paragraf til Anvendelse.

§ 283. De i §§ 280 - 282 omhandlede Forbrydelser ansees som fuldbyrdede, saasnart derer opstaaet Ild i den Gjenstand, hvis Antændelse udgjør Forbrydelsen, udenHensyn til om den har grebet mere eller mindre om sig.

§ 284. Den, som ved Tilsidesættelse af almindelig Forsigtighed, afstedkommer Ildsvaade, straffes med Fængsel, hvilken Straf dog bortfalder, naar han erstatter Skaden.

Ni og tyvende Kapitel. Om Handlinger, hvorved Skibbrud, Oversvømmelse eller anden større Ulykke kan foraarsages.[redigér]

§ 285. Hvo som i den Hensigt at vildlede eller skade Søfarende ødelægger, bortskaffereller beskadiger Fyrindretning, Sølygte eller andet til de Søefarendes Veiledninganbragt Tegn eller Mærke, slukker Fyr eller Sølygte, anbringer falsk Tegn eller Mærke eller opfylder eller stopper det rette Farvand i Sø eller Strøm, straffesmed Strafarbeide, ikke under 4 Aar. - Foretages nogen af de ommeldte Handlinger uden den nævnte Hensigt, men dog med Forsæt, bliver den Skyldigeat straffe med Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar.

§ 286. Forvolder Nogen Skibbrud eller anden Søskade under saadanneOmstændigheder, at Menneskers Liv derved udsættes for aabenbar Fare, straffeshan med Tugthuusarbeide ikke under 8 Aar, dog at Straffen, hvis Nogen dervedomkommer, kan stige til Livsstraf. Skeer det under andre Omstændigheder,bliver en ringere Grad af Strafarbeide at anvende.

§ 287. Den, som for at bevirke Oversvømmelse ødelægger eller beskadigerVandledninger eller aabner Kanal, Dæmning, Sluse eller anden saadan Vandbygning, ansees med Strafarbeide indtil 8 Aar, dog at Straffen, hvisbetydelig Skade skeer, kan stige høiere, og hvis Nogen derved omkommer,endog til Livsstraf. - Skeer det med Forsæt, men uden den Hensigt at bevirkeOversvømmelse, Straffes Gjerningsmanden med Fængsel eller under skjærpendeOmstændigheder med Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar.

§ 288. Den, som forsætlig beskadiger en Jernbane, Transportmidlerne eller Banensøvrige Tilbehør, henlægger eller henkaster Noget paa Banen, forrykker Skinnerne, efterligner Signalerne, uberettiget bringer Damp. eller andreBanevogne i Bevægelse eller iøvrigt foretager Handlinger, hvorved Transportenpaa Banen udsættes for Fare, ansees med Strafarbeide indtil 8 Aar, dog atStraffen, hvis betydelig Skade skeer, kan stige høiere, og, hvis Nogen derved omkommer, endog til Livsstraf. - Dersom Handlingen efter sin Beskaffenhed ikke kunde bringe Transporten i nogen virkelig Fare, eller Saadant dog maaansees at have ligget udenfor Gjerningsmandens Tanke og Hensigt, bliver denSkyldige at straffe med Fængsel eller under særdeles skjærpende Omstændigheder med Forbedringshuusarbeide indtil 1 Aar, forsaavidt ikkenogen anden Straffebestemmelse maatte medføre høiere Straf.

§ 289. Foretages nogen af de Handlinger, der omtales i §§ 285 - 288, af Uagtsomhed,bliver Straf af Fængsel eller Bøder at anvende.

§ 290. Anvender Nogen giftige eller andre farlige Stoffer til Varer, der ere bestemte til Forhandling eller Benyttelse af Andre, paa en saadan Maade, at Andres Sundhed udsættes for Fare ved Brugen af samme, straffes han, forsaavidt ikke nogen anden Straffebestemmelse maatte medføre høiere Straf, med Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder, navnlig naar Nogen derved har taget Skade eller endog er omkommen, med Forbedringshuusarbeide. - Samme Straf er den undergiven, som falholder Varer, hvortil han veed, at slige Stoffer paa foranførte Maade ere benyttede. - Foretages saadanne Handlinger af Uagtsomhed, bliver Straf af Bøder at anvende.

§ 291. Den, som ved Overtrædelser af de Lovbestemmelser, der ere givne, eller deForholdsregler, der af Øvrigheden anordnes til Forebyggelse af smitsom Sygdomeller sammes Udbredelse, foranlediger Smitte eller videre Udbredelse afSygdommen, straffes med Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder medForbedringshuusarbeide indtil 2 Aar.

§ 292. Skulde Nogen befindes forsætlig at udbrede smitsom Syge blandt Huusdyrene,bliver han at ansee med Strafarbeide indtil 8 Aar. - Den, som ved Overtrædelse af de Lovbestemmelser, der ere givne, eller Forholdsregler, der af Øvrigheden anordnes til Forebyggelse af smitsom Sygdoms Udbredelse hos Huusdyrene, giver Anledning til videre Udbredelse af saadan Sygdom, straffes med Fængseleller Bøder ikke under 20 Rd.

§ 293. Den, der forsætlig borttager, ødelægger eller beskadiger Broer,Færgeindretninger, Brønde, Vandledninger, Fortøiningsredskaber eller Mærke,Rækværk eller Andet, som er anbragt for at afværge eller advare imod Fare paaVei, Gade eller andet Sted, hvortil haves almindelig Adgang, straffes medFængsel eller Bøder.

Tredivte Kapitel. Om Ødelæggelse eller Beskadigelse af fremmed Eiendom, samt om Dyrplageri.[redigér]

§ 294. Den, som forsætlig borttager, ødelægger eller beskadiger offentlige Monumenter eller Ting, som ere bestemte til almindelig Nytte, saasom Træplantning, Hegn, Lygter til Gaders og Veies Belysning, Veiviser eller Milepæl, straffes med Bøder eller Fængsel.

§ 295. Den, som forsætlig enten beskadiger en elektrisk Telegraf eller de til sammehørende Apparater eller iøvrigt foretager nogen Handling, hvorvedTelegrafledningen afbrydes eller svækkes, eller Apparaternes Afbenyttelseforhindres, straffes med Fængsel eller under formildende Omstændigheder med Bøder, dog ikke under 50 Rd., forsaavidt Handlingen ikke efter sin Beskaffenhedm edfører høiere Straf. - Skeer det af Uagtsomhed, anvendes Bøder indtil 100 Rd.eller simpelt Fængsel indtil 1 Maaned; dog kan Straffen bortfalde, hvis Gjerningsmanden uopholdelig anmelder det Skete for den nærmestePolitiøvrighed eller en af de ved Vei- eller Telegrafvæsenet ansatte Embedsmænd eller Betjente.

§ 296. Ødelægger eller beskadiger Nogen ellers forsætlig fremmed Eiendom, bliver han,forsaavidt Forholdet ikke falder ind under strængere Straffebestemmelser, at straffe med Bøder eller Fængsel. Offentlig Paatale finder kun Sted, naarHandlingen har medført Forstyrrelse af den offentlige Fred eller været forbundenmed Overtrædelse af Politiforskrifter.

§ 297. Hvo som gjør sig skyldig i raa Mishandling eller anden grusom og oprørende Behandling af Dyr, navnlig af Huusdyr, bliver at straffe med Bøder indtil 200 Rd. eller med simpelt Fængsel indtil 4 Maaneder.

Et og tredivte Kapitel. Om Paatalen af Forbrydelser, Forebyggelsestvang, Skadeserstatning m. v.[redigér]

§ 298. De i denne Lov omhandlede Forbrydelser ere, forsaavidt ikke anderledes særligter bestemt, Gjenstand for offentlig Paatale.

§ 299. Undsiger Nogen en Anden, eller truer ham med Brand eller anden Ulykke, bliverdet, forsaavidt saadan Undsigelse eller Trusel ikke gaaer ind under nogen af de idenne Lov indeholdte Straffebestemmelser, efter den Paagjældendes Begjæringifølge Øvrighedens Foranstaltning af Domstolene at afgjøre, om den Undsigendei den Anledning skal stille Sikkerhed og da hvilken, eller i Mangel derafhensættes i Varetægtsfængsel paa det Offentliges Bekostning. Er Nogen saaledesdømt til at stille Sikkerhed, og han senere mener at burde fritages derfor paaGrund af forandrede Forhold, bliver Spørgsmaalet herom under en offentlig Sagat afgjøre af den samme Domstol, forsaavidt ikke den Undsagte for Fogdenerklærer sig enig i, at Sikkerhedsstillelsen opgives.

§ 300. Enhver, der har giort sig skyldig i en Forbrydelse, er pligtig at tilsvare den Skadelidende Erstatning.

§ 301. Foruden den Erstatning for Helbredelsesudgifter og for Næringstab, som den, derforsætlig eller af Mangel paa tilbørlig Agtsomhed har tilføiet en Anden enLegemsbeskadigelse, er Pligtig at udrede til denne, vil den Skyldige derhoskunne dømmes til at betale den Skadelidende en af Retten fastsat Godtgjørelse for de Lidelser, som ere ham paaførte, saavel som for den Ulempe, Lyde og Vansiir, der maatte flyde af den ham tilføiede Skade.

§ 302. Ligeledes vil den, som paa en strafbar Maade har forvoldt en Andens Død, kunnetilpligtes, paa derom skeet Begjæring, at give den Afdødes Ægtefælle eller Børn Erstatning for Tabet af deres Forsørger, fastsat enten til en bestemt Sum en gang for alle eller til fortløbende Underholdningsbidrag for et vist Tidsrum.

§ 303. Iligemaade vil den, - der har gjort sig skyldig i Ærefornærmelse eller i en af de idenne Lovs Kap. 16 §§ 166 - 175, jfr. 176, omhandlede Forbrydelser, efterOmstændighederne kunne tilpligtes at betale en passende Godtgjørelse til denFornærmede for den derved bevirkede ødelæggelse eller Forstyrrelse af dennesStilling og Forhold.

§ 304. Den, som øver Vold mod sine Forældre eller Slægtninge i opstigende Linie,forbryder sin Arveret efter den, mod hvem han saaledes har forbrudt sig,medmindre den Paagjældende udtrykkelig erklærer det for sin Villie, atArveforholdet ikke destomindre skal forblive uforandret. - Findes Nogen at havegjort sig skyldig i de i denne Lovs Kap. 21 §§ 215 og 216 ommeldte groveFornærmelser mod saadanne Slægtninge, vil han ligeledes, naar deromnedlægges Paastand, være at dømme til at have sin Arveret efter denPaagjældende forbrudt. - I begge Tilfælde kan dog den forbrudte Arveret i detHele eller for en Deel senere tilbagegives den Skyldige ved en testamentarisk Bestemmelse.

To og tredivte Kapitel. Om Lovens Ikrafttræden, Overgangsbestemmelser, samt om Ophævelse af ældre Bestemmelser.[redigér]

§ 305. Denne Lov træder i Kraft den 1ste Juli 1866.

§ 306. Er en Forbrydelse vel begaaet, men Sagen desangaaende ikke endelig paakjendtinden den i § 305 nævnte Tid, bliver Straffen at fastsætte efter nuværende Lov, forsaavidt den derefter vil blive mildere end efter den ældre Lovgivning.

§ 307. Den, som efter tidligere at være dømt til Straf efter den ældre Lovgivning for enForbrydelse, for hvilken der i nuværende Lov i Gjentagelsestilfælde erforeskrevet forhøiet Straf, igjen findes skyldig i lige Forbrydelse, bliver at ansee,som om den tidligere Dom havde været afsagt efter nærværende Lov.

§ 308. Fra den i § 305 nævnte Tid bortfalde, forsaavidt det ikke allerede tidligere erskeet, følgende Bestemmelser i Kong Christian V´s danske Lov, nemlig: af 1ste Bog Kap. 4 Art. 6, Kap. 5 Art. 3, Kap. 8 Art. 7 og 8, Kap. 9 Art. 11, Kap.13 Art. 9 og 10, Kap. 14 Art. 1, Kap. 19 Art. 3 og 6, Kap. 21 Art. 17, Kap. 23Art. 1, Kap. 24 Art. 4 - 7, 10 - 16, 29, 48 - 50, Kap. 25 Art. 29; af 2den Bog Kap. 10 Art. 4, forsaavidt Selvmordere angaaer; af 3die Bog Kap. 1 Art. 6, Kap. 10 Art. 4, Kap. 16 Art. 7, 9 § 8 og 16 § 9, Kap,20 Art. 3; af 4de Bog Kap. 3 Art. 2, af 5te Bog Kap. 2 Art. 87 og 89, Kap. 3 Art. 11, Kap, 7 Art. 15, Kap. 8 Art. 3 og4, Kap, 9 Art. 2 og 5; af 6te Bog Kap. 1 Art. 1 og 3 - 13, Kap. 4 - 9, Kap. 10 Art. 1, Kap. 11, Kap. 12Art. 1 - 7, 9 og 10, Kap. 13 Art, 1, 6 - 18, 22 - 30, Kap. 14 Art. 1 - 6 og 8 - 19,Kap. 15 Art. 1 - 8, 13 - 22, Kap. 16, Kap. 17 Art. 3, 12, 20 - 30 og 32 - 41, Kap.18, Kap. 19 Art. 1 - 5, Kap. 20 Art. 1 - 3, Kap. 21 og 22; samt for Færøernes Vedkommende følgende Bestemmelser i Kong Christian denV's norske Lov, nemlig: af 1ste Bog Kap. 4 Art. 6, Kap. 5 Art. 3, Kap. 8 Art. 8, Kap. 9 Art. 11, Kap. 13Art. 10 og 11, Kap. 14 Art. 1, Kap. 17 Art.3 og 6, Kap. ,9 Art. 17, Kap. 21 Art. 1, Kap. 22 Art. 4 - 7, 10 - 18, 31, 50 - 52,Kap, 23 Art. 32; af 2den Bog Kap. 10 Art. 4, forsaavidt Selvmordere angaaer; af 3 die Bog Kap. 1 Art. 6, Kap. 10 Art. 4, Kap. 11 Art. 8, Kap. 18 Art. 7, 9 § 8og 16 § 9, Kap. 22 Art. 3; af 4de Bog Kap. 3 Art. 2; af 5 te Bog Kap. 2 Art. 87 og 89, Kap. 3 Art. 26, Kap. 7 Art. 15, Kap. 8 Art. 3 og4, Kap. 9 Art. 2 og 9; af 6te Bog Kap. 1 Art. 1 og 3 - 13, Kap. 4 -9, Kap. 10 Art. 1, Kap. 11, Kap. 12Art. 1 - 7, 9 og 10, Kap. 13 Art. 1, 6 - 18, 22 - 31, Kap. 14 Art. 1 - 5 og 7 - 19,Kap. 15 Art, 1 - 9 og 14 - 23, Kap. 16, Kap. 17 Art. 3, 12, 20 - 31 og 33 - 43,Kap. 18, Kap. 19 Art. 1, 2, 4 - 8, Kap. 20 Art. 1 - 3, Kap. 21 og 22. - Fremdeles Straffebestemmelserne i følgende Artikler af Kong Christian den V´sdanske Lov nemlig: i 1ste Bogs Kap. 1 Art. 1, 5 og 6, Kap. 5 Art. 9, Kap. 8 Art. 4, 5 og 10Slutningen, Kap. 13 Art 11 og 20, Kap. 19 Art. 5 og 9, Kap. 23 Art. 6, Kap. 24Art. 9, 35, 43 og 55, Kap. 26 Art. 1; i 2den Bogs Kap. 3 Art. 8, Kap. 5 Art. 20, Kap. 9 Art. 28, Kap. 17 Art. 22; i 3die Bogs Kap. 1 Art. 2, Kap. 4 Art. 8, Kap. 16 Art. 9 § 7 og 18 § 2; i 4de Bogs Kap. 2 Art. 13, Kap. 4 Art. 4 og 5, Kap. 5 Art. 3, Kap. 8 Art. 6; i 5te Bogs Kap. 2 Art. 78, Kap. 3 Art. 34 og 37, Kap. 8 Art. 12, Kap. 11 Art. 7; i 6te Bogs Kap. 13 Art. 2 og 3, Kap. 14 Art. 7, Kap. 15 Art. 9, 10 og 12, Kap. 17Art. 11 og 15; samt for Færøernes Vedkommende Straffebestemmelserne i følgende Artikler affornævnte Konges norske Lov, nemlig: i 1ste Bogs Kap. 1 Art. 1, 5 og 6, Kap. 5 Art. 9, Kap. 8 Art. 4, 5, 7 og 10Slutningen, Kap. 13 Art. 12 og 21, Kap. 17 Art. 5 og 9, Kap. 21 Art. 6, Kap. 22Art. 9, 37, 45 og 57, Kap. 24 Art. 1; i 2den Bogs Kap. 3 Art. 8, Kap. 5 Art. 19, Kap. 9 Art. 26, Kap. 17 Art. 22; i 3die Bogs Kap, 1 Art. 2, Kap. 4 Art, 6, Kap. 12 Art. 24, forsaavidt angaaerFattiges Flytning til øde, Marker og deres derved bevirkede Død, Kap, 18 Art. 9§ 7 og 16 § 2; i 4de Bogs Kap 2 Art. 13, Kap. 4 Art. 4 og 5, Kap. 5 Art. 3, Kap. 6 Art. 6; i 5te Bogs Kap. 2 Art. 79, Kap. 3 Art. 45 og 48, Kap. 8 Art. 15, Kap. 11 Art. 8,18 og 19; i 6te Bogs Kap. 13 Art. 2 og 3, Kap. 14 Art. 6, Kap. 15 Art. 10, 11 og 13, Kap.17 Art. 11.

§ 309. Endvidere bortfalde fra den i § 305 nævnte Tid, af Lovbestemmelser, der ereyngre end Kong Christian V´s danske og norske Lov og ikke tidligere erehævede, følgende: F. af 6 Febr. 1694 om Overlast og Drab at hindre og afværge, F. af 31 Aug. 1695om Skudsmaal og Løfter for Ægteskab, F. af 21 Sept. 1695 om dem, som lade defor Mord og Drab anholdte Personer af deres Arrest undkomme, F. af 16 Okt.1697 om grove Morderes Straf, Forbud af 23 Okt. 1700 paa Skjænk og Gave at give og modtage, P. af 20 Sept. 1709 ang. Henlæggelse af spæde Børn paa.Gaderne i Kjøbenhavn, Pat. af 21 Mai 1726 om danske Undersaatter, som staae ifremmed Krigstjeneste, F. af 23 Dec. 1735 om temere litigantes m. m. §§ 4 og 5,F. af 9 Aug. 1737 om Delinkventers Henrettelse og Begravelse, F. af 27 Jan.1738 om skærpet Straf for grove Mordere, F. af 17 Marts 1741 om Udfordringerog Dueller. F. af 9 Juli 1745 om Informatorer, som besvangre deres kvindeligeElever, F. af 2 Sept, 1745 om Leiermaal begaaet af og med Ukonfirmerede, F. af7 Febr. 1749, hvorved ovennævnte F. af 16 Okt. 1697 yderligere forklares, F. af19 Marts 1751 ang. Straf for Løsagtighed, F. af 19 Nov, 1751 om Kagstrøgne ogBrændemærkede, F. af 1 Febr. 1757 om Misbrug af Brændeviinsdrik § 7, R. forFærøerne af 19 Aug. 1757 om Modifikation i foranførte F. af 2 Sept. 1745, P. af31 Okt. 1766 om skjødesløs Omgang med Ild § 4, F. af 18 Dec. 1767 om Straffor Delinkventer, som for at miste Livet ombringe Andre, F. af 14 Sept, 1774 omLandmilitsen § 11, Skovfrdn. af 18 April 1781 §§ 25 - 30, 33, 34, 36, 40 og 50,F. af 20 Juni 1788 om Stavnsbaandets Løsning § 18, F. af 21 Okt. 1791 omHenrettelse med Øxe, Veifrdn. af 13 Dec. 1793 §§ 92 og 93. F. af 31 Jan. 1794om det formeentlige Vanærende i at trække Huden af Kreature § 3, Toldfrdn. af 1Febr. 1797 §§ 91, 92 og 392, F. af 21 Marts 1800 om Haandværkslaugene iKjøbenhavn, § 13 Nr. 6, P. af 15 Juli 1801 om Beskadigelse afSkibsfortøiningsringe m. v., Søindrullerings-Frdn. af 8 Jan. 1802 §§ 35, og 57 eog 80, P. af 19 April 1805 om Udlændinge, som hendømmes til offentligtArbeide, Regl. af 21 Nov. 1810 om Jordemodervæsenet § 41, Sportelregl. af 22Marts 1814 §§ 161 - 163, P. 21 Juli 1815 om Pasgebyrer §§ 6 - 8, F. af 12 Juni1816 om Straffen af Fængsel paa Vand og Brød, F. af 11 Marts 1818 om Fanger,der undvige af Straffeanstalterne m. v. §§ 4 og 5, F. af 9 Juni 1819 om ulovligHverving, F. af 4 Aug. 1819 om Forpligtelsen til at frelse Skindøde m. v, § 4, P.af 6 Okt. 1819 om Overtrædelser med Hensyn til Quarantainevæsenet, F. af 15Dec, 1820 om Ansøgningers og Klagers Forfattelse og Indsendelse §§ 4 - 7, F.af 24 Sept. 1824 om Straffen af Boeslods Forbrydelse m. v., F. af 20 April 1825om Straffen for Sørøveri §§ 1 og 2, F. af 30 Marts 1827 omLandsforviisningsstraffens Ophævelse med Undtagelse af Slutningen af § 2 samt§ 9, P. af 20 Dec. 1827 om Oprettelse af et Søindrulleringsfond § 6, F. af 4 Okt.1833 om de Forbrydelser, hvorved Andre angribes paa Legeme og Frihed, F. af16 Nov. 1836 om Bøders Afsoning §§ 1, 2 og 3, forsaavidt angaaer Bøder, deridømmes efter nærværende Lov, F. af 28 Dec. 1836 om Strandinger § 37 Nr. IV,VIII og IX, F. af 11 April 1840 om Straffen for Tyveri, Bedrageri m. v., F. af 15April 1840 om Straffen for Meened, med Undtagelse af § 14, P. af 23 Mai 1840om Straffen af Fængsel paa Vand og Brød, P. af 23 Mai 1840 om Appellen ikriminelle Sager § 3, F. af 8 Juli 1840 om Kasse- og Regnskabsvæsenet i Alm.§§ 21, 24 sidste Stykke, 27, 30 3die, 4de og 5te Punktum, F. af 26 Marts 1841om Straffen for Brandstiftelse, P. 24 Sept. 1841 om Besiddelsen af stjaalneKoster, F. af 5 Mai 1847 om Straf for Beskadigelse, af Jernbaner m. v. §§ 1 - 5samt 10 2det og 3die Stykke, L. af 3 Jan. 1851 om Pressens Brug §§ 5 - 10 samt12, L. af 29 Dec. 1853 om Straf for Beskadigelse af elektriske Telegrafer §§ 1 og2, L. af 21 Jan. 1857 om Straf for Dyrplageri, L. af 21 Jan. 1857, hvorvedfornævnte L. af 29 Dec. 1853 udvides til at gjælde om de for Kommuners ellerPrivates Regning anlagte elektriske Telegrafer, L. af 30 Nov. 1857 om Straf af Forbedringshuusarbeide, L. af 9 Dec. 1861 om samme Straf for Kvinder.

§ 310.Fremdeles ophæves, forsaavidt de endnu ere gjældende, de Straffebestemmelser,der indeholdes i følgende Lovbud: F. af 1 Aug. 1707 om Examina og Vokationtil Prædike-Embedet § 6, Mandat af 24 Dec. 1710 om kongelige OrdrersEfterlevelse, P. af 6 Febr. 1722 om Viin- og Værtshuse, Skovfrdn. af 26 Jan.1733 §§ 1, 31 og 32, F. af 5 Marts 1734 om Besvangrelse og det derafpaastaaende Ægteskab § 7, F. af 7 Febr. 1738 om Pantebøger §§ 9 og 11, F. af 31Juli 1739 om de kongelige Betjente § 1, Brandfrdn. af 24 Jan. 1761 VI § 1 Nr. 2,F. af 19 Sept. 1766 ang. den papistiske Religion § 1, Høiesterets-Instrux af 7Dec. 1771 § 13, F. af 31 Aug. 1774 om Umyndiges Midler, P. af 27 Nov. 1775om Værtshuusholdere m. v. i Kjøbenhavn § 9, Skovfrdn. af 18 April 1781 § 39,de to sidste Punktummer, og § 51, P. af 7 Marts 1787 om islandske Søpasse § 7,forsaavidt angaaer Straffen for Undladelse af at angive de der omhandledeForseelser, F. af 23 Okt. 1794 om Hegn § 22, forsaavidt angaaer Straffen for atbortstjæle Hegn, F. af 3 Juni 1798 om Rettens Pleie § 26, Søindrullerings-Frdn.af 8 Jan. 1802 § 52, Brandfrdn. af 1 Nov. 1805 § 18, F. af 7 Nov. 1809 om delærde Skoler § 69, P. af 12 Juni 1827 ang. nærmere Bestemmelse af L. 8 -13 - 3,F. af 27 Marts 1831 om Lodsvæsenet § 31 2det og 3die Punktum, F. af 8 Juli1840 om Kasse, og Regnskabsvæsenet i Alm. §§ 20 og 31, Pl, af 10 April 1841,angaaende Kundgørelse af Øvrigheds-Resolutioner, hvorved en ellers myndigPerson sættes i Umyndighedstilstand, samt af Opbuds- og Fallit-Erklæringer § 4.

§ 311. Endelig træder ud af Kraft, fra den i § 305 nævnte Tid, hvad der iøvrigt i de hidtilgjældende Love og Anordninger maatte være stridende imod Indholdet afnærværende Lov.

- Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.


PD-icon.svg Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.