Spring til indhold

Du skal....

Fra Wikisource, det frie bibliotek
(Omdirigeret fra Du skal)






Du skal....
 
Hvis du vækkes en morgen, og alt er gråt,
og du selv synes øde og tom,
og alt synes galt, som i går var godt,
skal du standse og tænke dig om.
 
Det nytter jo ikke, du fabler dig til
et blændværk, du tror at forstå,
for inderst ved du, at drømmenes spil
er en tåge, du aldrig skal nå.
 
Fortaber du dig i en sorgfuld rus
over ting, som engang er hændt,
skal du prøve at se, at i netop dit hus
har den skønneste lykke brændt.
 
Og ser du en regndråbe falde lidt tungt,
skal du tænke på sollysets spil,
og føle dit hjerte - så levende - ungt -
blot ved tanken om - du er til.
 
Du skal lære at se, at netop de ting,
du så ofte i hastværk forlod,
var bitte små led i en lykkering
- en kæde du aldrig forstod. -
 
Du skal prøve at smile, når alt går imod,
du skal lære at smile i sorgen,
da vil du se, at den aften blev god,
som begyndte en smertefyldt morgen.
 
w:da:Creative Commons
krediteringdeling på samme vilkår
Dette værk er udgivet under Creative Commons Navngivelse – Del på samme vilkår 3.0 Unported-licensen.
Du må frit:
  • at dele – at kopiere, distribuere og overføre værket
  • at remixe – at tilpasse værket
Under følgende vilkår:
  • kreditering – Du skal give passende kreditering, angive et link til licensen, og oplyse om der er foretaget ændringer. Du må gøre det på enhver fornuftig måde, men ikke på en måde der antyder at licensgiveren godkender dig eller din anvendelse.
  • deling på samme vilkår – Hvis du bearbejder, ændrer eller bygger videre på dette værk, skal du distribuere dine bidrag under den samme eller en kompatibel licens som originalen.