Du skal....

by Rosa Abrahamsen

	Du skal....
	Hvis du vækkes en morgen, og alt er gråt,
	og du selv synes øde og tom,
	og alt synes galt, som i går var godt,
	skal du standse og tænke dig om.
	Det nytter jo ikke, du fabler dig til
	et blændværk, du tror at forstå,
	for inderst ved du, at drømmenes spil
	er en tåge, du aldrig skal nå.
	Fortaber du dig i en sorgfuld rus
	over ting, som engang er hændt,
	skal du prøve at se, at i netop dit hus
	har den skønneste lykke brændt.
	Og ser du en regndråbe falde lidt tungt,
	skal du tænke på sollysets spil,
	og føle dit hjerte - så levende - ungt -
	blot ved tanken om - du er til.
	Du skal lære at se, at netop de ting,
	du så ofte i hastværk forlod,
	var bitte små led i en lykkering
	- en kæde du aldrig forstod. -
	Du skal prøve at smile, når alt går imod,
	du skal lære at smile i sorgen,
	da vil du se, at den aften blev god,
	som begyndte en smertefyldt morgen.