9
taget af Romerne, som havde hjemme i Staden Rom, i den mellemste Deel af Italien, og Rom var bygt længe før Cyri Tid (af Romulus omt. 750 f. Ch.), men Romerne bleve ikke mægtige paa eengang, som Perser og Græker, de krøb, til de lærde at gaae, og sprang ikke, før de blev store.
I Roms Barndom var Etruskerne Hoved-Folket i den mellemste Deel af Italien, Samniterne i den nederste Deel, og Gallerne i den øverste; men allerede i Alexander den Stores Tid var baade Etrusker og Samniter nær ved reent at bukke under for Romerne, og halvtredsindstyve Aar derefter begyndte Romerne at tænke paa Indtagelsen af Øerne, især Sicilien.
Paa Sicilien stødte imidlertid Romerne sammen med et mægtigt Sø-Folk, som var kommet fra Phønicien, men boede nu i Nord-Afrika, i Staden Karthago (omtrent hvor Tunis nu ligger), og kaldes derfor Karthaginenser, og med dem førde Romerne tre mærkværdige Krige, som man kalder de Puniske. Den første puniske Krig opkom da paa Sicilien, og allerede ved den mistede Karthaginenserne hvad de havde paa Sicilien, og i det Hele deres Herredømme paa Middelhavet. Nu skyndte Romerne sig da ogsaa at undertvinge Gallerne i Øvre-Italien, og i den anden puniske Krig fik de aldeles Bugt med Karthago.
