Side:Historisk Børne-Lærdom 1836 15.jpg

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

15

Erobrer), samt Neapel (den nederste Deel af Italien) og Sicilien (under Robert Guiskard).

I Asien blev Tyrkerne (som havde Hjemme nordenfor det Caspiske Hav) først bekiendt som Leietropper (Soldater) hos de Arabiske Chalifer i Bagdad, hvem de efterhaanden reent tog Magten fra, og den Tyrkiske Stamme, som først blev navnkundig, hed Seldschukerne. Disse seldschukiske Tyrker tog næsten hele Natolien (Lille-Asien) fra de Græske Keisere, og truede med snart at tage Konstantinopel ogsaa, men paa dem blev Vingerne dog stækkede ved Kors-Togene. Saaledes kalde vi nemlig en underlig Herrefærd fra Europa til Asien (omt. fra 1100 til 1200 eft. Ch.) for at udrive Jerusalem og Jødeland, og i det Hele den gamle Christenhed, af de vantroe og grumme Mahomedaners Hænder, og det var Noget, man længe havde tænkt paa, men det blev først til Alvor, da en Franskmand, ved Navn Peter Eremit, kom hjem fra Jødeland, reed paa et Asen igiennem Italien, Frankerig og Tydskland, jamrede sig over al den Spot og Plage, de Christne i Østen maatte lide af Tyrkerne, og fortalde en Drøm, han havde havt i Kirken ved den hellige Grav (Christi Grav ved Jerusalem), hvor Jomfru Marie var kommet til ham, og havde sagt, han skulde kalde alle Christne til Vaaben mod de Vantroe. Da nu Korsets Tegn var det gamle