1321
med Repræsentativ-Forfatningen, indtil hiint tilsidst ganske ophører og dette fuldkomment har udviklet sig. I dette Øieblik existerer i Tydskland endnu ingen Repræsentativ-Forfatning, der reent er confirmeret efter sammes Idee; meer eller mindre er der blevet taget Hensyn til de tidligere Stænderskaber.
(Sluttes.)
Nyheds-Post.
Kjøbenhavn, den 28de November 1838. — Vi have stedse erkjendt Politiretsassessor Reiersens Post qua Tilsynshaver med den upriviligerede Presse heri Staden, for en høist besværlig og utaknemmelig Bestilling: der er næppe noget Embede, i hvilket det klarligere viser sig, hvor umuligt det er at gjøre alle Parter tilpas. Enten blive the gentlemen of the press ham gramme eller ogsaa blive Regeringsmændene misfornøiede med ham, idet de ofte svæve i den Vilfarelse, at Hr. 'Reiersen er Eenfor og som saadan har Hals og Haand over Pressens Frembringelser, i Stedet for at han kun er "Foreviist"-Paategner eller Beslaglægger. Denne Erkjendelse af Hr. Reiersens Posts Ubehagelighed er i disse Dage bleven end mere grundfæstet hos os. Udgaaet fra oven af er nemlig blandt Garnisonens Officierer bleven almindelig bekjendt en for Hr. Reiersen ikke gunstig Tilkjendegivelse angaaende hans Ikke-Beslaglæggelse af det Nummer af Kbhposten, hvori Artiklen om Gouverneurens Bestræbelser for Uniformitet i den danske Armee var indført. Der forevises Assessor Reiersen til det befalede Gjennemsyn et Nummber af Kbhposten, hvori denne Stads Gouverneur er omtalt: hvad skal Assessor Reiersen nu gjøre? Gouverneuren er ligesaavel Embedsmand som enhver anden Embedsmand, altsaa ligesaa lidet som disse fritagen for offenlig Omtale, da der ikke existerer noget Rescript, der ophøier ham over Pressen; Assessor Reisersen maa altsaa, — da Artiklen intet Lovstridigt indeholder, hvilket ogsaa ex post facto kan sees deraf, at der ingen Retsforfølgning er begyndt imod Bladets Redacteur — ved sin Paategning erklære, at han intet har imod Nummerets Udgivelse, hvilket ogsaa er skeet. Det er da visseligen meget ubehageligt ikke blot desangaaende at modtage en unaadig Tilkjendegivelse, men at denne skal omtales blandt Embedsmænd, hvoriblandt flere vistnok ikke ere istand til at sætte sig ind i det aldeles ikke militaire Forhold, der finder Sted imellem Assessor Reiersen og Kbhp., hvorlunde han ikke kan "stryge" eller forandre et eneste Ord i det ham leverede færdigtrykte Blad, men at han kun kan lægge Bladet under Beslag eller tegne "Foreviist", og at han pligtmæssigen ikke kan beslaglægge ethvert Nummer, hvis Udgivelse kan være ubehagelig for ham eller en anden af Statens lønnede Embedsmænd, f. Ex. denne Stads Gouverneur, men blot de Nummere, der efter hans Formening indeholde noget Lovstridigt med Hensyn til det Offenlige. — Vi have troet at burde som en Retfærdighedshandling fremsætte dette, da vi have bragt i Erfaring, at flere af vore Læsere slet ikke opfatte Assessor Reiersens Stilling rigtigt, og derfor gjøre ubillige Fordringer.
— Ved den sidste academiske Forsamling i Konstacademiets Locale bleve, efter en foregaaende Committee-Beretning adskillige til Concurrents om de Neuhausenske Præmier udskillede Materier bedømte. Af fem Billeder, som behandlede det af Chr. Winthers Træsnit opgivne Æmne "Henrik og Else", hvor Kong Valdemar Atterdag sætter en Bondepige paa Prøve, antoges, at Hr. Westphal i det Hele bedst havde løst Opgaven, hvorfor han ogsaa derfor erholdt den udsatte Præmie af 200 Rbd. I Hr. Raadsigs Udførelse af samme Sujet erkjendte Academiet fuldkommen det meget Gode, som unegteligen findes deri, men antog dog, at Konstneren i et væsenligt Punct havde fjernet sig formeget fra Skizzen, hvor Kongen nemlig sees staaende og derimod ridende paa Maleriet. To Stykker, malede efter Opgaven "en Hjort med nogle Hinder i Jægersborg Dyrehave" af Dhrr. Lundbye og Frølich fandtes, trods den Førstes vakkre Landskab og den Sidstes ret charakteristiske Dyr, dog ikke ganske fyldestgjørende i andre Henseender. To Prospecter af den nærværende Havn, malede af Dhrr. Petersen og Brendstrup, forekom Academiet heller ikke ganske at løse den givne Opgave, ihvorvel man derfor ikke miskjendte disse Arbeiders Værd. Derimod erholdt Dhrr. Juul og Klein Præmien (100 Rbd.) for Malingen af to Porcelains-Tallerkner.
(Dansk Kunstblad.)
— Under det let gjettelige Mærke Br. S. læses i "Aalborg Stiftstidende" Nr. 204 Følgende om Øresunds Told, som vi troe saa meget mere at burde meddele, som det refererer sig til en af Kjøbenhavnsposten optagen Artikel: "Aalborg Stiftstidende Nr. 199 melder, at ifølge "Aftonbladet", er man paa Stockholms Børs bleven enig om, at en Petition burde af Stockholms Handelsstand indgives til Regeringen om at lade anstille en fuldstændig Undersøgelse angaaende Tiden og Maaden, hvorpaa Sundtolden Vedblivelse beroer; hvorhos er udhævet, at Sverig nu eier den ene Strand af Sundet. — Af forskjellige historiske Skrifter fremlyser Følgende, som Anmelderen tillader sig her at meddele, da Sagen har Interesse, og den Opmærksomhed, den har vundet i Stockholm, hos en Deel af dette Blads Læsere kan have opvakt Ønsket om at kjende Sammenhængen. — Selv i de ældste Tider have de danske Konger hævdet en Høihedsret over Vandene omkring Danmark og især over de tre Sunde, hvilke efter Nogles Mening skulle betegnes ved de tre Løver i det danske Vaaben. I Øresundet, denne smalle Gjennemgang til Østersøen, laae bevæbnede danske Skibe, som overholdt Orden imellem de mange, der droge derigjennem for at søge de rige Sildefiskerier paa Sjællands og Skaanes Kyster, eller for at bytte Varer paa Markederne i Skaane eller Haleire, som da Helsingør kaldtes. For Beskyttelsen og Tilladelsen at drage igjennem erlagde de en Godtgørelse. Valdemar Seier oprettede Aar 1202 et Fyr til Veiledning for de Gjennemseilende, Tolden blev en ikke ring Indtægt for de danske Konger og erlagdes vel først i Varer, men senere i Penge. Hvor gamle Foreninger der har været imellem de danske Konger og de Nationer, der handlede paa Østersøen, vides ei, men i de ældste Tractater, man har, omhandles Øresundstold som en ældre Ret. — At den alt under Christian den Anden har været betydelig, sees deraf, at Søren Nordby sagde til Keiseren: "Ved Helsingør ligger Danmarks Guldbjerg" (vide Badens historiske Afhandlinger, 2den Deel, p. 250). Øresundstolden steg i Forhold til Varernes forhøiede Priis, og efter Peder Oxes Raad siges det at have været, at Frederik den Anden meget forhøiede den (see Peder Oxes Levnetsbeskrivelse ved Ryge, p. 201). For at haandhæve sin Høihed over Sundet anlagde denne Konge Kronborg, efter at have sløifet den gamle Skandse
