Side:Kjøbenhavnsposten 28 nov 1838 side 4.jpg

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

1322

"Krogen." Da Christian den Fjerde efter Calmar-Krigen og efter den tydske Krig fandt sig i stor Trang for Penge, og den upatriotiske Adel ingen Opoffrelser vilde gjøre, saae han sig nødsaget til end mere at forhøie Tolden, hvilket foranledigede mange Klager. Da de Svenske under Torstenson vare faldne ind i Danmark, satte de i Ankeposterne, at Christian havde ladet svenske Skibe som Lurendreiere (Smuglere) arrestere i Sundet (see Holberg, 18de D., p. 236) og Hollænderne, misfornøiede med den høie Told, gjorde fælles Sag med Sverig. 1645 blev den christianopelske Tractat sluttet med Holland, hvilken Toldrulle senere blev Regel næsten for alle de søfarende Nationer. Sverig erholdt ved den brømseboiske Fred 1645 Toldfrihed; men, at ved Freden til Kjøbenhavn 1660 Skaane blev afstaaet til Sverig, og Danmark derved ophørte at være Herre paa begge Sider af Sundet, medførte ingen Forandring i Danmarks udelukkende Ret til af andre Nationer at hæve Tolden, og den blev udtrykkelig forbeholdt den danske Konge udelukkende (vide Schlegels danske Statsret, p. 296). Ved den frederiksborgske Fred 1720 tabte Sverig igjen Toldfriheden og tiltraadte den christianopelske Tractat; dette blev stadfæstet 1809 i Freden til Jönkjøping og 1814 til Kiel. Det kunde synes besynderligt, at denne Afgift af de mægtigste Nationer villigen betales; men den grunder sig oprindeligen paa Danmarks Høihedsret over Sundet fra umindelige Tider af. Præscriptio immemorialis maa blandt Staterne ansees for lovlig Erhvervelsesmaade. Der er vel ofte, især under Frederik den Anden og Christian den Fjerde, ført Klager over Forhøielser i Tolden og Oppebørselsmaaden, men Forpligtelsen til at svare Told er altid anerkjendt. Tolden er ogsaa saare vigtig for Danmark, og er, ikke som Følge af nogen Forhøielse, der nu i 200 Aar ikke har fundet Sted, men af den udbredte Handel, især formedelst Ruslands stegne Cultur, saa betydeligt tiltagen, at, efter at Antallet af gjennemseilende Skibe kun var 4 à 5,000 er det nu 10 à 12,000 (vide Thaarups Finantsstatistik, p. 247) og at, efter at Indtægten i de 16 Aar, Christian den Sjette regerede, med et Middeltal var 200,000 Rd. Courant (vide Narhansons Fremstilling af Danmarks Statshuusholdning, p. 208) er den nu for 1836 opgiven at være 1,899,844 Rbd. Repr. (vide Collegialtidenden for 1838). — Hiin Artikel i Stiftstidenden, som har anlediget ovenstaaende Bemærkninger, melder ogsaa, at "the Courier" beretter, at Underhandlinger ere paa Bane mellem Preussen og Danmark, angaaende Nedsættelse i Sundtolden, desaarsag den engelske Regering opfordres til at paasee Englands Interesse. — Her er atter en Vildfarelse, thi der kan neppe være Spørgsmaal om nogen Nedsættelse i Tolden. I Anledning af den christianopelske Tractat 1645 blev en Toldrulle forfattet (findes hos Schou) som Regel for Hollænderne. Denne tiltraadtes senere af mange Nationer og disse kaldtes priviligerede. I Told af mange i Toldrullen ikke specificerede og da ei bekjendte Varer svares af disse Nationer, efter Overeenskomst, 1pCt. af deres Værdi. Af europæiske Søfarende behandles nok nu alene de Skibe, der komme fra Lübeck, Bremen, Rostock eller fra Oldenborg som upriviligerede, altsaa 5/4 pCt. af Værdien, foruden nogle Afgifter, som disse ere frie for, ligesom de ogsaa ere udelukkede fra adskillige Fordele, f. Ex. Credit med Tolden i 3 Maaneder, fortrinlig Adgang til hurtig Expedition m. m. ­Under 17de Juni 1818 blev sluttet en Handelstractat med Preussen (vide Schou) og først ved sammme erholdt dette Rige i Henseende til Sundtolden de priviligerede Nationers Rettigheder. Da denne Tractat kun blev indgaaet for 20 Aar, er den nylig udløben, og Spørgsmaalet er da sikkerlig kun om den Nedsættelse, Preussen 1818 blev tilstaaet, fremdeles skal finde Sted, men ikke om en større Nedsættelse."


Saa ubehageligt det er mig, saa gjør den i flere Blade gjentagne Omtale af Nykjøbing Kathedralskole mig det dog til Pligt, at blande mig i en Sag, som, jeg behøver vel ikke at forsikkre det, baade mod mit Vidende og mod min Villie, er bleven offenlig berørt; jeg mener Skolens Discipeltal, for et Par Aar siden og nu. De, som have bragt denne Sag paa Bane, have været urigtig underrettede, eller og de have glemt, at 2 Disciple forlode Skolen afvigte September, og Een, som var anmeldt, formedelst Sygdom er hindret i at komme; thi skal endelig Tallet nøiagtig angives, da var det 1836, i Vinteren 18, efter Foraarsexamen 20, nu 42. At Skolen saaledes numerairt er i Tiltagende, maa indrømmes; men Ingen vil dog kunne gjøre et saadant tilfældig stigende Discipeltal til Maalestok for en Skoles gode Bestyrelse. Hvor ustadigt kan det fluctuere i et Par Decennier? Jeg har kjendt en af Danmarks bedst bestyrede Skoler, som i dens blomstrende Tid sjelden talte over 20 Disciple; men endnu er dens Rector ikke overgaaet af nogen yngre. Og, for igjen at tale om Nykjøbing, da er det vel noget for tidligt, at bedømme dens nuværende Bestyrer? Enhver veed dog, at nye Koste pleie at feie bedst. Enhver veed dog, at Nakskov Skole til næste Efteraar skal nedlægges. Er deri ikke Grund nok til en øieblikkelig Stigen af Discipeltallet her?

De samme Lærere, som paa een nær i en Række af Aar have ledet Underviisningen i denne Skole, beklæde endnu deres Embeder og røgte dem med samme Nidkjærhed og Samvittighedsfuldhed, som altid tilforn. Deres Fortjenester af Skolen bør ligesaa lidet sættes i Skygge, som en yngre Medarbeider, der glæder sig ved deres Venskab og ærer deres usminkede Retsindighed, formaaer at hæve disse, eller noget Øieblik kunde ønske, ufortjent at hæves paa deres Bekostning. — En Høiere er den, som os dømmer, for hans Domstol staae eller falde vi.

E. P. Rosendahl.


Det kongelige Theater. — Imorgen (Torsdag) opføres: "Jødinden."


Vesterbroes nye Theater. — Imorgen (Torsdag) giver det Tourniaireske Konstberiderselskab en Forestilling.


Færdig fra Trykkeriet Onsdag Eftermiddag Kl. 8.


Redacteuren boer i Kokkegade Nr. 134 1ste Sal, og træffes sikkrest hjemme til Kl. 11 Form.


For dette Blad tegner man sig heri Staden paa Hjørnet af Adel- og Gothersgade, Nr. 8 i Stuen, og i Provindserne paa alle kongelige Postcontoirer; Prisen er qvartaliter 2 Rbd. 48 ß S. og T. for indenbyes, og 3 Rbd. 8 ß for udenbyes Abonnenter.


Trykt, med Hurtigpresse, i det Brunnichske Bogtrykkeri.