Luikaw, den 2. januar 1889. 35
tilbage til fort Stedman, skal jeg standse her på disse egne, så alle de kan komme til mig, som har sag at føre. Jeg vil se at få gjort ende på deres småkrige og grænse-trætter og bøffeltyverier.«
Jeg gik hen og hentede Shan-Karénen, som sad og holdt min hest. Mr. Hildebrand talte bøst til ham; men han lod sig ikke forknytte, men brugte munden godt, siddende på knæ for ved »herren«. Da Mr. Hildebrand var nogenlunde færdig med ham, sagde han til mig: »Sig til ham, at flag kan de få så mange af, som de vil ha', når de selv betaler
.png)
for dem.« Men inden jeg kunde få munden op, sagde han det selv til ham på burmesisk.
Mens Mr. Hildebrand talte med Shan-Karénen, fortalte oberst Sartorius mig (på tysk, for at de andre ikke skulde forstå det), at det var en almindelig mening blandt de »grossen herren« der i lejren, at de tre af hans soldater, som blev skudt der nede syd for Pobia i fjor, da han var der inde, var skudt af Pobia's folk. Da Mr. Hildebrand nu i sidste regntid sendte sin assistant til Mobyé for at jævne trætten
