Side:Roedkaren 66.png

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

66 Pobia, den 19. januar 1889.

bambus og dels af brædder. Bambusvæggene på det gamle hus har vi brugt her, men da dette hus er et par fod höjere, så har vi måttet øge med brædder for oven. For at holde bambusvæggene sammen med stolperne er der slået en liste uden på, så sömmene går ind i stolperne. Det er en fordel ved at have træstolper, at man da kan få væggene sömmede fast, hvorimod, når det er bambusstolper, må de bindes til dem, fordi som ikke kan holde i bambus. Hvis da en vil ind i huset, kan kan bare tage sin kniv eller sit sværd og skære båndene over, så kommer han let ind, hvor meget vi så låser.

Huset vender i syd og nord. Det er i alt 52 fod langt og 16 bredt. Ved sydenden er 10 fod veranda, dernæst en stue, som er 12 fod og så sovekammer af samme störrelse. Dernæst kommer Andrea Gehlerts stue, som er 10 fod, og længst mod nord hendes veranda, 8 fod. Ud mod vest har vi køkken i en sidebygning. Nærmest ind til huset i denne sidebygning og med döre til stue og sovekammer er der en lille spisestue på 8 X 11 fod. Dernæst og længst ud mod vest kommer kogestuen med ildsted. Den er 12 X 11 fod. Gulvet ligger 5 fod fra jorden. — Dagligstuen er nærmest bestemt til studere- og modtagelsesværelse. Når jeg har min arbejdsstue der, så kan jeg så let tage imod Karénerne, når de kommer og vil se til os eller tale med os. Verandaen er nærmest for Karénerne at sidde og ligge på. For de holder meget af, at der er et sådant sted, hvor de kan hvile dem, når de kommer til os. For at vi kan få lov til at sidde og spise i fred, er det nødvendigt, at vi har en særlig stue dertil. Den er nu bleven temmelig lille, men vi er jo også kun små folk. Karénerne er meget nysgerrige og vil helst rende over hele huset og rode op og snuse i alt; men det skal de ikke have lov til, for det har hverken de eller vi godt af. Som