Pobia, den 10. februar 1889. 95
grund, hvorfor kongen har »kaldt« ham, som han siger, han har: han skal nemlig være skriver for kongen og er det. Men hvem kan vel undres over, at det er noget sådant, som har fat kongen til at kalde Mopæ?—Dr. Bunker véd godt det og indrömmer det.
Jeg har nu besluttet mig til at rejse ned og blive i Toungoo til næste år, da jeg frygter for, det vilde gå galt med os her næste regntid. Måske min beslutning ikke er, som Vorherre vilde haft den, og måske vil vore venner der hjemme i Danmark ikke være videre glade derved — det er jo en skuffelse for dem som for os —, men jeg har gjort, hvad jeg trode var rigtigst.
Pobia, den 11. februar 1889. Det synes nu at gå lidt fremad med Rasmus. Han spiser nu temmelig godt, siden han begyndte at tage regelmæssigt af sin medisin, der for det meste består af jærn og kinin. Men han er meget mat og kan ikke holde ligevægten, når han går.
Jeg har pakket mine bøger ned i kurve i dag for at få dem ført til Toungoo, da jeg er bange, rotter og mus skal ødelægge dem for os, hvis jeg lader dem blive her. Jeg har lejet okser af kongen til at bære dem, og de skal af sted en af de første dage.
