VII
Rød-Karéners land. Jeg skal derfor i korthed omtale dette folk. Først deres ydre.
Rød-Karénerne bruger, lige som så mange andre usiviliserede folk, en stor mængde prydelser og smykker; men deres klædedragt anvendes der ikke meget arbejde på; den tager sig imidlertid dog særdeles godt ud. Mændene bruger korte, buxer af rødt töj med smalle lodrette sorte og hvide striber i. Såfremt det er koldt, svøber de sig i et hvidt tæppe, der er lidt rødstribet, og som for resten om natten bruges til sengetæppe. På hovedet bærer de en lyserød turban, og dermed er hele dragten færdig, når blot tilføjes, at de går med sølvringe om håndleddene- og i ørene; de sidste kunde på grund af deres form gerne kaldes øredråber. løvrigt har de på ryggen eller over skulderbladene en tatovering, der rimeligvis skal forestille den opgående sol. Kvindernes maleriske dragt er ogsaa i høj grad ukunstlet. Der bruges ikke engang syning til den; thi den består kun af nogle store firkantede stykker töj. Det ene bliver ved hjælp af et kæmpemæssigt glasperle- og metalpladebælte fastgjort omkring livet som et slags skjort; det andet, der næsten tager sig ud som en romersk toga, bliver ved de to hjörner bundet op over den höjre skulder, men gerne således, at den venstre arm er fri; det tredje bæres på armen som et løst sjal, eller også bindes det om livet. Af de to sidstnævnte tæpper er som oftest det ene rødt, det andet sort; undertiden er begge røde. På hovedet bærer kvinderne en stor sort
