59
men hun gør det for en anden. Der har vi hele Forklaringen: for sin Broders Skyld, for sin Moders Skyld kan hun sælge sig, sælge alt. Ja, det er saadanne Grunde vi har til at kvæle vor egen Æresfølelse, sælge vor Frihed, Fred og Samvittighed som gammelt Skrammel! Lad vort eget Liv kun være forspildt, bare de Væsner, vi elsker saa højt, er lykkelige. Og man laver oven i Købet sine egne Grunde, gaar i Skole hos Jesuiterne og giver sig selv tilfreds dermed; man er overbevist om, at det maa være saaledes for det gode Formaals Skyld. Ja, saaledes er det — det er soleklart. Og det er ogsaa klart, at det er om Rodion Raskolnikow det drejer sig — om ham og ingen anden. Hvem ellers? Man kan jo skabe hans Lykke, sørge for hans Ophold under Universitetstiden, gøre ham til Kompagnon i en Sagførerforretning, sikre hans Fremtid. Hvem véd, om han ikke bliver en rig, agtet og anset Mand, og ender maaske sin Løbebane som en af vore Berømtheder!…
… Men Mo'er? Aa! Talen er jo bare om Rodja, den uforlignelige Rodja, den førstefødte! Skulde man ikke have Lov til at ofre en saadan Datter for en saadan førstefødt Søn? Aa, I elskede, uretfærdige Skabninger! … Hvad gør saa det? For det paatager vi os endog en Sofias Lod! Sofla Marmeladow! Al Tid den samme Sofia siden Verdens Begyndelse! Men har I ogsaa rigtig beregnet Ofrets Betydning? — et Offer som dette! … har I? Har I ogsaa Kraft dertil? Vil det ogsaa være fornuftigt og vil det nytte noget? Véd De ogsaa, Dunja, at Sofias Lod i ingen Retning er afskyeligere end den, der venter Dem hos Hr. Luschin? Om Kærlighed kan her ikke være Tale, skriver Mo'er. Lad os altsaa antage, at der ikke kan være Tale om Kærlighed, ikke
