460
„Hun er vel af din egen Stamme, den Pige?” — „Nej, hun hører ikke til Samefolket.” — „Saa er hun vel Datter af en af Nybyggerne, saa hun er vant til Livet heroppe i Norden?“ — „Nej, hun er langt nede syd fra,” sagde Ola og saa' ud, som om det slet ikke kom Sagen ved. Men nu blev Fiskeren mere interesseret. „Da tror jeg ikke, du skal tage hende,” sagde han. „Hun taaler vist ikke at bo i et Lappetelt om Vinteren, naar hun ikke er vant til det fra Fødselen.” — „Hun faar gode Forældre og gode Søskende i Lappeteltet,” blev Ola Serka haardnakket ved. „Det er værre at være ene end at fryse.”
Men det lod til, at Fiskeren blev mer og mere ivrig efter at forhindre Sagen. Det var, som om han ikke kunde finde sig i den Tanke, at et Barn, der havde svenske Forældre, skulde blive optaget blandt Lapperne. „Da sagde jo, at hun havde en Fader i Malmberget?“ — „Han er død,“ sagde Lappen kort. — „Er du nu ogsaa rigtig vis paa det, Ola?“ — „Det er da ikke noget at spørge om,“ sagde Lappen foragteligt. „Det falder da af sig selv. Pigen og hendes Broder havde da ikke haft nødig at vandre Landet igennem alene, hvis de havde haft deres Fader i Live! Skulde to smaa Børn være nødt til at forsørge sig selv, hvis de havde en Fader? Skulde den lille Pige have været nødt til selv at gaa hen og tale med Inspektøren, hvis hendes Fader havde levet? Tror du, hun vilde være alene et Øjeblik nu, da hele Samelandet taler om, hvilken flink, lille Pige hun er, hvis hendes Fader ikke var død?”
Manden med de trætte Øjne vendte sig om til Lappen. „Hvad hedder hun, Ola?” spurgte han. Fjeldmanden tænkte sig lidt om, „Jeg kan ikke huske det. Men jeg skal spørge hende.” — Spørge hende? Er hun her da allerede?“ — „Ja, hun er oppe i Teltet.” „Hvad for noget, Ola? Har du taget hende til dig, inden du endnu véd, hvad hendes Fader siger til det?” — „Jeg behøver da ikke at bryde mig om hendes Fader. Er han ikke død, saa vil han da nok ikke vide noget af sit Barn. Han maa jo være glad, at en anden vil tage sig af hende.” Fiskeren kastede sin Stang og rejste sig op. Der var kommet Fart over ham, som om Livet var vaagnet paany. „Faderen er vel ikke som andre Mennesker,” vedblev Fjeldmanden. „Han er maaske af dem, der forfølges af mørke Tanker, saa han ikke kan holde ud med noget Arbejde. Er det en Fader, der er værd at have?
