Grundloven selv, da fandt Regjeringen, at man ikke behövede at udelade de Paragrapher, som ikke kunde finde Anvendelse i Island, f. Ex. § 98, da Enhver kunde indsee, at de ikke passede. Det samme befandt den at være Tilfældet med Hensyn til de Paragrapher (f. Ex. 85 og 90), som man kunde antage at trængte til en Modification paa Grund af de særegne Tilstande; disse Paragrapher maatte nemlig anvendes paa den Maade, at man ikke maatte fordre at de skulde fölges lige efter Ordene, naar det viste sig at dette paa ingen Maade kunde lade sig gjöre. Det blev saaledes i Udkastet foreslaaet: at den Udkastet vedföiede Danmarks Riges Grundlov skulde blive gjeldende i Island; at den lovgivende Myndighed i Islands særegne Anliggender ikke skulde udöves af Kongen og Rigsdagen, men af Kongen, under den Medvirkning af Althinget, som dette nu havde, eller som i Fremtiden maatte blive det tilstaaet (disse særegne Anliggender opregnes, og Grændserne drages saaledes, at f. Ex. Islands Latinskole ikke hörer derunder, og i övrigt undtages Alt, hvad der paa nogen Maade berörer det Fælles); at de muligen opkommende Tvistigheder om, hvad der maatte ansees som fælles eller særligt, afgjöres af Rigets lovgivende Magt (Kongen og Rigsdagen); at Rigskassen (Statskassen) oppebærer alle de indirecte Skatter, samt ligeledes Rangskat og Indtægter af det kongelige Jordegods i Island; at denne Kasse derimod bærer Udgifterne til de overordnede Embedsmænds Lön og Pensioner, til Skolen, til islandske Rigsdagsmænds Ophold ved Rigsdagen samt til Postgangen mellem Danmark og Island; at for Island oprettes en Landskasse, som oppebærer de directe Skatter med Undtagelse af Rangskatten m. v., og afholder paa den anden Side Omkostningerne ved Althinget, samt de Gager og Pensioner, som ikke afholdes af Statskassen; at Skatter til Landskassen ikke paalægges uden Althingets Sam-
