Denne side er blevet korrekturlæst
204
I LIGURIEN.
jævnlige, elsker mig fuld af Hengivenhed og med en Opofrelse højere end Alperne, dybere end Middelhavet.
Det eneste, der præcis blev tilbage, er Følelsen af en uhyre og ubetalelig Taknemlighedsgæld.
Jeg føler, som skulde jeg betale den. Jeg føler, at den heroiske Tid er oprunden. Men jeg ved ikke, mod hvilket Troja jeg skal anlægge mine Stormbroer. I denne Uvished har jeg skrevet et bedrøvet Gravvers over mig selv:
Og dør jeg snart, jeg har dog intet gjort,
kun gjort min Vilje villig til alt stort.
Sat sapienti!
