Spring til indhold

Alle mine længsler

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Tekst af Jeppe Aakjær, 1903
Melodi af Oluf Ring, 1925


Alle mine længsler de smyger sig om dig,
diddeli, om dig! duddeli, om dig!
Bare én af dine nu gik den halve vej –
diddelu og diddeli – til mig!

Alle havens blomster de dufter kun om dig!
diddeli, om dig! duddeli, om dig!
Roser og reseda og lind og volverlej –
diddelu og diddeli – om dig!

Plejer jeg min have, da synger jeg om dig –
diddeli, om dig! duddeli, om dig!
Lærken over stranden med sangen hjælper mig,
diddelu og diddeli – om dig!

Biers nyn og sødme – alt minder mig om dig!
diddeli, om dig! duddeli, om dig!
Al min gerning bliver ved dig en blomsterleg,
diddelu og diddeli – om dig!

Sidder jeg i kirken, jeg titter hen til dig,
titterli – til dig! tutterli – til dig!
derfra op til altret, hvor du har stået med mig, –
diddelu og diddeli – med mig!