Catullus 3

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Digt 3[redigér]

Lugete, o Veneres Cupidinesque,
et quantum est hominum venustiorum:
passer mortuus est meae puellae,
passer, deliciae meae puellae,
quem plus illa oculis suis amabat.
nam mellitus erat suamque norat
ipsam tam bene quam puella matrem,
nec sese a gremio illius movebat,
sed circumsiliens modo huc modo illuc
ad solam dominam usque pipiabat.
qui nunc it per iter tenebricosum
illuc, unde negant redire quemquam.
at vobis male sit, malae tenebrae
Orci, quae omnia bella devoratis:
tam bellum mihi passerem abstulistis
o factum male! o miselle passer!
tua nunc opera meae puellae
flendo turgiduli rubent ocelli.

Fri oversættelse[redigér]

Sørg, "Venusser" og "Cupider"
og alle Venus mennesker (dvs. elskende)
Min piges spurv er død
Spurven, min piges glæde
som hun mere end sine øjne elskede.
Thi den var nemlig honningsød, og den kendte
hende så godt som pigens moder
Ikke fra skødet sig den bevægede
men sprang omkring snart her snart der
For fruen alene hele tiden han pippede
Den nu igennem en mørk vej går
Derhen hvorfra de nægter at vende tilbage
Men gid det må gå jer ilde onde mørke
af Orci, som alt smukt opsluger
Min i den grad smukke spurv har du taget
O hvor ondt gjort! O stakkels spurv!
Af dit værk nu min piges
,ved at græde, opsvulmede og røde øjne, er.