Catullus 5

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Digt 5[redigér]

Vivamus mea Lesbia, atque amemus,
rumoresque senum severiorum
omnes unius aestimemus assis!
soles occidere et redire possunt:
nobis cum semel occidit brevis lux,
nox est perpetua una dormienda.

da mi basia mille, deinde centum,
dein mille altera, dein secunda centum,
deinde usque altera mille, deinde centum.
dein, cum milia multa fecerimus,
conturbabimus illa, ne sciamus,
aut ne quis malus inuidere possit,
cum tantum sciat esse basiorum.

Oversættelser[redigér]

Direkte oversættelse[redigér]

Lad os leve, min Lesbia, og lad os elske,
og lad os ikke regne de strenge gamle
mænds rygter for én as værd.
Sole kan gå ned og stå op:
Når vores korte lys én gang er slukket,
vil vi have én evig nat at sove i.
Giv mig tusind kys og hundred til,
så tusind til og atter hundred,
derpå endnu tusind og derefter hundred til.
Når vi så har regnet mange tusinder sammen,
skal vi slette resulatet, så vi ikke kender det,
og ingen ondsindet kan blive misundelig,
når han ved, at der er så mange kys til.

Otto Gelsteds oversættelse[redigér]

Lad os leve, min Lesbia, lad os elske,
ikke regne de strenge oldinges onde
rygtesnak for mere værd end en skilling.
Solens ild kan dø og atter fødes,
men når livets korte lys er slukket,
venter os kun en evig nat og slummer.
Giv mig tusind kys og siden hundred,
derpå tusind andre og derpå hundred,
så endnu engang tusind og så hundred!
Når vi har vekslet endnu et tusind,
vil vi blande dem sammen og glemme tallet,
så at ingen misunderlig volder os skade,
når han erfarer hvor mange kys vi har vekslet.