De vår en daw i høstens ti

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter Karsten Thomsen
Komponist anonym
Ogg Lyt her



De vår en daw i høstens ti,
da Pærs slow row for fuld',
der var inne hjemm undtejn Mari,
som kogh e unnen skuld'.
Tria-ra, tria-ra, tria-ria hopsasa.
Tria-ra, tria-ra, tria-ria-ra.
 
Hun haj e sopgry øwwerhæhn
ò tørt e sved å e kinne;
hun pust lidt aw ò gik et væhn
hen ò se ud a e vinne.
 
Men hva vår de? hun bløw så hop
ò rød i e hoj som en rohs';
hun pynte sæ, ò strøg så op
hin hår, ò mædt en hohs.
 
Ja hillemind! der kom en mand
med tværsæk, stok ò pihf,
ò lig op å e bro kom han,
no vår de let ò begrihf.
 
For de vår Jens, der kom frå kri,
han så e lidt bedrøwwe;
men da han fik sigt å Mari,
kan nok væe, de vår øwwer.
 
Han kom derind; »goddaw Mari!« 
- soj han vel nok så glæjle, -
»hwo hæ do bløwwen køhn den ti,
law æ vår henn, ja dejle!« 
 
»Men kjærre Jens, do hæ dò it
rend frå din kammeråter!
for der vår nok, der dowt kuns lidt
iblahn vor kongs soldåter.« 
 
- »Nej kjærre, søde lill Mari,
hvor kan do tro så tombe,
te æskuld øw forræderi
ò føhr mæ op så lompe?« 
 
Mari bløw glaj, te det gik vidt,
ò rådt hin hahn så jøwwer;
- men hva så mer? - de véd æ it, -
e sopgry den kogt øwwer.


PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.