De vog dem, vi grov dem
De vog dem; vi grov dem
en Grav i vor Have,
lagde dem ved Siden af den alfar Vej;
alle vore Blomster skal smykke deres Grave
sønderjydske Piger, I forglemme det ej!
Hvem gemmer vi vel ellers vore Kranse til!
Søster, hvad er det du siger?
Lad Fjenden plukke Blomster derude hvor han vil:
Nælder hos de sønderjyske Piger.
De ligger og lytter
i Jorden dernede,
lytter til hvert Fodtrin paa den alfar Vej,
lytter, o paa Landsmaal en Læbe vil bede:
Sønderjydske Piger, I forglemme dem ej!
Og skulde vi vel have saa glemsomt et Sind;
Søster, hvad er det du siger?
De Døde har vi tegnet os i Hjerterne ind;
de bor hos de sønderjydske Piger.
Men ak, de kan ængstes; thi Tiden henrinder,
jævnende, som Støvet langs den Alfarvej.
Fjenden vil sig fæste de blegnende Kinder,
sønderjyske Piger, I forglemmer jer ej!
Nej, heller´ vi os vier til den døde Soldat;
Søster, hør efter, hvad vi siger!
Lad Tøjterne ved Elben være tysken parat,
Enker, Enker er de sønderjyske Piger!
|
Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929. |