Den praktiske Dameskrædderinde:5

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Måltagning.

Skal er klædningsstykke passe efter figuren, må måltagningen udføres nøgagtigt og med største Omhyggelighed.

Tidliger har man afbebyttet papirmål; dette er nu for en stor Del fortrængt ad Båndmål. enten inddelt efter danske tomme- eller franske centimeter-mål. Ældre dameskrædderinder have påstået, at båndmålet lader sig [s]række og at brugen af det berøver snittet den for al damepynt nødvendige elegance. Uden at indlade os på en disput herom, tro vi dog, at der kan tages et mindst lige så nøjagtigt mål med båndmål som med papirmålet, og for den, der ikke er dameskræderinde af profesion, må derfor anbefales et båndmål, inddelt i danske tommer.

Papirmålet har den fejl, at det ved hyppig brug let ødelægges i mærkerne for de forskellige mål, hvorved det bliver mindre nøjagtig, om det ikke allerede er det i forvejen ved klipningen. Der udfordres desuden hos begynderen en del hukommelse for ikke at tage fejl af alle disse mærker, der iøvrigt ere aldeles vilkårlige, når kun hvert mål har et bestemt mærke. Behøver man for at huske mærkernes betydning at ned skrive disse på parpirmålet kan man letter afbenytte et båndmål, og derefter notere de forskelige mål.

Den, der skal tages mål af, bør helst være iført en højhalset kjole med glat liv, der sidder godt. I en sådan dragt iagttages fejl ved figuren lettest, og herpå må opmærksomhen altid være henvendt når man begynder at tage mål, da dette må rettes efter mulige fejl hos den pågjældende person. Tage mål ad sig selv, kan men ikke man må derfor lade en anden gjøre det og da ved hjælp af spejl og fornemmelse overbevise sig om, at dette udgøres rigtig.

Fig. 1. Fig. 2.

Målet lægges fladt og glat på figuren, som vist i fig. 1 og 2;

alle længdemål og livvidden noters i helt mål, Bredde- og andre ?i?demål derimod kun det halve, da der kun bruges halvt Mønster såvel til ryg som til for- og side-stykke. Den øverste ærmevidde noteres dog i hel længde,