Spring til indhold

Det var en lørdag aften

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter Anonym
Komponist Anonym
Ogg Det var en lørdag aften



||:Det var en lørdag aften,
jeg sad og vented dig.:||
||:Du loved mig at komme vist,
men du kom ej til mig!:||

||:Jeg lagde mig på sengen
og græd så bitterlig, :||
||:og hver en gang, at døren gik,
jeg troede, det var dig.:||

||:Jeg stod op søndag morgen
og flettede mit hår.:||
||:Så gik jeg mig til kirken hen
og om den kirkegård.:||

||:Men du kom ej til kirke
og ej i kirken ind,:||
||:for du har fået en anden kær
og slaget mig af sind.:||

||:Jeg gik mig hjem så ene
henad den kirkesti,
||:og hvert et spor, på stien var,
der faldt min tåre i.:||

||:De røde bånd og skønne,
som du engang mig gav,:||
||:dem bærer jeg ret aldrig mer,
jeg stunder mod min grav.:||

||:Hvor kan man plukke roser,
hvor ingen roser gror.:||
||:Hvor kan man finde kærlighed,
hvor kærlighed ej bor.:||

||:Jeg ville roser plukke,
jeg plukker ingen fler.:||
||:Jeg elsked dig så inderlig,
jeg elsker ingen mer.:||


Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.