Fondsbørsen i Kjøbenhavn/Forord

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Universitetsboghandler G.E.C. Gad Kjøbenhavn


Fondsbørsen i Kjøbenhavn.djvu Fondsbørsen i Kjøbenhavn.djvu/1 3-5

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.


»En god Tanke finder et godt Sted.«

Fornuftigvis kan Ingen være i Tvivl om, at dette Arbeide er fremgaaet af Interesse for Fondsbørsen, dens Anliggender og dens Fremtid.

Naar jeg desuagtet her fremhæver dette, da er det af den simple Grund, at jeg vil anmode Enhver, der læser dette Skrift, om at erindre det og at dømme derefter.

Ifjor udkom der i Berlin: Syvende Oplag af »Usancen der Berliner Fondsbörse«. Forordet til denne Bog indledes med den Bemærkning, at der, siden sjette Oplag udkom i 1884, er opstaaet saa omfattende Forandringer paa Berliner Fondsbørsen, at syvende Oplag egenlig er en hel ny Bog.

Men Fondsbørsen i Berlin er ogsaa i de senere Aar ved dens Medlemmers Energi og Dygtighed voxet op over en stor Del andre Fondsbørser, som den før var underlegen, og Alt tyder paa, at den vil blive en endnu større Magt, end den er i dette Øieblik.

Tiden gaar ogsaa for os og vor Børs!

Heller ikke vi maa blive staaende stille. Noget nyt og friskt Blod skader ikke i de gamle Aarer.

Man kan være saa fuldtro en Ven som Nogen af: »Lad os se os vel for« — og dog gaa fremad!

Jeg venter ganske vist ikke, at man strax sætter mine Forslag iværk.

En saadan Medfart faa nye Forslag jo næsten aldrig hos os!

Det Modsatte er oftest Tilfældet: Man betænker sig forlænge.

Dog ville mine ærede Kolleger erkjende, at jeg ved dette Skrift har givet et Bidrag til Løsningen af adskillige Spørgsmaal vedrørende vor Stand og vort Arbeide! Og endvidere kan jeg ikke tro andet, end at de ville give mig Ret i, at det ikke vilde være til nogen Skade for vor Fondsbørs' Fremtid, om vi baade søgte at forbedre Forholdene og at udvide vort Marked.

Jeg nævnte Berlins Fondsbørs som et Mønster; jeg tror, at Berliner Børsen i sin Helhed er det — ogsaa i Retning af Organisation.

Børsen i Berlin eies og bestyres af Kjøbmandsstanden, og Bestyrelsen bestaar af Delegerede fra de forskjellige Brancher.

Fortiden bestaar Centralbestyrelsen af Repræsentanter for Korn- og Varehandelen, Speditionsfaget, Manufactur-, Maskin- og chemiske Fabriker, samt Banker og Bankiers.

Under denne Centralbestyrelse sorterer forskjellige Udvalg, der ere delte i tre Sektioner, nemlig: En for Fondsbørsen, en for Produktbørsen og en for Varebørsen.

Enhver af disse Sektioner har at behandle de Anliggender, der vedrøre deres Børsafdeling, eller som særlig oversendes dem af Centralbestyrelsen.

Jeg haaber paa, at en lignende Ordning skal blive tilveiebragt hos os og det af to Grunde, nemlig, for det Første, fordi det er naturligere at samle det, som Dag ud og Dag ind dog hører sammen, under en saadan central stærk Ledelse, end at ordne det i Stykker og Brokker, og for det Andet, fordi man, hvis man ikke gjør det, maaske bidrager til en tidligere eller senere Splittelse, der ikke turde være til Gavn for nogen af Parterne.

Kjøbenhavn i August 1889.

Theodor Green.