Forenede Venstres Program af 1872
Det forenede Venstres Program
[redigér]af 23. Marts 1872.
Junigrundloven i dens fulde Omfang er Folkets moralske Ret.
Vor Udvikling bør derfor fremmes i denne Grundlovs Aand.
I Henseende til borgerlig og politisk Lighed og Frihed bør enhver stilles lige uden Hensyn til Stand og Formue.
Ubegrundede Forrettigheder afskaffes; alle for en sund aandelig og materiel Udvikling hemmende Baand løses.
En fornuftig Sparsommelighed i Statshusholdningen gennemføres.
En ligeligere Fordeling af Skattebyrden søges opnaaet.
Af Hensyn til de uformuende bør Tolden paa Livsfornødenheder lettes; ligeledes bør Tolden nedsættes eller ophæves paa Forbrugsgenstande, som har større Betydning for vor økonomiske Udvikling. Derimod bør man søge at skaffe Statskassen en forøget Toldindtægt af Overflødighedsgenstande.
Sportellovgivningen omordnes.
I Bygningsafgiften gennemføres Forandringer, hvorved denne Afgift navnlig lettes for uformuende og for mindre næringsdrivende.
Ligevægt imellem Statens Indtægter og Udgifter tilvejebringes ved en Indkomst- og Formueskat. Reglerne for en saadan Skat og for den kommunale Beskatning bør være overensstemmende.
Ret til en lempelig Afløsning af de bestaaende højst ulige og trykkende Tiendebyrder bør fastsættes.
Fæstegodsvæsenet bør, under stadig Hensyn til, at Bondejord forbliver i Bondens Besiddelse, afskaffes.
Lens, Stamhuses og Fideikommisgodsers Overgang til fri Ejendom, under betryggende Betingelser for Fæsterne, bør gennemføres ved Lov.
En med Junigrundlovens Aand stemmende lige Valgret bør søges anerkendt ved Forandring i Bestemmelserne for de kommunale Valg.
Rigsdagens fulde Lovgivningsmyndighed også i kirkelige Sager bør ubetinget opretholdes i samme Omfang som hidtil.
Friheden indenfor Folkekirken bør ved Lov yderligere udvides og befæstes.
Folkekirkens Præster sættes paa fast løn; Anvendelse af de til deres Lønning hidtil henlagte Midler undergives den lovgivende Magts nærmere Bestemmelser.
Ved ansættelse af Præsterne bør der gives Menigheden en afgørende Indflydelse.
Valgmenigheden bør anerkendes som et vedvarende Led i den folkekirkelige Ordning; Betingelser for dens Dannelse bør væsentlig lettes, navnlig med Hensyn til Valg af Præster og Brug af Kirker.
For det offentlige, saavel højere som lavere, Undervisningsvæsen fastsætter Lovgivningsmagten Maalet; hvorledes Maalet i de ikke af Staten bekostede Undervisningsanstalter naas, er denne uvedkommende.
Universitetsforholdene omordnes; Embedsprøverne henlægges under særlige Kommissioner, og Universitet stilles ved en friere, ikke af nogen Prøve betinget Adgang i et mere umiddelbart Forhold til Folket.
De af Kommunitetet henlagte Midler gives der en udvidet Anvendelse til Fordel for uformuendes Uddannelse.
De for Statens Regning bestaande lærde Skolers Tal indskrænkes; deres økonomiske Forhold og deres Undervisning omordnes.
Almueundervisningen overlades til overlades til Kommunernes Selvstyrelse under Statens Tilsyn.
Bestræbelser for en bedre Undervisning for de uformuende opmuntres og støttes.
Ved Revisionen af Lovene om Forsvarsvæsen iagttages:
- at der sikres Landet et efter dets Størrelse og Forhold afpasset Værn;
- at den i den nuværende Ordning nedlagte Lighedsgrundsætning om, at enhver vaabenfør Mand skal vaabenøves, bliver bevaret;
- at som Følge heraf, saavel af hensyn til Forsvarets indre Styrke som til de uformuende, hvem ellers den personlige Byrde væsentlig vilde komme til at paaligge, Stillingsvæsen og Vilkaarbytning fremtidig forhindres;
- at der i øvrigt enhver med de nævnte Øjemed stemmende Forbedring i det bestaaende søges indført under stadig Hensyn til Nødvendigheden af, de nuværende Byrder formindskes.
|
Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i hverken Danmark eller USA, da ophavsmanden er anonym, og da det blev udgivet før 1. januar 1929. |