Grev Guncelin
 Klik for at forstørre | |
| Navn | |
| Forfatter | anonym |
| Komponist | anonym |
| Ogg | Lyt her
|
1. Det var greve hr. Guncelin, han talte til moder sin
Jeg vil ride mig op på land og friste manddom min
Vel op før dag, vi kommer vel over den hede
2. Vil du ride dig op på land, og siger du mig så:
Jeg skal give dig folen god, som kaldes Karl hin Frå.
Vel op før dag, vi kommer vel over den hede
3. Ingen kæmpe du skøtte tør, og ingen ræddes fra,
før du møder den kæmpe stærk, som kaldes Ivar Blå.
Vel op før dag.....
4. Så red han til Brattingsborg, han stødte på port med skaft:
“Er alt her nogen kæmpe ind’, som fægte tør med magt?”
5. Det var herre hr. Ivar Blå, han så sig udi vester:
“Hjælp nu Ulv og Asmer Grib, jeg hører nu kæmperØst.”
6. Det var herre hr. Ivar Blå. han så sig udi øster:
“Odin, hjælp mig, som du kan bedst, jeg hører hr. Guncelins røst”
7. Det første ridt, de sammen red, de helleder var så stærke,
han da stak hr. Ivar Blå, han drev så langt i mark.
8. “Hør du, greve hr. Guncelin, og vil du lade mig leve,
jeg har mig en fæstemø, og hende vil jeg dig give.”
9. “Ikke vil jeg din fæstemø, i ægteskab vil jeg leve,
giv Salenta mig, søster din, med hende jeg lader mig nøje.”
10. Redte de til det bryllup brat, som de kunne allermest,
dertil bød de de kæmper stærk’, som de kunne allerflest.
11. De bød Viderik Verlandssøn, stærk Diderik ud af Berne,
de bød Holger Danske did, for han ville stride så gerne.
12. De bød Sivard Snarensvend, han skulle for bruden ride,
så kom Langeben Rise med, han skulle hos brudgommen sidde.
13. De fulgte bruden i kammer ind at æde den frokost der,
hun åd op fem tønder grød, de smagte hend’ allerbedst.
14. Seksten øksen tog hun dertil, og atten svineflykke,
hun drak syv tønder øl dertil, før hun tog til at hikke.
15. De fulgte bruden til salen hen, da trudet så fast hendes skind,
de hug alen tolv af mur, før de kunne få hende ind.
16. De ledte bruden til brudebænk, så sagte de satt’ hende ned,
bænken var ud af marmorsten, den revned’ til jorden derved.
17. De lagde for hende mad så god, hun åd og drak ikke mindre,
femten øksen og otte svin, det tæred’ den marekvinde.
18. Der da gav den brudgom agt, ham hued’ det ikke så vel:
“Aldrig så jeg så ung en brud, der gjorde i fad bedre skel.”
19. Op da alle de kæmper sprang, og sammen dér de rykked’:
“Hvad heller skal vi slås med stang, eller redeligen fægte?”
20. De tog til kredsen at skrive brat, alt på den grønne mark,
det de gjorde den brud til ære, lod se der stort hofværk.
21. Bruden sprang da fra brudebænk, hun havde to hænder sløve,
til hende sprang Langben Rise alt, godt eventyr monne de prøve.
22. Der dansed’ bord, og der dansed’ bænk, og ilden fløj af hat,
ud da løb de kæmper stærk’, og hjælp nu moder Skrat!
23. Da begyndte en stærker rej fra Ribe og ind til Sli,
den mindste kæmpe, i dansen var, var femten alen til knæ.
24. Den mindste kæmpe, i dansen var, var lille Mimering-Tand,
han var i denne hedenfiok den eneste kristenmand.