Hr. Lave og hr. Jon
Hr. Lave og hr. Jon | |
---|---|
Klik for at forstørre | |
Navn | Hr. Lave og hr. Jon |
Forfatter | anonym |
Komponist | anonym |
Ogg | Lyt her
|
Wikipedia-link | Folkevise |
Jeg beder eder alle mine mænd,
I være vel bon
I binder op hjelmen af røden guld,
og følger hr. Jon
I binder op hjelmen af røden guld, og følger hr. Jon
Hr. Peder han kom sig fra tinge hjem
Liden Kirsten, hans datter, hun går ham igen,
hun spør' om hr. Jon
Velkommen hr. Peder, kær fader min,
og hvad var tidend’i dag på tinge
alt om hr. Jon?
Der var vel det tidende allermest:
hin unge hr. Lave han har dig fæst’
og ikke hr. Jon."
Og er det sandheden at jeg er fæst'
lad det være den, jeg under bedst!
Da er det hr. Jon."
Jeg ikke ved, hvem du under bedst,
Hr. Lave har dig på tinge fæst',
og ikke hr. Jon."
Har Lave mig oppå tinge fæst',
da skal det ham blive til sorgen mest!
Og lever hr. Jon.
Hr. Lave han lader sit bryllup bo,
hr. Jon han lader gangeren sko.
Til bryllup! sa' Jon.
Hr. Jon red op i den bryllupsgård,
på højen hest og med brynje på.
Jeg kommer! sagde Jon.
Og sildig om aften da rim faldt på,
og bruden hun vil til senge gå.
Jeg med! sagde Jon.
Så ledte de bruden til brudehus,
hr. Jon bar selv de brudeblus.
Jeg går først. sagde Jon.
Hr. Jon han lukte den brudehusdør,
I siger hr. Lave mangen god nat!
Jeg sover! sagde Jon.
Brat kom der bud for hr. Lave ind,
Hr. Jon han sover hos unge brud din!"
Det gør nu hr. Jon.
Årle om morgen da det var dag,
hr. Lave han går for kongen at klag’
Jeg med! sagde Jon.
Min ædelig herre, må det så vær',
hr. Jon han har lokket min hjertenskær?"
Det har jeg! sa' Jon.
Da skal I eder i dysten ride,
om hvilken den ærlig jomfru skal nyde,
Jeg vinder! sa' Jon.
Den første dyst de sammen red,
hr. Jons stærke hest, den gik i knæ.
Hjælp Gud! sagde Jon.
Den jomfru hun stander på højen tinde,
Krist give, min herre han må vinde.
Da vinder hr. Jon.
Hr. Jon han vendte sin ganger så brat,
Jeg venter, du slog mig med din hat!
Kom igen! sagde Jon.
Den anden dyst de sammen red,
hr. Laves hals den gik sønder i tre.
Lig dér! sagde Jon.
Den jomfru hun slog sine hænder sammen,
I være vel bon
Jeg så mig vel aldrig en fagrere gammen! Nu vandt hr. Jon.
I binder op hjelmen af guld, og følger hr. Jon