Hyrden græsser sine får

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter H.C. Andersen, 1835
Komponist C.E.F. Weyse, 1835
Ogg Lyt her



Note[redigér]

Denne sang stammer fra H.C. Andersens skuespil ”Festen på Kenilworth” efter Walter Scotts roman, Kenilworth.

Teksten[redigér]

Hyrden græsser sine Får,
Gærdet er hans Trone,
Solen Purpur om ham slår,
Månen er hans Krone.
Hvad mon vel han tænker på?
længe tavs han stod og så
frem i Aftenstunden.
Hjertet ved, kærlighed
er det fagreste Træ i Lunden.
Hjertet ved, kærlighed
er det fagreste Træ i Lunden.

Kongens Datter, stolt og fin,
står i Kongeborgen;
Silke, Guld og Hermelin
skjuler ikke Sorgen.
Tanken, som en Fugl så let,
flyver, bliver aldrig træt,
synger: „Jeg har funden!”
Hjertet ved, kærlighed
er det fagreste Træ i Lunden.
Hjertet ved, kærlighed
er det fagreste Træ i Lunden.

Vind og Blomst, svar, hver især,
kommer hun dog ikke?
Vinden hvisker: „Hun er nær!”
Blomsterne de nikke.
Skjult en Sti fra Slottet går,
Fuglen højt bag Krattet slår:
„Han har hende funden!”
Hjertet ved, kærlighed
er det fagreste Træ i Lunden.
Hjertet ved, kærlighed
er det fagreste Træ i Lunden.


PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.