Islands Højesterets dom 1. november 2001 nr. 112/2001

Fra Wikisource, det frie bibliotek






Højesterets dom 1. november 2001 nr. 112/2001


Arnar Magnús Friðriksson
(højesteretsadvokat Gunnar Sólnes)
mod
Jónína Pálína Matthíasdóttir
(højesteretsadvokat Hreinn Pálsson)


Familieret. Ugifte samboende. Bodeling.

M og K var flyttet sammen og boede ugift fra året 1983 indtil de ophævede samlivet i 1999. I sagen krævede K at M betalte hende et beløb der svarede til 50% af ejendomsskyld af en ejendom som K forklarede at de havde købt i 1986. Herredsretten tilsluttede sig at der var opstået økonomisk fællesskab i samlivsperioden. - - - Af Højesterets dom fremgår at ingen af parterne havde kunnet påvise særlige tilskud til købet af den faste ejendom, der kunne spores til aktiver som de havde ejet inden samlivet begyndte, og endvidere at de begge har bidraget til hjemmet jævnligt efter behov hver gang. Når dette tages i betragtning og iøvrigt under henvisning til herredsrettens dom, er retten kommet til det resultat at K erkendes at have lige stor ejendomsret til huset som M. - - -


I pådømmelsen har deltaget højesteretsdommerne Hrafn Bragason, Árni Kolbeinsson og Gunnlaugur Claessen.

Appellanten har indanket sagen til Højesteret den 21. marts 2001. Han påstår frifindelse - - - Indstævnte har principalt påstået stadfæstelse af den indankede dom, men subsidiært at hendes ejendomsret til halvdelen af husejendommen Mánahlíð nr. 3 på Akureyri, anerkendes. - - -

I.

Efter at herredsretten afsagde dom begærede appellanten at der udmeldtes skønsmand for at foretage vurdering af den forventede salgsværdi af huset Mánahlíð nr. 3 på Akureyri på almindeligt marked. I denne anledning blev ejendomsmægler Pétur Jósefsson udmeldt af Herredsretten i Nordøstretskredsen på Akureyri den 7. juni 2001, for at foretage den begærede vurdering. Hans skønsforretning af 20. juni 2001 er blevet fremlagt i sagen. Skønsmandens vurdering er den at huset er i så dårlig forfatning at det næppe er tænkbart at nogen vil nogensinde gå i gang med at rekonstruere det. Han giver også sin mening om at dets værdi først og fremmest ligger i de afgifter og gebyrer som en ny grundejer ville behøve at betale til kommunen og dens anlægsvirksomheder for vejanlægsgebyr og tilslutningsgebyrer. I skønsforretningen forklares at i henhold til oplysninger fra lederen af den afdeling hos Akureyris Kommune der står for disse anlæg, ville afgifter og bebyrer udgøre ca 1.700.000 – 1.800.000 kroner. Hvorvidt noget kunne fås for huset til nedrivning turde skønsmanden ikke udtale sig om.

II.

Blandt sagens dokumenter findes en købekontrakt af 11. december 1984 om appellantens køb af førnævnte husejendom og slutseddel til ham fra de tidligere ejere af 8. januar 1986. I henhold til kontrakten bestod husets købepris navnlig af overtagelse af påhvilende lån. I henhold til panteattest blev disse lån indfriet i årene 1990 og 1991 og det er ubestridt af indstævnte at da først blev lånene betalt fuldt ud.

I herredsrettens dom redegøres for parternes lange samliv og deres indtægter i disse år, da købeprisen blev betalt og i samlivsperioden iøvrigt. Ingen af dem har kunnet påvise særlige bidrag til ejendomskøbet der kan blive henført til aktiver fra tiden inden samlivets begyndelse, og begge har bidraget til hjemmet efter behov. Når dette tages i betragtning og iøvrigt under henvisning til herredsretsdommens præmisser bliver konklusionen den at indstævntes ejendomsret til huset anerkendes i lige forhold med appellanten, sådan at de ejer lige andel i huset.

I Højesterets dom 1984, s. 349 i rettens domssamling, findes en beskrivelse af forfatningen af huset Mánahlíð nr. 3. Det er fremkommet at der ikke er foretaget meget med henblik på at forbedre dets tilstand. Skønsforretningen af 20. juni 2001 har oplyst at det er meget usikkert hvilken værdi det kunne indebære. Det er derfor ikke muligt at lægge ejendommens ejendomsskyld til grund for parternes opgørelse, sådan som indstævntes principale påstand bygger på. Derfor bliver sagens konklusion den, at hendes subsidære påstand tages til følge.

- - -

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Indstævnte Jóna Pálína Matthíasdóttirs ejendomsret til halvdelen af ejendommen Mánahlíð nr. 3 på Akureyri anerkendes.

- - -

Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i islandske lov om ophavsret (höfundalög) (engelsk oversættelse) siger, at love, regulativer, administrative forskrifter, domme og lignende offentlige dokumenter ikke er genstand for ophavsret, ej heller er offentlige oversættelser af sådanne dokumenter.