Islands Højesterets dom 18. januar 2001 nr. 315/2000

by Islands Højesteret

Højesterets dom 18. januar 2001 nr. 315/2000

Hrafn Gunnlaugsson

(højesteretsadvokat Erla S. Árnadóttir)
mod
Björn Blöndal Traustason
(højesteretsadvokat Knútur Bruun)

Ophavsret.

- - - Det fandtes tilstrækkelig godtgjort at B og H utvivlsomt havde hver for sig medvirket til at skabe en fotoserie for et tidsskrift, som var omfattet af § 1 i ophavsretsloven. H ansås derfor at have medkunstnerret til værket og dermed til fotografierne, jf § 7 i ophavsretsloven, eftersom denne ikke kunne udskilles fra parternes fælles værk og at de burde hver respektere hinandens ret. H´s krav om afhændelse blev derfor taget til følge. - - -

I pådømmelsen af denne sag har deltaget højesteretsdommerne Garðar Gíslason, Árni Kolbeinsson og Markús Sigurbjörnsson.

Appellanten indbragte sagen for Højesteret den 16. august 2000. Han nedlægger påstand om at han får udleveret et eksemplar af alle “negativerne” som blev fremstillet under udarbejdelse af modefotografiartikel i tidsskriftet Mannlíf i sommeren 1997 og skulle publiceres i tidsskriftets julihæfte. - - -

Indstævnte påstår stadfæstelse af herredsrettens dom - - -

Som forklaret i herredsrettens dom drejer tvisten sig om hvilken rolle appellanten havde ved udarbejdelsen af en fotoserie med modebilleder for tidsskriftet Mannlíf, der skulle publiceres i året 1997 men som appellanten selv fik gennemført at blev stoppet. Han gør gældende at han var blevet bedt af tidsskriftet om at lave manuskript og producere et artikel om mode og at det havde han gjort. Han har derfor ophavsret til sit bidrag til udarbejdelsen af modeartikelen, der blev optaget på film af fotografen, indstævnte i sagen. Således har appellanten ophavsret til fotografierne eller i det mindste har de fælles ret til dem. Den eneste måde for at kunne nyde værket og benytte sin ophavsret er at få rådighed over filmen. Han stiller ikke krav om at få den originale film udleveret, men kun en kopi, hvilket nemt kan lade sig gøre.

Det kan tiltrædes med herredsretten at det er i tilstrækklig grad påvist at appellantens rolle var en anden og større end bare at være stilist ved udarbejdelsen af fotoserien. Han var fremkommet med idéer, manuskript og arbejdsindsats ved fotoserieartikelen og begge parterne havde bestemt hver for sig medvirket til værket, der omfattes af § 1 i ophavsretsloven. Appellanten findes således at have som medophavsmand ret til værket og dermed fotografierne, jf ophavsretslovens § 7, idet de ikke kan udskilles fra parternes fælles værk.

Som tidligere beskrevet kræver appellanten at indstævnte pligtes til at udlevere en kopi af filmen, som modefotoserien blev optaget på. Eftersom parterne findes at være medophavsmænd til artikelen og dermed til fotografierne, som blev optaget under produktionen af artikelen, bør de hver for sig respektere hinandens ret. Ifølge sagens natur kan indstævnte ikke afslå at appellanten får i hænderne en kopi af fotografierne, som han er medophavsmand til. Indstævnte kan ikke påberåbe sig at det løfte som han forklarer at have givet om ikke at overgive en kopi af fotografierne uden samtykke fra dem, som optræder i fotografierne, står i vejen for overgivelsen af fotografierne til appellanten, idet indstævnte ikke kunne alene og på egen hånd begrænse appellantens ret derved. Appellantens påstand må derfor tages til følge, men derved er der ikke taget stilling til hvilke beføjelser han nyder til at kunne udnytte fotografierne.

- - -

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Instævnte Björn Blöndal Traustason er pligtig til at udlevere til appellanten Hrafn Gunnlaugsson en kopi af alle negativer som blev taget ved udarbejdelse af en modefotoserieartikel for tidsskriftet Mannlíf i sommeren 1997 og skulle publiceres i tidsskriftets julihæfte.

- - -