Islands Højesterets dom 23. november 2001 nr. 393/2001

by Islands Højesteret

Højesterets dom 23. november 2001 nr. 393/2001

Nicholas John Patton
(højesteretsadvokat Lára V. Júlíusdóttir)
mod
Svava Björg Þórðardóttir
(højesteretsadvokat Valborg Þ. Snævarr)

Familieret. Indsættelsesforretning. Børn.

K havde været i ægteskab i USA med M. Hun begærede skilsmisse og parterne indgik overenskomst om midlertidig forældremyndighed over deres datter, der blev stadfæstet af retten. Inden skilsmissesagen blev færdigbehandlet rejste K med datteren til Island på trods af overenskomsten. Bortførelsen af barnet ansås at være retsstridig i medfør af § 11 i lov nr. 160/1995 og moderen fik ikke medhold i at undtagelsesreglerne i § 12, nr. 2 og 4 i samme lov, fandt anvendelse i denne sag. Krav fra M om indsættelsesforretning blev taget til følge, i tilfælde af at K ikke inden to måneder fra dommens afsigelse var rejst med barnet tilbage til pågældende delstat i USA eller havde på anden måde foranlediget dets tilbagelevering dertil. Det fandtes at ordlyden i §11, stk. 1 i lov nr. 160/1995 ikke afskar hende fra at tilbagelevere barnet på en anden måde end at overgive det til M. Det blev fremhævet at efter omstændighederne kunne K opholde sig i USA i den grad det fandtes fornødent, og kunne deltage i varetagelsen af forældremyndigheden over barnet i overensstemmelse med parternes midlertidige overenskomst indtil parternes tvist ville blive tilendebragt.

I pådømmelsen af denne sag har deltaget højesteretsdommerne Markús Sigurbjörnsson, Árni Kolbeinsson og Ingibjörg Benediktsdóttir.

Kærende indbragte sagen for Højesteret med kære den 17. oktober 2001 der blev modtaget med kærematerialet den 22. s.m. Den 2. november 2002 fik kærende meddelt tilladelse fra Højesteret til kæremålet ifølge § 153, stk. 2 jf § 150, stk. 4 i lov nr. 19/1991 om retsplejen i civile sager. Kæren angår Reykjavíks Herredsrets kendelse af 12. september 2001, hvor et krav fra kærende om at få sin datter udleveret med en umiddelbar fogedforretning fra moderens varetægt og overgivet til ham eller hans repræsentant her i landet, blev afslået. Kærehjemmel findes i § 84, stk. 4 i lov nr. 90/1989 om eksekution jf § 102 i lov nr. 92/1991. Kærende nedlægger påstand om at eksekutionen bliver hjemlet. - - -

Indkærede påstår stadfæstelse af den påkærede kendelse - - -

I.

I henhold til sagens dokumenter indgik parterne ægteskab den 16. maj 1996 i USA. De har en datter der blev født den 6. juli 1997 i Tulsa, Oklahoma, hvor parterne havde deres hjem. Indkærede begærede skilsmisse den 26. januar 2001. Parterne kunne ikke komme overens hvordan forældremyndigheden over datteren skulle ordnes, men indgik en midlertidig overenskomst herom den 6. februar 2001, som blev stadfæstet af en domstol i Tulsa. I henhold til denne skulle ingen af parterne kunne flytte barnets bosted fra retskredsen, uden en skriftlig tilladelse fra den anden part eller domstolen. Inden parternes skilsmissesag blev færdigbehandlet rejste indkærede her til landet med deres datter den 21. maí 2001. Dette gjorde hun uden samråd med kærende eller med hjemmel fra domstolen, men hun meddelte den til førstnævnte med et brev samme dag om sin rejse med barnet til Island, samt på hvilken adresse de ville opholde sig her i landet. Det foreligger at siden har indkærede opholdt sig med barnet enten her i landet eller i Norge.

I sagen forsøger kærende at få sin datter udleveret med en umiddelbar fogedforretning. Til støtte herfor henviser han til bestemmelserne i 1ov nr. 169/1995 om anerkendelse og fuldbyrdelse af internationale afgørelser om forældremyndighed over børn, tilbagelevering af bortfjernede børn m.v., samt i henhold til konvention om civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser, der blev underskrevet i Haag den 25. oktober 1980, den såkaldte Haager-konvention, men såvel Island som USA har ratificeret den.

II.

Under henvisning til præmisserne i den kærede kendelse kan retten tiltræde dens konklusion om at parterne havde haft fælles forældremyndighed over deres datter da indkærede rejste med hende her til landet den 21. maj 2001, og at indkærede derved overtrådte den midlertidige overenskomst om barnets forældremyndighed, der var blevet stadfæstet for en domstol, og at hendes rejse her til landet var en retsstridig handling i lovens forstand i § 11 i lov nr. 160/1995 jf § 3 i Haagerkonventionen. I henhold til dette vil kærendes påstand tages til følge, undtagen hvis det kan tiltrædes med indkærede at bestemmelsen i § 12, nr. 2 eller nr. 4 i lov nr. 160/1995 jf § 13, stk. 1, nr. 2 og § 20 i Haagerkonventionen, er til hinder herfor.

Indkærede påstår at der er alvorlig risiko for at tilbagebringelse af datteren til USA ville volde hende stor mental skade og bringe hende i en uudholdelig situation, jf § 12, nr. 2 i lov nr. 160/1995. I denne forbindelse bør der henses til at § 19 i Haagerkonventionen ikke indeholder en materiel afgørelse om spørgsmålet om barnets forældremyndighed når der træffes afgørelse om tilbagetransport i henhold til dens regler. Derfor vil herefter som hidtil gælde den ordning som forældrene traf med den nævnte overenskomst af 6. februar 2001 om datterens forældremyndighed, selv om det ville blive nødvendigt at genoprette kærendes forældremyndighed over hende og derved afbryde den retsstridige tilstand der opstod da indkærede rejste med hende fra USA, såfremt indkærede ikke agter selv at bringe hende tilbage dertil. Under sagens proces har herredsretten tilvejebragt en udtalelse fra psykolog Einar Ingi Magnússon om hvorvidt sagens forhold er således beskaffen, at bestemmelsen i den førnævnte § 12 nr. 2 i lov nr. 160/1995 kunne finde anvendelse på parternes datters stilling. I slutningen af sin erklæring findes følgende bedømmelse: “ Det er ikke muligt at påstå noget, på grundlag af det foreliggende skøn, om hvorvidt der er alvor risiko for at tilbagelevering af pigen til faderen vil generelt være mentalt skadelig.” Indkærede har ikke på en anden måde påvist at forholdene er sådan beskaffen, at der i dette tilfælde kunne være grundlag for at anvende den omtalte undtagelsesregel i § 12, nr. 2 i lov nr. 160/1995 jf § 13, stk. 1, nr. 2 i Haagerkonventionen.

Der findes intet grundlag for at tiltræde med indkærede at det er rigtigt at afslå krav fra kærende på det grundlag af at datterens tilbagelevering ikke er i overenstemmelse med de grundlæggende principper i islandsk ret om beskyttelse af menneskerettigheder, jf § 12. nr. 4 i lov nr. 160/1995 og Haagerkonventionens § 20.

Som forklaret her overfor bør de argumenter afvises, som indkærede har gjort gældende mod kærendes påstande.

III.

Af indledningen til Haagerkonventionen er det klart at den har som formål at bidrage til at børn som er blevet retsstridigt transporteret mellem lande, skal tilbagegives til den stat, hvor de havde boet inden bortførelsen skete. Pligten til at tilbagelevere datteren, der kan pålægges moderen på grundlag af konventionen, vil blive opfyldt derved at hun tager selv med sin datter til Oklahoma i USA eller foranlediger på anden måde at datteren rejser dertil, hvor indkærede kan efter omstændighederne og i den grad det findes nødvendigt, have forældremyndigheden over datteren i overensstemmelse med betingelserne i den midlertidige overenskomst mellem parterne, indtil der foreligger en endelig afgørelse om hvor forældremyndigheden lægges. Der er ikke grundlag for at antage at ordlyden i i § 11, stk. 1 i lov nr. 160/1995 forhindrer dette eller fører til at pigen ikke bliver tilbageleveret til kærende. Hvis indkærede derimod ikke opfylder pligten til at tilbagelevere pigen til Oklahoma i USA på denne måde, kan det ikke undgås at tilbageleveringen­ på grundlag af lov nr. 169/1995 og Haagerkonventionen sker ved umiddelbar indsættelsesforretning i overensstemmelse med kærendes krav, jf § 13, stk. 1 i loven. Herefter vil kærendes krav tages til følge om at han skal få sin datter fjernet fra den forsvarende part og tilbageleveret til ham ved indsættelsesforretning, der kan gennemføres til fyldestgørelse af indkæredes pligter, når der er gået to måneder fra denne doms afsigelse, såfremt indkærede ikke har opfyldt sin pligt til at genoprette tilstanden, som tidligere er beskrevet.

- - -

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Den sagsøgende part Nicholas John Patton, har hjemmel til når der er hengået to måneder fra denne doms afsigelse, at få Tiffany Nicole Patton , født den 6. juli 1997, bortfjernet fra indkærede, Svava Björg Þórðardóttirs varetægt, ved umiddelbar fogedforretning, såfremt indkærede ikke forinden har bragt hende til Oklahoma i USA i henhold til det som er anført i denne doms præmisser.

- - -