Jakob Badens Levnet – Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang
Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang[redigér]
Det hænder sig som alleroftest, at de berømte Mænd, der allermest have gjordt sig fortjente af Fædrenelandet – være sig med Hensyn til Videnskaberne eller i andre for Staten vigtige Henseender – fødtes og opdroges i de ublideste Kaar, saa de ligesom med Magt har maattet kæmpet sig op til de Fortrin og Fordele vore Statskonstitusioners fejlfulde Indretninger bestemme Fødselen. Ogsaa den Mand til hvis Levnet, Karakteristik, og udmærkede Fortjeneste af sit Fødelands Literatur, vi her agte at give nogle faa, men tilforladelige, Bidrag, ogsaa Han opdroges ingenlunde i de blideste Kaar.
Professor Jakob Baden fødtes den 4de Maj 1735 i Sælland, i Købstæden Vordingborg. Her var hans Fader Mag. Jakob Baden Rektor for den der under den brave Rektor Mag. Stoud endnu blomstrende latinske Skole. Men endnu ikke over to Aar gammel berøvede Døden vor Jakob Baden sin Fader. Dog hans i mange Maader værdige Moder Else From – Datter af en Amtsforvalter From ved Antvorskov i Sælland – søgte paa alle mulige Maader at erstatte ved udmærket moderlig Omhu sine Børn Savnet af deres for tidlig bortdøde Fader. Men fornemmelig skylder Professor Baden hende meget, det han og ofte i Samtale med sin Familie og Venner taknemmelig har erindret. Thi da han i en Alder af endnu kun femten Aar stod færdig at gaa til Universitetet, skulde han efter egen Tilstaaelse ikke der kundet opholdt sig til sine Studeringers Fortsættelse, havde han ikke faaet Moderen til at følge med sig til København.
At Baden i en saa ung Alder allerede var maturus for Universitetet, maa tilskrives hans fra Barndommen store Lyst til Studeringer, hvorpaa han tidlig gav saa udmærkede Prøver, at hans Lærere allerede af den kun tolv Aars unge Jakob Baden torde love sig noget Stort. Thi endnu kun i Vordingborg latinske Skoles nederste Klasse viste han en saa udmærket Flid, der tiltrak sig Skolens Rektors Opmærksomhed i den Grad, at Rektor fandt det passende at forflytte ham herfra lige op i sin Klasse eller den saa kaldte Mesterleksie. Anledningen til denne Rektors Opmærksomhed var fornemmelig, at den lille Baden imellem kom op i Mesterleksies Værelse for at hente eller laane en eller anden Bog. Dem der har gaaet i vore offentlige latinske Skoler er det ikke ubekændt, at de nederske Klassers Dissipler eller de saa kaldte Smaaleksier gærne maa holde Lyset for Mesterleksien, sær i forrige Tider, da denne Klasses Dissipler oftest vare gamle med Skæg paa Hagen forsynede Karle. Ogsaa den lille Baden ville man derfor selv i Rektors Nærværelse narre, naar han i et eller andet Ærinde kom op i Mesterleksie. Man undrede sig over og spurgte: hvad den Rolling ville med en Bog, der stundum kunde give Mesterleksies Karle nok at bestille. Men – Rektor, som af vor Jakob Badens stille Væsen og dog levende Øjne lovede sig Noget, gav ham ved den Lejlighed et eller andet at resolvere, som Mesterleksies Dissipler havde Vanskelighed ved at rede sig ud af, og han til sin Rektors Fornøjelse besvarede. Vordingborg latinske Skoles Rektor var da Mag. Theysen, der skal have været en særdeles god Matematiker, og en ellers god, veltænkende, og ikke ulærd Mand, Forfatter til den analytiske Forklaring over Genesis, som endnu bruges i Skolerne. Denne Mands Hovedfejl som Rektor synes at have været alformegen Eftergivenhed for sine Dissipler. Thi ingen Lejlighed forbigikkedes, at jo Dissiplerne gaves Lov af Skolen. Dette gik endog saavidt, at vor Baden tog sig for et helt Aar igænnem at holde Jurnal over alle de Dage, hvori paa Skolen var læst, og de Dage, Dissiplerne havde havt Lov, og med Forundring fandt han da ved Aarets Udgang, at Dissiplerne havde i det forløbne Aar flere Dage ferieret end læst. Dog vor unge Baden vidste at afbenytte sig disse mange Fridage til sine Studeringers Fortsættelse, det han saameget mageligere kunde, som hans for sin Alder usædvanlig stille Væsen og sjældne Lyst til Videnskaberne, gav ham ubehindret Adgang baade i og uden for Skoletimerne til sin Rektor, hvem han derfor kunde konsulere i alt ham vanskeligt Forekommende. Tidlig synes og en fortrinlig Lyst til det latinske Sprog at have yttret sig hos den unge Baden. Fortælling om hans Faders og Farfaders – Mag. Torkild Baden, Rektor i Holbek – store Styrke i dette Sprog, hvorpaa han desuden kunde finde Beviser nok i de mange fra dem efterladte og i sin Moders Gæmme opbevarede latinske Manuskripter, har maaske hertil især bidraget noget, foruden Tiderne, som med Forsømmelse af Modersmaalet, de levende Sprog, og andre almennyttige Kundskaber, opofrede den studerende Ungdom ganske til de døde Sprog. Vist nok er det og i Roms, Grækenlands, og Orientens Tungemaal at Kilden til al grundig og nyttig Erudision maa søges. Dog ogsaa heri maa holdes en Middelvej. Fortidsolden gik for vidt i de gamle Sprogs Studium, der ofte dreves paa en Maade, som gjorde den Unge bange for Studeringer. Vor Tids Old synes mig at staa Fare for at falde til den modsatte Yderlighed. Engelland giver os et stort indlysende Bevis for Vigtigheden af de Gamles grundige Studium, thi alle dette Lands de største Statsmænd ere og have til alle Tider været Folk af udbredte Indsigter i den gamle Literatur. – Men at komme igæn til vor unge Baden, da anvendte han mange af sine Fritimer fra Skolen paa at lære Nukleus uden ad. Maaske gjorde han det i Mangel af Anvisning paa noget bedre. Alligevel havde han heraf ingen anden Nytte, tør dog hans Hukommelse herved være bleven styrket. Thi da han just ikke af Naturen synes at besidde den stærkeste Hukommelse, som ofte er Tilfældet med dem, der have en desto større og skarpere Dømmekraft, skulle den i de tiltagende Aar vel være bleven mindre, hvis han ikke paa denne og flere Maader havde i de yngre Aar skærpet Hukommelsen.