Livsvandringen

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning


Livsvandringen.

 
       Som naar en Stund
Flygtningen skuer fra Høien tilbage
Over sin Fødeegn,
Som han ei mere skal see,
5 Saa ved min Vandringsstav dig jeg nu hilser
Evigt Farvel!
O du min Barndoms hellige Feeland!
Med dine Kilder,
Med dine Lunde, hvor Fuglene
10 Æventyr sang
Manddommens Storme
Hilse mig alt,
Drivfly paa Drivfly dækker nu min Himmel;
Freidig dog fremad
15 Iler jeg, trodsende Klipper og Sumpe,
Let på min Fod,
Kaster min Hue i Luften og jubler:
Herligt er Livet!
Lad ikkun Tidsler,
20 Lad ikkun Storme og takkede Fjelde
Spærre min Vei!
Dybt i mit Hjerte der raaber en Stemme:
Alt overstaaes!
Hiinsides veed jeg jo ligger et Paradiis,
25 Skjønt, som Correggio,
Skjønt, som det Tizian og Raphael
Aldrig har drømt,
Skjønt, som i Toner
Mozart og Weber og Beethoven
30     Aldrig besang!
Der er min Hjemstavn,
Der som en vidtbereist Pillegrim
Lander min trætte,
Evige Sjæl.


PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.