Spring til indhold

Lover den Herre

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter Joachim Neander, oversætter anonym
Komponist Anonym
Ogg Lyt her



Note

[redigér]

Teksten er oprindelig på tysk af Joachim Neander (1680). Den er oversat af en ukendt til dansk ca. 1740. Melodien er af ukendt tysk oprindelse.

Teksten

[redigér]

Lover den Herre, den mægtige konge med ære!
Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være!
Mød ham med sang,
psalter og harpe giv klang!
Åndelig leg vil jeg lære.

Lov dog den Herre, som alting så herlig regerer,
ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer,
lader dig få
mer, end du selv kan forstå,
bedre, end hjertet begærer.

Lov dog den Herre, som alting så vel for dig mager,
ham, som dig sundhed forlener og venlig ledsager!
Tænk, af hvad nød
denne din Herre så sød
dig ved sin almagt uddrager!

Lov dog den Herre, som dig i din stand giver lykke,
ham, som med tusind velsignelser ved dig at smykke!
Tænk dog derpå,
at han sin ære kan få,
ak, i din sjæl det indtrykke!

Lov da den Herre, min sjæl, og hvad i mig mon være,
hvad som har ånde, ophøje hans navn og hans ære!
Han er dig god,
ak, gør ham aldrig imod!
Amen, han selv dig det lære!


Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.