Med fryd så sagtelig

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter anonym (før 1683)
Komponist anonym
Ogg Lyt her



1. Med fryd så sagtelig en morgenstund
Fremgik til moserne at skue roserne
så mangelund.

2. Der jeg spadserede i lunden fri,
der jeg omvankede, de blomster sankede
på vilden sti.

3. Nu mærk, min kæreste, hvad jeg der så:
Der stod en frydelig, ja, meget dydelig
fiolen blå.

4. Hos den jeg idelig var dag og nat,
min længsel stillede, mens hyrden spillede
i vilden krat.

5. En liden rolighed jeg der fornam.
Straks lykken vendte sig, så jeg elendelig
i smerten kam.

6. Sligt gjorde vinteren, som listig var,
som kom svigagtelig, ja, meget sagtelig
med kulden svar.

7. Men ak! du dejligste - fiolen blå,
for dig jeg smertelig må græde hjertelig
med længsels ve.

8. Ak, ville sommeren igen fremgå,
at jeg så frydelig må se min dydelig
fiolen blå.