Spring til indhold

Morgenhanen atter gol

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Carl Nielsen melodi
Noder
Klik for at forstørre
Navn Carl Nielsen melodi
Forfatter N.F.S. Grundtvig 1833.
Komponist Carl Nielsen 1926.
Ogg Lyt her



Note

[redigér]

Til denne salme findes mindst 4 melodier: Oluf Ring (1884-1946), Hakon Andersen (1875-1959), Jens Laursøn Emborg (1876-1957) og Carl Nielsen (1865-1931).

Teksten

[redigér]

Morgenhanen atter gol,
slog med dugget vinge,
lykke os den gyldne sol
vil med lyset bringe,
når vi takke ham i løn
over alle sole,
som gør morgenrøden skøn,
signer livets skole!

Dagen har han skabt til dåd,
skumringen til hvile,
ingen målte livets tråd,
derfor lad os ile:
gøre gavn, mens dagen går,
prøve vore kræfter,
visse på, at gode kår
rette sig derefter!

Ord i mund og skrift i bog
skal vor ungdom lære:
ret at bruge kraft og sprog,
livet til Guds ære;
da vor manddom, klog og stærk,
svare skal til navnet,
krone skolens ungdomsværk,
vise, det har gavnet!


Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.